“Bogen er et fundament, hvor man kan begynde at tænke sine egne borgerlige tanker ud fra”, lyder det fra redaktørerne bag en ny, stor bog, der er den første samlede indføring i dansk borgerlighed. Læs Indbliks interview med de to redaktører bag mastodontværket “Borger & Stat”, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Brian Degn Mårtensson, her.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Tilbage i februar i år udkom bogen “Borger & Stat”, der over hele 654 sider med forfatternes egne ord giver “den første både teoretiske og praktiske indføring set fra danske forhold i de borgerlige tanker, der ligger til grund for en lang række nutidige politiske visioner og muligheder”.

Bogen, der altså er tænkt som en slags grundbog i dansk borgerlighed, blev lanceret til en velbesøgt bogreception hos tænketanken CEPOS. 

Her kunne de to redaktører, uddannelseschef i CEPOS, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen, og filosof og skribent på Indblik, Brian Degn Mårtensson, introducere en række af bogens 18 bidragsydere, som i anledning af lanceringen holdt oplæg om deres kapitler i bogen.

I alt er der 24 kapitler i bogen, der både kan stå på egne ben og læses i sammenhæng med resten. Disse kapitler kommer vidt omkring fra liberalistisk idéhistorie og skattepolitik over public choice-teori og diskussion af klima, narkotika og finanskrise til identitetspolitik, kunst og folkeskole.

Bag kapitlerne står en perlerække af økonomer, filosoffer og samfundsteoretikere, heriblandt CEPOS’ direktør Martin Ågerup, økonomiprofessor Christian Bjørnskov og lektor emeritus Marianne Stidsen.

Indblik har talt med de to redaktører af bogen, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Brian Degn Mårtensson, der også selv har skrevet flere kapitler i bogen.

Læs interviewet med dem herunder for at blive klogere på arbejdet med og tankerne bag “Borger & Stat”, samt de to redaktørers tanker om det borgerlige Danmarks tilstand.

Hvis I ganske kort skulle opsummere bogen, hvordan ville I så gøre det?

Stefan: Bogen er et fundament, hvor man kan begynde at tænke sine egne borgerlige tanker ud fra. Det er ikke et manifest – det må andre lave. I stedet er det et fælles grundlag, der ud fra en dansk virkelighed forsøger at skitsere, hvad det vil sige at være borgerlig. Bogen skal altså både fungere som lærebog, opslagsværk og i høj grad også som inspiration.

Helt grundlæggende er vi velsignet med mange nuancer af borgerlighed i Danmark. Der er mange borgerlige partier og mange grupper af borgerlige. Der er altså meget pluralisme i det borgerlige Danmark. Da Brian og mig sad og kiggede rundt på det borgerlige Danmark og planlagde indholdet af bogen, gik det op for os, at det her ikke var lavet før i Danmark: Et projekt, hvor man siger, at lige meget om du er en blå radikal eller medlem af Nye Borgerlige, hvad er så det fælles grundlag, der kan samle os? 

Med den her bog har vi forsøgt at finde frem til det, borgerlige af enhver afstøbning kan mødes om, men hvor der stadig er plads til at være uenige. Den slags er før blevet lavet i USA og i England, men ikke i Danmark. Netop fordi vi herhjemme har en pluralistisk borgerlig bevægelse, er det vigtigt med en bog som vores.

Brian: Der er blevet skrevet glimrende borgerlige debatbøger før. F.eks. skrev Anders Fogh Rasmussen “Fra socialstat til minimalstat”, som var en glimrende normativ indføre i liberalismen. Liberal Alliances Henrik Dahl er et andet eksempel på en, der har skrevet gode borgerlige debatbøger. Den slags mangler vi som sådan ikke rigtigt.

Med den her bog forsøger vi at gøre noget andet. Bogen er skrevet fra en akademisk-metodisk vinkel. Vi har gjort meget ud af, at bogen skulle være “biased, but fair” – altså, at vi også er åbne overfor kritiske vinkler, og at vi forsøger at behandle data og teorier og kilder meget loyalt. 

Fra et uddannelsessynspunkt kan bogen altså også godt bruges hos f.eks. Cevea og Kraka (to venstreorienterede tænketanke, red.). I princippet skal bogen kunne bruges af alle. 

De borgerlige synspunkter er præsenteret nøgternt. Selvfølgelig kan man godt betragte bogen som et kampskrift, men metodisk er det ikke. Bogen er ikke frådende politisk på den måde. Den er skrevet sagligt, og vi har behandlet grundkilderne sobert, men bogen handler om borgerligt-liberale idéer, og er derfor i den kontekst selvfølgelig politisk. 

Hvorfor har I taget initiativ til den her bog?

Stefan: Vi har set et stort behov for bogen. Det er ikke, fordi informationen om borgerlige idéer mangler, men det her med at sætte det ind i en konkret politisk virkelighed og samle det hele et sted, har vi set et behov for. 

Da vi startede projektet, ville jeg starte bogen med en masse teori. Der kiggede Brian på mig og spurgte “Er du marxist?”. 

Projektet skal starte med den virkelighed, vi er i i Danmark, og derfor er bogen også endt med at starte med et kapitel, hvor økonomiprofessor Christian Bjørnskov slår fast, at økonomisk liberal tænkning er godt for verden. Derfra bevæger bogen sig videre til, hvilket samfund vi lever. Altså er bogen meget konkret og bundet op på den danske politiske virkelighed, som Brian har gjort meget ud af, at den skulle være.

Vi har faktisk være meget inspirerede af den måde, man laver museer på i Tyskland. Der står først, hvad det er, man kigger på, og så står der en forklarende tekst i en kontekst, og så derefter kommer det virkeligt nørdede. Sådan er vores formidling også i bogen. Først kan man læse abstractet, så kan man læse kapitlet, og derefter er der en masse referencer til andet læsestof, man kan kaste sig over.

Brian: Jeg er helt enig. Stefan er i øvrigt ikke marxist, vil jeg gerne afsløre. Men det er også en måde at bygge det op på. I marxistisk tradition har man et helligt skrift i form af Das Kapital, og så følger man dette og beskriver verden ud fra de briller, man så tager på.

Der gør vi i stedet ligesom en økonom ville gøre. Vi ser på, hvordan virkeligheden kan beskrives, og vi følger ikke nødvendigvis en eller anden autoritativ udvikling. Tag f.eks. Adam Smith. Han er ikke med i bogen, fordi han er Adam Smith, men fordi vi ser en virkelighed, som han kan beskrive. Vi tager altså hele tiden udgangspunkt i praksis. Det gør vi også, fordi vi favner mere bredt, og også har konservative synspunkter med i bogen.

Stefan: Idéen med bogen er netop også, at man kan læse den fra cover til cover, og så er man uddannet i dansk borgerlighed. Samtidig er formålet også, at den kan bruges og genbruges til mange ting, og at de enkelte kapitler også kan stå for sig. F.eks. har vi hos CEPOS et netværk for velfærdsiværksættere, og her bruger vi nogle af kapitlerne som læsestof.

Brian: En ting, vi også diskuterede med publikum til den i øvrigt meget velbesøgte lancering i februar, var at det var påfaldende, hvor mange der ønsker sig, at der var endnu mere med i bogen. Den er altså i forvejen på lidt over 650 sider, men folk ville gerne have endnu flere kapitler om alt muligt andet.

Både Stefan og mig har lyst til at lave en toer, og det er opløftende at have opdaget, hvor meget man egentlig kan tænke over borgerligheden i Danmark. Man taler så meget om en borgerlig idékrise, men den synes jeg egentlig er opreklameret. Der er mange gode folk, der tænker gode tanker. I mine øjne er krisen mere parlamentarisk og praktisk. Højrefløjen spaltes dag for dag i flere partier, men i det liberale Danmark er vi velsignet med meget dygtige folk i flere partier. Blandt de konservative er der især en interessant debat omkring Årsskriftet Critique (konservativt tidsskrift, der bl.a. bringer mange artikler med idépolitiske indspark, red.), hvor mange dygtige folk tænker spændende tanker. 

Det borgerlige Danmark er ikke i en intellektuel krise. Under arbejdet med den her bog, er vi blevet mere klar over, hvor meget kvalitet, der egentlig er i det borgerlige Danmark.

Stefan: Meget enig. Bogen er skrevet for samlingens skyld. Vi kunne også lave en bog om borgerlig splittelse, men her har vi skrevet om det, der samler.

Brian: Intellektuel splittelse er et ubetinget plus. Hvis ikke den var der, ville jeg selv skabe den. Som liberal er det ens politiske DNA, at der skal være uenighed og flerstemmighed. Jo mere intellektuel splittelse, jo bedre. Men parlamentarisk må der godt være en samling.

Hvis jeg skal lave en kriseanalyse, vil jeg sige, at det er der, krisen ligger. 

For mig ville det være en krise, hvis der ikke var intellektuel uenighed. Som Stefan siger, har vi derfor også leget med tanken om at lave en bog, der fokuserer på splittelsen i det borgerlige Danmark.

Hvilken forskel håber I, at bogen kommer til at gøre? Håber I f.eks., at den bliver læst af partierne på Christiansborg?

Stefan: Ja, i høj grad. Vi kan allerede nu se, at sekretariaterne i partierne læser bogen, og er meget glade for den. Samtidig er det muligt at få enkelte kapitler tilsendt via vores hjemmeside, og det kan vi se, at folk også gør allerede. 

Mange partier har behov for at have et godt grundlag at diskutere ud fra. Hvis de f.eks. i et parti gerne vil have en debat om sundhedspolitik, er det godt at have et grundlag at tale ud fra, som ikke er skrevet af en fra partiet og dermed f.eks. kunne være farvet af fløjkrig eller andet. Der kan vi se, at bogen allerede lever. For politikerne er det nok svært at få tid til at læse meget andet end de love, de laver. Men derudover er planen også, at bogen skal bruges på vores CEPOS Akademi, og der danne basis for fremtiden.

Brian: Mere historisk betragtet, håber vi også, at bogen får et bredere liv. Helt konkret håber jeg, at Kasper Støvring og Pelle Dragsted læser den og skriver vrede kronikker om, hvor blåøjet, den er, og sådan nogle ting. Jeg håber, at den bliver kritiseret og kan være med til at revitalisere debatten om, hvad det vil sige at være menneske, og hvilket samfund, vi lever i.

Bogen er blevet ufatteligt godt modtaget af dem, der har læst den, men det er lige så vigtigt, at nogen finder den værdig til kritik. Jeg håber ikke kun, at folk er glade for den, jeg håber også meget, at folk bliver sure på den. Kommer der sådan en diskussion om bogen, vil det også kunne påvirke andre politiske diskussioner og være grundlag for en mere grundig og præcis debat i Danmark. Det vil være godt.

Bogen hedder “Borger og stat – en dansk indføring i liberale og konservative idéer”. Er de to ideologiske retninger – liberalisme og konservatisme – ligeligt repræsenteret i bogen?

Stefan: Det er et svagt punkt, for der er mere liberalisme end konservatisme i bogen. Det skyldes bl.a., at konservatisme langt hen ad vejen er mindre værdineutral end liberalisme, og derfor kan det være svært at komme ind på i en bog som vores. Konservatismen spiller dog ofte op ad liberalismen, og derfor er det også godt for konservative at være inde i mere liberalt stof.

Brian: Bogen er også farvet af, at vi siden Schlüter har haft en liberal økonomisk politik. Grunden til, at bogen har en titel, hvor både liberalisme og konservatisme indgår, er, at vi gerne vil samle det borgerlige Danmark. Dog er der også kapitler om kultur osv., som er mere konservativt betonede. Alligevel er det nok 70-30 i liberalismens favør. 

Som Stefan siger, er det ikke en underkendelse af konservativ politik, men mere en erkendelse af, at en konservativ bog ville være mere normativ end vi havde lyst til, at denne bog skulle være.

Er liberalismen ikke normativ?

Stefan: Det er måske skarpt sat op, men med et projekt som det her kommer vi til at sætte det sådan op. Der er heldigvis masser af gode konservative projekter derude, og det er uanset hvad godt at være bekendt med liberalt tankegods.

Brian: Et andet element i det her er, at i en praktisk politisk virkelighed er det nærmest umuligt at være liberal uden at have et touch af et eller andet konservativt. F.eks. kan man have en præference for liberal idéhistorie, og allerede der agerer man lidt konservativt. Det er også svært at være konservativ uden at være lidt liberal.

Ift. den praktiske politiske virkelighed ville det være umuligt at skrive en bog som denne uden at komme ind på konservatismen. Man kan ikke navigere i politik uden at have en eller anden fordeling mellem liberalisme og konservatisme. Det er også derfor, at vi ikke har været ekstremt optagede at lave en bestemt fordeling. Der er ingen kapitler, der er 100 procent liberale eller 100 procent konservative. 

Selvom det er rigtigt, at bogen har en liberal vægtning, er der dog ingen kapitler, som er irrelevante set fra en konservativ position.

Stefan: De fleste af os liberale lever på en konservativ måde. Vi anerkender bare, at det bliver problematisk, hvis man skal gøre denne livsstil til en fælles præference. Så bliver det fordelingspolitisk. Selv som mere konservativt orienteret må man forstå, at det grundlæggende bliver fordelingspolitik, hvis man vil gøre egne præferencer til de fælles præferencer, der skal gælde i hele samfundet.

Brian: Under arbejdet med bogen har vi optaget en interessant ting ift. denne debat. Marianne Stidsen har et interessant kapitel i bogen om kultur, som er overvejende konservativt. Hvis vi snakker hele kulturområdet, ser jeg ikke en liberal position, som er særligt interessant. Det borgerlige Danmark har brug for noget liberalt tankegods på det område. En helt ren, rå liberalisme har ikke meget at byde ind med på det område. Ayn Rand forsøgte i sin tid, men hun blev også lidt konservativ. 

Kultur handler om æstetiske præferencer, og det er ikke rationelt. Kulturpolitik handler om at se noget smukt, som man gerne vil bevare. Kulturpolitikken er derfor et eksempel på hvor frugtbart et borgerligt samarbejde mellem konservative og liberale kan være.

Hvis der er liberale derude, som protesterer, så må de selvfølgelig meget gerne fremlægge en interessant liberal kulturpolitik. 

Ville bogen have været anderledes, hvis det f.eks. var Årsskriftet Critique, der havde lavet den? 

Brian og Stefan: Forhåbentligt.

Brian: Det synes jeg bare, at de skal gøre – altså lave en bog om borgerlighed, der er 70-30 i konservatismens favør. Det ville være godt for det borgerlige Danmark. 

Når det er sagt, ser jeg også større behov for liberal idéudvikling end konservativ idéuvikling. Det er en normativ betragtning fra min side. Derudover skal der lyde ros til Critique, der laver gode konferencer og drives af dygtige konservative debattører. 

Det, vi forsøger at gøre med den her bog, er Critique i høj grad lykkedes med i forvejen.

Bogen “Borger & Stat” er redigeret af Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Brian Degn Mårtensson. 654 sider. 399,95 kroner. Udgivet af forlaget Klim.