[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Statens indkøb svækker konkurrence i advokatbranchen
Konkurrencestyrelsen mener, at staten selv er med til at forringe nødvendig konkurrence i advokatbranchen. For mange store indkøb hos Kammeradvokaten.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Med statens indkøbspolitik af advokattimer, der mere end favoriserer advokatfirmaet Poul Schmith på grund af den såkaldte kammeradvokataftale, er staten med til at skyde sig selv i foden. Statens handlemåde rammer andre kunder, der køber advokattimer.
I et fortroligt udkast til en analyse af advokatbranchen, som Konkurrencestyrelsen er i gang med at færdiggøre, er det styrelsens vurdering, at:
”Statens indkøb af juridisk bistand bidrager således ikke til at styrke konkurrencen på markedet. Tværtimod kan aftalen (Kammeradvokataftalen) bidrage til at skærme en af markedets største aktører for konkurrence på ca. 1/3 af det samlede køb fra offentlige kunder. Ligeledes kan aftalen give Kammeradvokaten en stærk position på andre markeder, der ikke er omfattet af aftalen, fx som kurator på konkursboer.”
Når det kommer til netop jobbet som kuratorer, har Indblik.net tidligere beskrevet, hvordan det offentlige nærmest automatisk indsætter Advokatfirmaet Poul Schmith som kurator i konkurser, hvor typisk SKAT har penge til gode. Det er på papiret skifteretten, som tager den endelige beslutning.
Konkurrencestyrelsen har også sat tal på, hvor meget det offentlige køber ind for, og hvad det offentlige fylder med sine indkøb:
”Knap 11 pct. af omsætningen i advokatbranchen stammede i 2018 fra salg til offentlige kunder. Offentlige kunder købte således juridisk bistand hos advokatfirmaer for godt 1,5 mia. kr. i 2018. Staten er den største offentlige kunde og stod for to tredjedele af det offentlige køb af advokatbistand i 2018, svarende til godt en milliard kroner.”
Staten skal finde arbejdshandskerne frem
Konkurrencestyrelsen er med sin kommende rapport ved at lave et røntgenblik af branchen for at se, om der blandt andet kan skabes mere konkurrence i advokatbranchen. Og det offentlige kan angiveligt godt begynde at smøge ærmerne op og se sig om efter flere og angiveligt mindre advokatfirmaer, så det ikke er alene er de store, som får opgaverne. For som styrelsen skriver:
”Særligt for de ydelser, som leveres af de største advokatfirmaer, er der tegn på, at konkurrencen ikke er velfungerende …”
Advokatfirmaet Poul Schmith er Danmarks største advokatvirksomhed med 629 ansatte (i august) og en omsætning på ca. 750 millioner i 2018. Den position er opnået ikke mindst på grund af de statslige indkøb, der bare stiger og stiger år efter år.
Indblik.net har tidligere beskrevet, at samtlige ministeries indkøb af advokatydelser i 2019 var en udgift på 532 mio. kr. mod 392 mio. kr. i 2015. Tallet risikerer at blive større, når nytårsklokkerne siger farvel til 2020.
Det hører med, at den eksplosive stigning ikke mindst skyldes en række skandalesager, som eksempelvis udbytteskattesagen, hvor staten fejlagtigt udbetalte cirka 11 mia. Kammeradvokaten skal hjælpe SKAT med at få pengene tilbage.
Mindre indkøb hos Kammeradvokaten – men hvornår
På samråd i Folketinget i juni i juni sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at når vi er på den anden side af Covid-19-pandemien – hvilket med den seneste udvikling ikke ser ud til at blive lige med det samme – skal statslige aftaler om indkøb hos advokatfirmaer gennemgås:
”Der skal ske en reduktion af statens køb hos Kammeradvokaten og hos advokater generelt,” sagde finansministeren.
Der har tidligere været politiske tilkendegivelser af, hvad der kunne ske med aftalen med Advokatfirmaet Poul Schmith. I Børsen i juni 2019 sagde formanden for Retsudvalget, Preben Bang Henriksen (V):
”Det her bør, ligesom i alle andre lande på jordkloden, udbydes i fri konkurrence. Et monopol er ikke noget, vi foretrækker i nogen som helst sammenhæng. Det er lige meget, om det er statens ingeniørarbejde, arkitektarbejde eller advokatarbejde – der bør ikke være monopol på noget af det.”
Men på trods af formandens kontante udmelding er der ikke sket ret meget, når det kommer til statslige udbud af advokatbistand. På samrådet sagde finansministeren ifølge talepapiret:
”Timepriserne i Kammeradvokataftalen bliver prisreguleret, men for at sikre, at timepriser og vilkår fortsat er konkurrencedygtige i dag, har Økonomistyrelsen netop udarbejdet et uvildigt benchmark af Kammeradvokataftalens timepriser.”
Mindre advokatfirmaer er væk
Analysen, der var foretaget af Boston Consulting Group, viste, at timepriserne er lavere end ”markedet” med cirka 11 pct., det skal de ifølge aftalerne. Antallet af timer, staten kan i alt kan købe på eksempelvis et år, fremgår ikke af aftalen.
På tværs af personalekategorier er markedsprisen hos de store advokatfirmaer ifølge Boston Consulting Group 2.100 kr. Hos Kammeradvokaten er prisen 1.896 – 11 pct. lavere. De 11 pct. er samme mønster som for tidligere år, samtidig med at priserne hos advokaterne er steget år for år.
Den lavere pris skal holdes op mod, at Kammeradvokaten har et de facto monopol med at arbejde for staten, og at kun få opgaver kommer i udbud. Det er derfor svært at vide, om det over hele linjen er konkurrencedygtige priser. Eller om et mindre advokatfirma ville sikre sig en opgave og en vej ind på markedet mod en reduktion i timeprisen. En indikation af, at det kunne lade sig gøre, er, at det i rapporten fremgår, at indtjeningen i advokatbranchen er højere end i mange andre brancher i servicesektoren.
I udkastet til rapporten benytter Konkurrencestyrelsen en tilfredshedsundersøgelse, der har nogle år på bagen. Den peger på to forhold – godt advokatarbejde, men manglende gennemsigtighed, når de offentlige kunder præcist skal finde ud af, hvad de betaler for:
”Tilfredshedsundersøgelser fra 2016 peger på, at Kammeradvokaten leverer ydelser, hvor kvaliteten af arbejdet og arbejdsrelationen får fine karakterer, mens vurderingen af balancen mellem pris og kvalitet, samt gennemsigtighed i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet, vurderes relativt lavere af brugerne.”
Indblik.net beskrev mandag, at Finansiel Stabilitet og Advokatfirmaet Poul Schmith har været i en offentlig tvist om regninger på ikke mindre end knap 100 mio. kr. i forbindelse med kuratorarbejde efter Amagerbankens konkurs.
Finansiel Stabilitet har ikke ønsket at oplyse om, hvordan tvisten har udviklet sig, eller om den er afsluttet.[/vc_column_text][vc_column_text css=”.vc_custom_1603881218352{background-color: #dd9933 !important;}”]Fra rapportudkastet:
”De ti største advokatfirmaer stod for ca. 38 pct. af den samlede om sætning i 2017. De store firmaers markedsandel er vokset betydeligt siden 2003, hvor den udgjorde ca. 28 pct. Stigningen afspejler en fremgang på et par procentpoint for de fem advokatfirmaer, der hvert år er de største i branchen, samt en noget større stigning i markedsandelene for de advokatfirmaer, der målt ved deres om sætning er blandt de 6-10 største i de enkelte år. De sidstnævnte firmaer har øget deres andel af den samlede om sætning i advokatbranchen fra 5 pct. til 14 pct., dvs. næsten en tredobling.”
Indblik.net har skrevet en række artikler vedrørende Danmarks største advokatfirma, Poul Schmith, der har kammeradvokataftalen med staten. De kan læses her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1780″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6992″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8050″][/vc_column][/vc_row]