Det er skuffende at se, hvordan et historisk politisk sammenhold i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine på kort tid er blevet til almindeligt politisk fnidder. Imens politikerne skændes om symbolske tiltag, dør ukrainerne – og finnerne og balterne venter på, at det bliver deres tur, skriver Erling Petersen i dette indlæg.
Af Erling Petersen, civilingeniør, tidligere forskningschef hos Vølund og direktør i Danske Fjernvarmeværkers Forening
Efter Putins brutale og utænkelige overfald på Ukraine stod hele Folketinget (minus de gamle kommunister) i søndags skulder ved skulder om en historisk forøgelse af forsvarsbudgettet. Men allerede mandag var vi tilbage til det traditionelle politiske fnidder om et aldeles ligegyldigt spørgsmål.
I lyset af den katastrofale situation i Ukraine vedtog folketingets fem største partiet en historisk forøgelse af det danske forsvarsbudget. Budgettet skal øges med 18 milliarder om året – men først fra år 2033! For at sikre danskernes velfærd, kan der ikke blive råd til det før.
Samtidigt blev det besluttet, at Danmarks forbehold mod deltagelse i militært samarbejde i EU skulle til folkeafstemning. Allerede mandag ser vi, at hele den offentlige debat er koncentreret om vores EU-forbehold. Et spørgsmål, som alle er enige om, ikke har nogen som helst afgørende indflydelse på Europas forsvar de næste 10 til 15 år. Europas forsvar og frihed sikres gennem NATO.
Ingen spørger om, hvorfor det store løft i forsvarsbudgettet skal vente 11 år. Det er nu, ukrainerne kæmper og dør, for at Europa kan bevare den frihed, som vi indtil for få uger siden troede var en selvfølge.
Det er nu, vi har brug for missilforsvaret og kanonerne – og ikke om 11 år. Men den diskussion slipper politikerne for, for nu har vi EU-forbeholdet at skændes om.
Vi er tilbage til den sædvanlige fnidder om spørgsmål uden reel betydning, men kun med symbolsk værdi. Og imens dør ukrainerne – og finnerne og balterne venter på, at det bliver deres tur.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
