Stop epidemiloven

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Epidemiloven giver regeringen for vidtgående magtbeføjelser og bør stoppes, skriver Claus Bøgh Svenningsen. Han kalder til et fuldstændigt opgør med den socialdemokratiske coronahåndtering og kræver en undskyldning fra Mette Frederiksen og co.
Af Claus Bøgh Svenningsen, kandidat for Nye Borgerlige
Den kommende epidemilov giver mulighed for at myndighederne kan tiltvinge sig adgang til danskernes hjem med magt, tvangsindlægge og isolere danskerne med magt, tvangsmedicinere og teste danskerne med magt. 
Danskerne skal ikke fratages sine borgerrettigheder. Det gælder rettigheder over privat ejendom, egne børn, egen krop m.m.
Ifølge § 21 i epidemiloven kan politiet bistå myndighederne med, at opretholde de nævnte foranstaltninger. Retten til fuld erstatning til de virksomheder, som politikerne nedlukker under en epidemi blev fjernet i den midlertidige epidemilov fra 13. marts 2020 – denne ret står ikke til at blive genindført. 
Krænkelse af privatlivets fred, vores personlige frihed, og den private ejendomsret, er ikke foreneligt med et frit borgerligt samfund og det er ganske enkelt ikke danskerne værdigt. Danskerne skal aldrig udsættes for så voldsomme indgreb – det er uacceptabelt.
Det er mig en gåde, hvordan så meget som en brøkdel af danskerne overhovedet kan have tillid til regeringen og myndighedernes håndtering af denne krise. Der skiftes argumentation og strategi i et nærmest ukontrollabelt tempo – det er ganske enkelt ikke troværdigt.

Seneste eksempel er, hvordan SSI-direktøren og regeringen har talt usandt, når man over for offentligheden har gjort det klart, som var det en kendsgerning, at den britiske mutation smittede op til 74 procent mere end andre virusvarianter. Det er nu kommet frem, at deres egne eksperter ikke kan finde dokumentationen for den påstand og at den formentlig slet ikke er så smitsom som udmeldt.
Hvornår vil regeringen indkalde til et pressemøde og undskylde for at have misinformeret danskerne?
Undskyldningen udebliver og hovedparten af medierne gør ikke noget stort nummer ud af sådan en ”lille” svipser. Det betyder at store dele af befolkningen, fortsat render uoplyste rundt med en unødvendig stor frygt. Denne manipulation af det danske folk er uhørt og utilgivelig.

Havde regeringen besiddet den mindste smule anstændighed, så havde den omgående indkaldt til et pressemøde og taget ansvar for sine usandheder. Det gør man ikke – i stedet for lukker regeringen øjnene og håber på at historien går væk af sig selv, mens der arbejdes på nye måder at skræmme befolkningen på.
Torsdag den 21. januar 2021 kunne man læse hvordan regeringen, som en tyv i natten, forsøgte, at få ny hastelovgivning gennemført. Pludselig midt under forhandlingerne med folketingets sundhedsordførere smed regeringen uden varsling to nye coronatiltag på bordet. 
Krav om mundbind i det offentlige rum og tvangstest, samt tvangsisolation af borgere, der har deltaget i større forsamlinger, hvor der er blevet konstateret smitte. Det er helt utilstedeligt og kan kun tolkes, som et forsøg på at lukke munden på danskerne og fjerne befolkningens grundlovssikrede ret til, at samles og demonstrere.
Jeg mener ikke det er et urimeligt krav at forvente regeringen gør sig den ulejlighed, at undersøge tingene grundigt, og at den fremlægger dokumentation før der indføres restriktioner, som sender store dele af befolkningen ud i økonomisk ruin.
Restriktioner uden tilstrækkelig dokumentation, burde aldrig have været indført og bør ophøre. Danmark skal åbnes op. Vi bør som samfund fokusere på, hvordan vi lærer at leve med virus på en holdbar måde. 
Det mener jeg vi gør ved at fokusere på de udsatte, for hvem virus rent faktisk kan være en farlig sygdom. Lad os tage hånd om vores ældre og danskere med kroniske sygdomme. Det er dem vi skal beskytte.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?