Trine Bramsen har ikke flertallet med sig: Så stor er modstanden imod kvindekvoter

Statsminister Mette Frederiksen (S), ligestillingsministeren Trine Bramsen (S) og Mai Villadsen fra Enhedslisten besøger organisationen Danner for at sætte fokus på kvindevold og kvindedrab samt høre om arbejdet og deres kampagne #stopkvindedrab, i Dannerhuset i København tirsdag den 8. marts 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

De fleste af danskerne ønsker ikke, at der indføres kvindekvoter i topledelserne, som regeringen anført af ligestillingsminister Trine Bramsen (S) har foreslået. Samtidig breder kritikken sig, mens dårlige erfaringer fra udlandet skræmmer. Indblik kaster lys over sagen her.

Af Daniel Holst Pinderup, redaktion@indblik.dk 

57,4 procent af befolkningen er ifølge en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke imod kønskvoter. Tænketanken CEPOS har i mange år advaret imod at indføre kvoterne, og peget på dårlige erfaringer i Norge, hvor kønskvoter i mange år har været en del af lovgivningen. Mange anfægter om der overhovedet er et rimeligt grundlag for at indføre kvoter, men regeringen insisterer:

– Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område, har ligestillingsminister Trine Bramsen (S) udtalt til Jyllands-Posten.

Den forklaring skal dog ses i lyset af, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i danske børsnoterede virksomheder er steget fra 15,5 procent til 22,5 procent siden 2016.

Under førstebehandlingen i af Bramsens lovforslag angreb Nye Borgerliges ligestillingsordfører Lars Boje-Mathiesen den ny ligestillingsministers argument:

– Erhvervsstyrelsen laver jo en opgørelse over antallet af kvinder i bestyrelser osv. Der kan vi se, at der inden for de sidste 4 år – fra 2017 til 2021 – er sket en stigning på 6 pct. Hvis den udvikling fortsætter, og det er der ikke noget der tyder på den ikke skulle gøre, vil vi inden for 10 år have nået de 40 procent. Det kan jeg høre åbenbart ikke er hurtigt nok for regeringen, men hvor hurtigt skal det så ske?, spurgte Boje-Mathiesen.

Private virksomheders rekruttering er ikke en politisk opgave

Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Konservative stiller sig alle imod regeringens forslag om kønskvoter, og hos Venstre er der også modstand. 

Camilla Søe, prominent Venstremedlem og feministisk debattør, udtrykker overfor Indblik støtte til den private selvstændighed:

– Det her handler helt grundlæggende om, hvad der er en politisk opgave og hvad der ikke er. Jeg mener ikke, at det er en politisk opgave at sammensætte bestyrelser på baggrund af køn. Virksomhederne er ikke statens ejendom, udtaler hun. 

Venstres Ungdoms formand, Maria Gosvig Ladegaard, er enig.

– Venstres Ungdom er meget tilbageholdende med at pålægge virksomheder unødige begrænsninger og reguleringer, og det er det her jo. Vi er af den helt klare overbevisning at virksomhedsejere og bestyrelser, selvstændige virksomheder og politikere skal passe sin egen forretning, siger hun i et interview med Indblik.

Maria Ladegaard Slot, formand for Venstres Ungdom. (Foto: Simone Basse)

I Norge har man haft kønskvoter siden 2006, og haft nedslående erfaringer med initiativet. Undersøgelser viser skiftevis neutral og negativ indflydelse på virksomhedernes bundlinje. En omfattende undersøgelse fra 2012 viste et negativt udfald.

I Sverige har man ikke indført formelle kvindekvoter, og har desuagtet oplevet en massiv tilgang af kvindelige ledere. For det offentlige systems vedkommende endda i så stor grad, at Svenske Kommuner og Regioner (SKR) og Statistiska Centralbyrån (SCB) råber vagt i gevær om et ligestillingsproblem – for mænd.

Ønsker ikke urimelige fordele

Maria Gosvig Ladegaard uddyber overfor Indblik, at det ikke er i nogens interesse med hverken favorisering eller diskrimination:

– Vi er jo åbenlyst imod kønskvoter i Venstres Ungdom. Det er vi fordi vi vægter kompetencer over køn. Der er ingen, der drømmer om at få et job eller en chance i livet alene baseret på hvad man har mellem benene, men hvad man har mellem ørerne.

Hun advarer kraftigt om at fagligheden vil kunne anfægtes, hvis man udvælger kandidater på grund af køn. I særdeleshed når det drejer sig om lederstillinger:

– Jeg er den første kvindelige formand i Venstres Ungdom siden vi blev stiftet i 1908. Man kunne godt argumentere for, at det kunne være sket tidligere, men for at være formand har man brug for at folk har valgt én fordi de synes man er den bedste, ikke fordi man er kvinde. Så det handler også om i hvilken grad man har mulighed for at udføre sit arbejde. Der er et krav til at de mennesker, man arbejder sammen med, har respekt for ens faglighed og kompetence. Hvis man kan så tvivl om dét – hvis man kunne slå tvivl om min faglighed da jeg blev valgt som formand – så ville jeg have stået svagere end jeg gør i dag, siger formanden.

På sin Facebook-side skriver Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde:

– Kvinder er lige så gode som mænd. Derfor er jeg imod kvindekvoter. For vi har ikke brug for en forlomme for at nå toppen – vi kan selv.

Der er da heller intet, som tyder på at kvindelige ansøgere i forvejen har generelt ringere relativ chance for ansættelse end sine mandlige konkurrenter – blot at mænd statistisk set oftere søger lederstillinger. Alligevel insisterer ligestillingsministeren på kvindekvoter, og hos Dansk Socialdemokratisk Ungdom følger man også den nye linje:

– DSU går ind for kønskvotering. Det går alt for langsomt med at sikre ordentlig repræsentation i de mest magtfulde økonomiske rum i Danmark, siger ungdomsformand Frederik Vad Nielsen. 

Lokalt har regeringspartiets kreds i hovedstaden tidligere prøvet sig med andre tiltag for at fremme kvinder, hvilket har medført en klage til Ligebehandlingsnævnet – hvad nævnet har afvist at forholde sig til.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har endda åbent erkendt, at hendes køn havde betydning for hendes position i Socialdemokratiet, idet hun ”havde en anden baggrund, og ønskede at gøre partiet mere resultatorienteret, men også fordi hun er kvinde”.

Bøvl i baglandet hos støttepartierne

I både SF og Radikale Venstre er andelen af mænd i folketingsgrupperne kun omkring 30 procent, men det giver ifølge SFs ligestillingsordfører Astrid Carøe ikke anledning til samme bekymring over kønsandele. Hun så helst lige fordeling, men afviste under førstebehandlingen af regeringens forslag, at underrepræsentationen af mænd skulle være et problem, og henviser til historiske forhold:

– Men i langt størstedelen af historien har der jo været flere mænd end kvinder, på samme måde som der også er markant flere mænd end kvinder samlet set i Folketinget. Så jeg ser det ikke som det store problem.

Noget tyder dog på, at andre i SF finder støttepartiets argumentation problematisk, for 26 procent af mandlige respondenter i partiet udtrykte i en sexismeundersøgelse i 2021, at de oplever at blive negativt forskelsbehandlet på grund af sit køn.

Der har heller ikke vist sig nævneværdig bekymring over, at der i 2020 var næsten lige så mange familiepolitiske ordførere med fornavnet Birgitte, som der var mænd.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?