“Jeg ser det som den oplagte mulighed for at bringe Danmark hurtigt og effektivt i mål med den grønne omstilling med allerede kendt teknologi”, skriver civilingeniør og LA-kandidat Martin Sibast Laugesen i dette debatindlæg om atomkraft. 

Af Martin Sibast Laugesen, civilingeniør, HD i Finansiering og kandidat for Liberal Alliance

EU har for nyligt klassificeret A-kraft som grøn/bæredygtig. Mange i Danmark vil fortsat ikke diskutere det som en del af løsningen på den grønne omstilling og forsyningssikkerhed, men opbakningen til Facebook-grupper som Atomkraft – Ja tak m.fl. er dog stærkt stigende, og det er tilslutningen i den bredere befolkning også.

Forhindrer skræmmekampagner og fordomme fra 70’erne Danmark i at komme i mål med den grønne omstilling?

I Danmark kommer vores energi fra flere hovedkilder. Vi har strøm fra vind og kul, vi får fjernvarme fra elværkerne og fra vores meget veludbyggede net af affaldsforbrændingsanlæg, resten består stort set af gas, samt andre fossile brændsler til transport, landbrug, industri osv. Halvdelen af vores strøm produceres af vind, vand, sol osv. Resten er fra kul, gas o.lign. Dvs. ca. 80 procent stammer fra andet end strøm, og omkring 90 procent af det samlede energiforbrug er altså ikke fra vedvarende kilder. Vi er altså milevidt fra at nå i mål med noget som helst i relation til udledning af CO2.

Vores forbrændingsanlæg kører endda på nedsat kapacitet, fordi vi ikke har affald nok efter, at vi er begyndt at sortere mere. Vi importerer træflis og brænder det af i stedet. 

Kunne vi ikke mod betaling importere affald og brænde det i stedet? Det ville da være mere miljøvenligt, og vi ville blive betalt for det. Røggasrensningen er i dag så god, at det reelt ikke ville medføre nogen ekstra forurening i Danmark og alle fjernvarmekunderne ville få billigere varme.

Vi står nu på et punkt, hvor vi skal til at træffe de afgørende beslutninger om, hvilken vej vi skal gå for at løse den grønne omstilling og samtidigt sikre stabile lave priser og forsyningssikkerhed for vores stadigt stigende behov for energi som samfund. Jeg tror sådan set, at den nuværende forsyningskrise, hvor ubehagelig den end er med voldsomt stigende priser, kan være med til at anskueliggøre, hvorfor vi ikke naivt bare kan satse på vind, vand og sol alene. De er grønne energikilder, men de kan ikke og vil aldrig kunne levere den nødvendige forsyningssikkerhed. De skal altså suppleres med noget andet.

Vi er et lille, fladt land uden vulkaner, jordskælv og tsunamier. Vi har et veludbygget fjernvarmenet, der udgår fra de eksisterende kulkraftværker. A-kraft har man i mange lande, og der har ikke været uheld af betydning i den vestlige verden siden Three-Mile-Island, når man ser bort fra tsunamien, der oversvømmede Fukushima-værket i Japan. 

Finland, Sverige, Tyskland, Frankrig, England m.fl. har A-kraft og har haft det i mere end 50 år uden problemer. A-kraft har den fordel, at der ikke skal transporteres store mængde brændsel til værket, at der ikke udledes CO2, og at man nemt kan skrue op og ned for produktionen, alt efter hvordan vinden blæser, og vi har brug for meget få, måske kun et enkelt eller to værker i landet. A-kraftværket Forsmark i Sverige producerer eksempelvis, hvad der svarer til to tredjedele af hele Danmarks elforbrug om året.

En stadig større del af vores energiforbrug flyttes til el, efterhånden som der kommer flere elbiler og flere benytter varmepumper til opvarmning osv. Jeg anser, at det er for urealistisk at plastre hele landet og alle vores farvande til med vindmøller i et forsøg på at imødekomme denne efterspørgsel, ikke mindst fordi det ikke løser problematikken omkring forsyningssikkerhed, når vinden ikke blæser. 

Power-to-X, hvor strøm fra vind omdannes til eksempelvis brint, som så senere forbrændes eller bruges til at lave strøm i brændselsceller, ser jeg heller ikke som en teknologi, der løser alle udfordringerne, især ikke på eksempelvis strøm og opvarmning og al den transport, der kan klares med opladning af batterier – her bliver Power-to-X ikke inden for mange år og måske aldrig konkurrencedygtig.

En mulig teknologisk løsning, som kan gennemføres med eksisterende teknologi, som er fuldt tilgængelig i dag, kunne være:

Vind, vand og sol som vi allerede har, og som udbygges, hvor det giver mening.

Fjernvarmenettet omkring vores store forbrændingsanlæg udbygges og sammenkobles yderligere, og vi importerer affald mod betaling og brænder det af i stedet for at supplere med importeret træflis som vi køber i dag.

Vi bygger et eller to A-kraftværker på grunde, hvor der i dag er kulkraftværker, så de kan kobles direkte til både el- og fjernvarmenettet, således at mest muligt af den producerede energi kan udnyttes.
A-kraftværkerne kan bygges på omkring 10 til 12 år. Det kan det meste af resten også, og der er intet, der forhindrer, at det, der måtte mangle, trækkes ud over flere år, hvis det er nødvendigt af hensyn til økonomien.

Med den model ville danskerne efter etablering have stort set CO2-neutral strøm med 100 procent forsyningssikkerhed samt stabile priser, der maksimalt kunne komme op på, hvad strøm fra A-kraft koster. Fjernvarmeforsyningen ville blive udbygget og formentlig billigere, og vi ville kunne udnytte vind, vand og sol maksimalt, når den var tilgængelig og supplere med A-kraft, når den ikke var.

Jeg har ikke til dato set en anden løsningsmodel, der efter min opfattelse bare kom i nærheden af at løse hovedparten af klimaudfordringerne i Danmark med eksisterende teknologi og på en måde, der kan implementeres hurtigere og for den sags skyld billigere. Se, det er fornuftig og fordomsfri miljø-og energipolitik.

Og nu tilbage til besvarelsen af det indledende spørgsmål. Forhindrer skræmmekampagner og fordomme fra 70’erne Danmark i at komme i mål med den grønne omstilling?
Svaret er efter min opfattelse ja, så længe vi ikke kan have en seriøs og fordomsfri debat om A-kraft i dette land. 

Lad os tage nogle af standardindvendingerne:

Affald. Affaldsmængden for at producere A-kraft til hele Danmark er mig bekendt ca. 12 kvadratmeter om året, der typisk ville blive opbevaret på selve værket inden en senere deponering i depot under et bjerg som i Finland eksempelvis.

Uheld/udslip. Der har aldrig været udslip med dødelig udgang noget sted i den vestlige verden. Ingen foreslår at bygge et atomkraftværk i Danmark med urgammel fejlbehæftet russisk teknologi, så spar os venligst fra referencer til Tjernobyl i 1986. Vi har heller ikke jordskælv, vulkaner, tsunamier og lign., så Fukushima er heller ikke relevant under danske forhold.

Husk endelig altid på, at ingen af jer har haft nogen som helst skrupler med, at bruge løs af strøm produceret fra kernekraft de sidste 50 år, når I har rejst rundt på ferie i Europa. I har heller ikke ligget på stranden under sydens sol i panik eller kørt rædselsslagne rundt i Provence og drukket vin for at dulme nerverne. Prisen på strøm har sådan set også altid været fuldt konkurrencedygtig med de priser, vi betalte herhjemme.

Jeg er selv for A-kraft, og jeg ser det som den oplagte mulighed for at bringe Danmark hurtigt og effektivt i mål med den grønne omstilling med allerede kendt teknologi. Det kommer jeg til at arbejde med politisk fremadrettet.