SVK-flertal fastholdt lukkethed i forvaltningen

Den afgørende paragraf om ministerbetjening i den nye offentlighedslov bliver ikke ændret trods modstand fra syv partier.

SVK-flertal fastholdt lukkethed i forvaltningen

Den afgørende paragraf om ministerbetjening i den nye offentlighedslov bliver ikke ændret trods modstand fra syv partier.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Hele syv partier stod sent tirsdag eftermiddag bag at fjerne paragraffen om ministerbetjening, der siden 2014 har været et redskab for at holde oplysninger tilbage fra aktindsigter til offentligheden. Desværre for den umage alliance på tværs af fløjene var det ikke nok til et flertal i Folketingssalen for B 118 fremsat af Nye Borgerlige.
”Argumentet er ikke, at der ville indtræffe en katastrofe (…) der er snarere tale om, at det fortrolige rum mellem politikere og embedsmænd bliver udhulet. Det er min overbevisning, at uden ministerbetjeningsreglen ville det grundlag, som ministeren skal træffe beslutninger på, blive dårligere. ” sagde justitsminister Nick Hækkerup (S).
Socialdemokratiet og Venstre har flertal i Folketinget tilsammen og sikrer, at regeringen ikke bliver stemt ned i spørgsmålet lige foreløbig. Nye Borgerliges partiformand og forslagsstiller Pernille Vermund vil fortsætte med at slå et slag mod det, som hun og andre kritikere kalder for mørklægning.
”Socialdemokratiet og Venstre, de to store magtpartier, holder hånden over mørklægningsloven. Det er demokratiets spilleregler. Jeg havde dog, måske lidt godtroende håbet på, at især Venstre var kommet på bedre tanker. For i sidste uge var Venstre medunderskriver på et manifest, der kræver mere åbenhed i forhold til corona-beslutningerne,” sagde Vermund fra talerstolen.
Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen var fra flere sider kritiseret for at ønske mere åbenhed om corona, men ikke generelt stadfæstet i offentlighedsloven. Jan E. Jørgensen siger på sin side, at det ikke er offentlighedsloven, der forhindrer regeringen i at give mere information, og at de to ting altså ikke står i modsætning til hinanden.
Den såkaldt nye offentlighedslov blev oprindelig vedtaget i 2013 med bredt flertal: S, V, K, R og SF. Som ventet var flere af parterne frafaldet og kunne støtte et forslag imod den mest kontroversielle del af loven. ”Lad os komme i gang,” sagde den radikale ordfører, Kristian Hegaard, og bekræftede sin støtte til forslaget.
Der var dog også forbehold blandt de reformerede. SF støttede forslaget, men ville ikke garantere sin aktive modstand, hvis partiet deltog i en regering efter næste valg. Og Konservative kunne ikke støtte forslaget, begrundet i at partiet ikke har opsagt det oprindelige forlig med SV. Partiet ser dog principielt gerne ændringer.
Paragraffen om ministerbetjening er den mest udskældte af de nye regler, der kom i offentlighedsloven, der trådte i kraft 2014. Paragraffen indebærer, at dokumenter ikke længere er tilgængelige, når de er udvekslet mellem forskellige offentlige organer, hvilket var udgangspunktet hidtil. Det drejer sig f.eks. om forskellige myndigheder i sundhedssektoren under coronakrisen.
Se hele debatten på Folketingets hjemmeside her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?