Twitter-købet:

Har vi har ret til at se og høre hvad vi vil uden at andre skal sortere i informationen først?

Tech-ikonet Elon Musk har købt den sociale medieplatform Twitter for $44 mia., eller 300 mia. danske kroner, og det deler vandene. På den ene side jubler ytringsfrihedsfortalere, fordi Elon Musk er selvudnævnt ”ytringsfriheds-absolutist”. På den anden side frygter andre både mangel på beskyttelse og magtkoncentration.

De første reaktioner efter Elon Musk’s opkøb af Twitter har været til at føle på, og det debatteres flittigt på sociale medier. Blandt de mere skeptiske stemmer er journalist David Trads og Stine Bosse, som er formand for Djøfs TechDK Kommission:

»Hvis Elon Musk erobrer kontrollen med Twitter, vil al form for redaktionel kontrol af indhold forsvinde. Trump vil være tilbage, russisk propaganda vil være tilbage, al fornuft vil forsvinde«, skriver David Trads på Twitter.
»I will be out… For farligt«, har Stine Bosse svaret på kommentaren. En udtalelse, som hun siden har trukket tilbage og beklaget[DP1] . Bekymringen fastholder hun dog overfor Berlingske:
»Grundlæggende er det uhyggeligt, at det skal være én mand, der bestemmer. Hvis man ikke kan se det, så er man utroligt naiv. Han har ingen chef, han har ingen investorer, han skal stå til ansvar for«, siger hun.

Bekymringer omkring magtkoncentration
Hos Trykkefrihedsselskabet stiller formand Aia Fog sig anderledes til bekymringerne:
»Det er bekymrende, at det skal være en privatperson, som skal sikre ytringsfriheden på nettet«, siger hun til Indblik og fortsætter:
»Det burde jo være de enkelte nationalstaters opgave at sikre, at der er samme ytringsfrihed online – og altså på de sociale medier – som der er offline. Men det har nationalstaterne, herunder også Danmark, været alt for dårlige til. I det perspektiv er det stærkt opmuntrende, at Elon Musk går aktivt og helhjertet ind i arbejdet for at sikre ytringsfriheden, forudsat at han virkelig gennemfører de tiltag, han har varslet«, udtaler Fog.

Hun mener, at bekymringerne er fejlplacerede og usammenhængende:
»Det er ikke mere bekymrende at Elon Musk ene mand ejer Twitter end det er bekymrende, at Jeff Bezos ene mand ejer Washington Post. Så hvis man ikke var ude og kritisere Bezos dengang, kan man heller ikke kritisere Musk i dag. Men helt overordnet set, er det værnet om ytringsfriheden, der betyder noget, og hvis man ikke kan få landene selv til at forsvare den, skal man være glad for, at der er private, der vil gøre arbejdet«, siger hun.

Hos Dansk Folkepartis medieordfører, Dennis Flydtkjær, er der også mere begejstring for ytringsfriheden at spore, end bekymring over Elon Musk:
»Jeg har faktisk ikke de store bekymringer ved, at Elon Musk har købt Twitter. Han er ikke nogen tyran eller diktator, men derimod en innovativ forretningsmand. Som jeg har forstået det, så vil han skabe mere ytringsfrihed og sikre et forum, hvor meninger kan brydes. Det bør vi glæde os over i stedet for at frygte, at folk som Trump kommer tilbage på platformen«, udtaler han til Indblik.

Han uddyber:
»For mig handler det ikke om for eller imod Trump eller andre for den sags skyld. Det handler om ytringsfrihed, og der er jeg stor tilhænger af, at ordet er frit og man kan komme til orde«.
»Hvis man som person ikke bryder sig om Trump, så lad være med at følge ham. Sværere er det ikke«.

EU strammer grebet om tech-giganterne
Europaparlamentet og Ministerrådet er for nylig blevet enige om, at indføre Digital Services Act[DP2] , som skaber fælles regler for sociale medieplatforme, herunder Twitter. Aftalen skal standardisere spillereglerne for de store tech-giganter, sikre mere gennemsigtighed og klarlægge platformenes ansvar i forhold til skadeligt indhold og misinformation.
»Virksomhederne vil ikke længere selv kunne sætte rammerne for, hvad de vil gøre, og hvor meget de vil gøre. I stedet kommer der nogle fælles standarder og klare regler for, hvad vi kan forvente af dem«, udtaler professor i samfundsforandringer ved Copenhagen Business School, Mikkel Flyverbom, til DR.

Helt frie tøjler bliver det altså ikke til for Twitter og de andre tech-giganter. De har allerede pligt til at fjerne ulovligt indhold, og reglerne på området indskærpes altså yderligere med den nye Digital Services Act. Det sker blandt andet efter at platformen Instagram er blevet kritiseret for blandt andet at målrette unge piger med for dem skadeligt indhold.

»Det er vigtigt at påpege, at ingen – heller ikke en præsident – frit skal kunne anvende sine sociale medier til at opfordre til vold eller til at sprede løgne. Det har vi allerede regler for generelt i vores land, og hvis det sker, at man opfordrer til vold, så kan man retsforfølge personen. Også helt fair, at man kan få fjernet opslag og eventuelt få karantæne i en periode«, siger Dansk Folkepartis medieordfører, Dennis Flydtkjær.

Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og beskyttelse mod skadeligt indhold?
Hos Trykkefrihedsselskabet sætter formand Aia Fog spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er for noget indhold, der ønskes begrænset:

»Hvad er det lige, at borgerne skal beskyttes imod? Hvad kan borgerne ikke tåle at se? Og hvorfor? Er det fordi politikerne ikke mener, at den enkelte kan tænke selv og skelne skæg fra snot? Hvilket fører til det næste spørgsmål: Hvem skal så bestemme, hvilke typer indhold, der er tilladt og hvad der skal censureres? Skal Mark Zuckerberg? Ursula Von der Leyen? Vi er ude på et meget farligt skråplan i totalitær retning, når man fratager borgerne mulighed for at gøre sig bekendt med information – også den falske og den manipulerende.«, siger Aia Fog til Indblik.

For hende er ytringsfriheden kerneemnet i den demokratiske debat:
»Vi har ret til at se og høre lige hvad vi vil, uden at andre skal sortere i informationen først. Det er en grundpræmis i et frit demokrati, for hvis vi ikke bliver konfronteret med både sandheder og løgne har vi ikke mulighed for at lære at skelne selv og diskutere med hinanden for dermed at blive klogere og mere oplyste. Jeg er dybt, dybt bekymret for den udvikling politikerne er ved at hive os ud i«, udtaler hun og fortsætter:
»Sociale medier er blevet danskernes vigtigste og primære kilde til information og til at kommunikere med andre. Mere end 76% af danskerne har en Facebook konto. Det giver FB en statslignende magt over ytringsfriheden, som slet ikke er blevet adresseret af lovgiverne, der har mere travlt med at indføre mere censur, den såkaldte ”Indholdsmoderation”. Bedre at sikre, at vi har samme ytringsfrihed online som offline«, mener formanden.

Hos Dansk Folkeparti er man også mest bekymret for ytringsfriheden:
»Jeg synes det bliver et problem, hvis Twitters topledelse får så meget magt, at de kan bestemme over den offentlige debat. Hvem må deltage og hvem må ytre sig. Det går ud over ytringsfriheden og medfører censur«, siger Dennis Flydtkjær til Indblik og afslutter:
»Min frygt ved, at en person ejer et så stort medie, går mere på frygten for indskrænkelse af ytringsfriheden. Heldigvis er målet for Elon Musk det modsatte«, siger ordføreren.

Indblik har forsøgt at indhente en kommentar fra Socialdemokratiets medieordfører, men har i skrivende stund ikke modtaget svar på vores henvendelse.

[adning id="17957"]

Fik du læst?