Lundbeck taber appel om kartelsag og bøde på 697 millioner

Lundbeck taber appel om kartelsag og bøde på 697 millioner
Foto: News Øresund

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Lundbeck har torsdag tabt en appelsag ved EU-Domstolen, hvor det danske medicinalfirma havde krævet en afgørelse fra EU-Kommissionen og bøde på 697 millioner kroner ophævet.
Sagen handler om antidepressiv medicin, som Lundbeck har udviklet, og da patenterne udløb, indgik virksomheden aftaler med fire producenter af kopimedicin i forskellige lande om at udskyde disses lancering.
Kartelsagen førte til en bøde på 93,7 millioner euro, svarende til 697 millioner danske kroner. Producenterne af kopimedicin fik samlet bøde på et beløb svarende til 388 millioner kroner.
Både Lundbeck og producenterne af kopimedicin havde appelleret.
– Ved domme afsagt i dag forkaster domstolen alle appellerne, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen i Luxembourg.
Lundbeck har i mange år udviklet antidepressiv medicin. Omkring årtusindskiftet udløb originalpatenterne på præparatet citalopram.
Derpå indgik det danske medicinalfirma aftaler med fire producenter af generiske lægemidler, også kendt som kopimedicin.
Blandt andet indgik Lundbeck en aftale med Generics om, at den britiske virksomhed skulle levere sin beholdning af generisk citalopram til Lundbeck, og at Lundbeck skulle sælge citalopram til Generics.
Samtidig overførte Lundbeck 144 millioner kroner til Merck, som er selskabet bag Generic.
I en anden aftale betalte Lundbeck store beløb til Arrow, som forpligtede sig til ikke at fremstille, overdrage eller anvende citalopram. Desuden skulle Arrow levere sin beholdning af citalopram til Lundbeck.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?