Kurt Westergaards gravsted bliver holdt tophemmeligt af frygt for hærværk, fortæller Westergaards mangeårige gallerist og gode ven, Erik Guldager, i et interview med Indblik.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Da satiretegneren Kurt Westergaard afgik ved døden den 14. juli i år i en alder af 86, blev han mindet og hyldet landet over.
Men skulle man have lyst til at mindes Westergaard og hylde hans forbilledlige kamp for ytringsfriheden ved at besøge hans gravplads og lægge en blomst, bliver man skuffet.
Kurt Westergaards gravsted bliver nemlig holdt tophemmeligt af frygt for hærværk, fortæller Westergaards mangeårige gallerist og gode ven, Erik Guldager, i et interview med Indblik.
Truslen fra islamisterne forfølger Westergaard i det hinsides
Kurt Westergaard, der tidligere i sin karriere beskæftigede sig som lærer og siden skoleinspektør, blev især kendt, da han i 2005 tegnede en satiretegning i Jyllands-Posten af den muslimske profet Muhammed med en bombe i turbanen.
Denne tegning blev sammen med 11 andre Muhammedtegninger bragt i avisen, hvor daværende kulturredaktør Flemming Rose ønskede at sætte fokus på selvcensur grundet frygt for repressalier fra muslimer.
Tegningerne blev genstand for voldsom opstandelse blandt muslimer i ind- og udland, og affødte mange trusler mod Jyllands-Posten og Kurt Westergaard.
Som konsekvens af Muhammedkrisen blev Westergaard et terrormål og levede indtil sin død under massiv politibeskyttelse.
Gennem hele sit liv forsvarede han ytringsfriheden, og han blev dermed et ikon for kampen for denne fundamentale menneskerettighed i mødet med islam.
Flere gerningsmænd blev i årene efter krisen anholdt for at have fremsat trusler og planlagt attentater mod Kurt Westergaard, og i 2010 trængte en somalisk terrorist ind i hans hus. Her undslap Westergaard med nød og næppe mandens kniv- og økseangreb.
Desværre forfølger truslen fra islamisterne Kurt Westergaard i det hinsides, fortæller Erik Guldager.
Trods deres mangeårige og nære forhold kender end ikke Guldager til Kurt Westergaards grav, fortæller han.
Bisat i “største stilhed”
– Kurt blev bisat i det, man kan kalde den “største stilhed”, siger Erik Guldager og fortsætter:
– Det er kun de absolut allernærmeste der ved, hvor Kurt er stedt til hvile. End ikke jeg ved det. Jeg skal heller ikke vide det, og det har jeg stor respekt for.
Selvom Westergaard døde den 14. juli, blev hans død først annonceret fire dage senere, den 18. juli. Angiveligt blev han stedt til hvile i dette tidsrum.
Der er god grund til, at Kurt Westergaards grav bliver holdt hemmelig, fortæller Erik Guldager.
– Familien vil gerne undgå det eftermæle, at hans grav skal skændes eller blive udsat for hærværk. Det ville være for uværdigt.
– Jeg kan godt følge familien, men det er trist, at en så stor mand skal gemmes væk i stilhed. En mand, der har kæmpet så vigtig en kamp.
Hvorfor ikke bare lave et almindeligt gravsted og beskytte det?
Adspurgt, om han synes, man i stedet for at holde Kurt Westergaards gravsted hemmeligt, burde sørge for den fornødne beskyttelse af graven, svarer Erik Guldager:
– Jamen, en officiel gravplads i Aarhus (Westergaards hjemby, red.) ville da være værdigt. Mange ville også gerne betale for det.
– Det uværdige kommer så bagefter. Man kan godt sætte en ny gravsten op, hvis den bliver væltet, eller overvåge stedet, så man måske kan fange gerningsmændene… Men det kan man jo blive ved med, siger Guldager, der kommer med en politisk opsang:
– Vi er kommet forbi point of no return, når det gælder gravfred. Vi har fået det, vi har stemt på. Vi har stemt os til det resultat, vi nu kan se: at Kurt ikke kan få fred i graven.
Erik Guldager og Kurt Westergaard havde et nært forhold gennem mange år, og siden 2013 har Guldager arbejdet på en bog om deres oplevelser sammen.
Fordi Westergaard havde været så meget igennem, ønskede han ikke yderligere opmærksomhed og bad Guldager om at vente med at lade den udkomme, til han var væk.
Det ønske har Erik Guldager honoreret. Han fortæller til Indblik, at han regner med, at bogen er klar til november, men at han ikke kan sige noget om udgivelsesdatoen endnu.
– Bogen handler om de 12 år, jeg har kendt Kurt, og om alle vores oplevelser sammen på godt og ondt, siger han og tilføjer endvidere, at den kendte erhvervsmand og debattør Asger Aamund skriver forord til bogen.
