21-årige Sadek endte i en shitstorm, da han foreslog en “generationsskat”: Nu uddyber han sin idé

PR-foto
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I et interview med Indblik uddyber den 21-årige SF-kandidat Sadek Al-Amood om sin udskældte idé om en generationsskat.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk 

For en uge siden bragte Indblik en citatartikel på baggrund af et debatindlæg i Jyllands-Posten skrevet af den 21-årige regionsrådskandidat for Socialistisk Folkeparti, Sadek Al-Amood. 

I debatindlægget giver Al-Amood udtryk for, at han mener, at man bør indføre en såkaldt “generationsskat”. Ifølge Al-Amood er skatten en “regning” for coronakrisen, som den ældre generation skal betale for, fordi at de unge har måttet ofre en masse socialt liv under nedlukningerne.

Hensigten med generationsskatten er, at den skal bekæmpe ensomhed blandt unge, ved for eksempel at finansiere sociale arrangementer, men også ting, der potentiel kunne være en byrde for de unge. 

Læs mere om det her.

Storm af meninger

Indbliks citering af Sadek Al-Amoods debatindlæg udløste en storm af forskellige reaktioner og endte med at være en af de mest læste nyheder i Danmark den dag, hvor artiklen blev udgivet.

Flere politiske meningsdannere reagerede også på artiklen, bl.a. folketingsmedlem for De Konservative, Mette Abildgaard, der delte artiklen og langede ud efter SFs Jacob Mark, og spurgte, om Sadeks forslag var udtryk for SF’s politik som parti.

Det kommenterede en – på daværende tidspunkt – lidt frustreret Sadek Al-Amood på, der kom med et modsvar, og spurgte, om det er “konservativ stil at dele småfacistiske blogs?” 

Al-Amood har efterfølgende slettet sit tweet.

I et længere interview til Indblik, fortæller Sadek, at han godt selv kan se, at det var at gå over stregen. 

– Jeg var nok lidt for hurtig på aftrækkeren der. I en frustration over, hvad jeg følte var en meget unfair gengivelse af mit indlæg i Jyllands-Posten fra jeres (Indblik, red.) side gik jeg over stregen, og det beklager jeg virkelig! Det var selvfølgelig ikke i orden at kalde jer småfacistiske.

Generationsskat

I interviewet får Al-Amood også uddybet sin idé om en generationsskat.

I dit debatindlæg understreger du vigtigheden af at “investere i ungdommen”. Hvordan mener du, at man investerer i ungdommen ved at lade ældre skatteborgere betale for de unges fredagscaféer og studiebøger?

– Jeg mener, at det er på tide, vi tager en diskussion af, hvordan vi forbedrer de livsvilkår unge lever under. 21,6 procent af alle unge føler sig ensomme ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet. Det er et problem, som vi ikke kun kan symptombehandle. Vi må også tage en diskussion om de grundpræmisser der er for et liv som ung i Danmark ikke er optimale, skriver Sadek Al-Amood og fortsætter: 

– Det er for mig, at investere i de unge. Det indebærer at give friere rammer til et socialt liv, give tilskud til sociale arrangementer og nedbringe de stressfaktorer, som vi ved findes, eksempelvis omkostningen ved studiebøger. Der mener jeg, at penge tjent på arbejdsfrie indkomster, dvs. boliger og aktier, er bedre brugt på at sikre unges trivsel end på at fylde store pengepunge op.

Har du gjort dig tanker om, hvordan det skal fungere i praksis? Altså, hvordan skal pengene fordeles, og hvor skal de sendes hen?

– Pengene skal gå mange forskellige steder hen. Det er jo både til universiteterne, ungdomsuddannelserne, ungdomsorganisationer og andre steder, som arbejder med unge til dagligt, og som kan anvende midlerne på en fornuftig måde, for at gøre unges hverdag lettere.

Er der andre ting, udover dem, du nævnte, som generationsskatten skal finansiere for de unge?

– Jeg er totalt åben over for forslag til at gøre unges hverdag lettere. Det vigtigste for mig er ikke hvordan vi gør det, det vigtigste er at vi får de ensomhedsstatistikker ned, afslutter Sadek Al-Amood. 

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.