Venstre vil genåbne mere: “Det skal ske hurtigt”

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Efter opsigtsvækkende udmelding fra Statens Serum Institut mener Venstre nu, at tiden er inde til at genåbne yderligere.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Da en stille genåbning af Danmark blev sat i værk, slog regeringens såkaldte indsatsgruppe alarm. De forudså et skrækscenarie med 870 coronaindlagte, som ville sætte pres på sundhedsvæsenet.
Den forudsigelse bliver nu punkteret af Statens Serum Institut, og det får Venstre til at kræve yderligere genåbning.
– Frygten for 870 indlagte i april var selve grundlaget for, at vi for uger tilbage ikke kunne genåbne yderligere. Nu er situationen anderledes, siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen til B.T. og uddyber, hvad han gerne ser genåbnet:
– Vi synes, at vi skal have alle børn tilbage i skole. Vi skal have åbnet for efterskoler og højskoler, og så skal vi have mere af det private erhvervsliv åbnet: Herunder de liberale erhverv som frisører og de store og lidt større butikker, hvor man har rum til at håndtere forskellige foranstaltninger. 
– Det skal ske hurtigt. På mandag for eksempel. Eller for den sags skyld kan man vel åbne frisører i morgen tidlig. Men det skal ske så hurtigt som muligt, siger Martin Geertsen.
De 870 mulige indlagte i april blev af justitsminister Nick Hækkerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) brugt til at advare om, hvad der kunne ske i forbindelse med forhandlingerne om den seneste genåbning i slutningen af februar.
I skrivende stund er der kun 234 indlagte med coronavirus på landets sygehuse. 
Mener du, at der skal mere fart på genåbningen af Danmark? Giv din holdning til kende i dagens afstemning her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?