Det offentlige forbrug må gerne stige, og den private beskæftigelse må gerne falde. Det er regeringens budskab i den 2030-plan: ”Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark”.

Ud af det samlede råderum på 48 mia. kr. vil regeringen afsætte godt 36 mia. kr. til offentligt forbrug og klima. De resterende 12 mia. kr. bliver afsat til forsvar. Regeringen bruger således rub og stub – og sender ingen af pengene tilbage til skatteyderne som lettelser.

Alligevel mener finansminister Nicolai Wammen, at planen er afbalanceret. ”Med planen ønsker regeringen gennem ansvarlige og balancerede reformer at skaffe et nyt prioriteringsrum på 15 mia. kroner til investeringer i vores fælles fremtid,” udtaler Wammen.

Alt i alt lægger regeringen op til en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,8 pct. om året i perioden 2024-2030. Det er et klart højere niveau end det såkaldte ”demografiske træk” på 0,5 pct, som er det niveau, der dækker de automatiske stigninger i antallet ældre og børn. Det svarer til, at den offentlige beskæftigelse vil stige med yderligere ca. 5.000 personer fra 2023 til 2030.

”Fremgangen i arbejdskraften til rådighed for den private sektor vil uden nye tiltag være begrænset i de kommende år,” skriver Finansministeriet i 2030-planen.

Men regeringen peger på, at der er potentiale for reformer, som kan give mere beskæftigelse – og peger på ”otte indsatsområder for et styrket arbejdsmarked frem mod 2030.” Blandt andet skal flere unge skal have en faglært uddannelse, flere ikke-vestlige indvandrere skal i beskæftigelse, sygefraværet skal ned og flere seniorer skal have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal alt i alt give mulighed for ekstra 40.000 fuldtidsbeskæftigede.

Regeringen vil imidlertid ikke løfte sløret for, hvilke instrumenter den vil tage i brug for at opnå de 40.000 ekstra beskæftigede. På pressemødet drillede finansminister Nicolai Wammen den tidligere regering med, at den havde store planer om øget beskæftigelse, som ikke blev materialiseret.

Indblik.dk har spurgt cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos, om regeringen er ambitiøs nok.

– Mads Lundby Hansen, giver det mening, at regeringen peger på et potentiale på 40.000 ekstra i beskæftigelse?

”Jeg er meget skeptisk over for disse potentiale-beregninger. Thorning præsenterede op til 2011-valget ideen om, at hvis vi alle arbejdede 12 minutter ekstra, så ville det give en samlet fremgang svarende til 90.000 ekstra beskæftigede. Der kom ikke noget ud af det, fordi der bare er tale om et håb. På samme måde er det anviste potentiale for 40.000 ekstra i job i 2030-planen ren ønsketænkning om mindre sygefravær, flere indvandrere i job og bedre uddannelse. Jeg undrer mig over, at regeringen ikke fremlægger konkrete reformer, der leverer de 40.000 ekstra par hænder. Potentialer kan ikke finansiere noget som helst, der skal konkrete reformer til. Det kunne være lavere SU og dimittend-dagpenge samt bortfald af efterløn.”

– Hvordan ser du på regeringens planer om at øge det offentlige forbrug?

”Regeringens 2030-plan har et enøjet fokus på at øge det offentlige forbrug med 45 mia. kr. frem til 2030. Bortset fra 2½ mia. kr. til den grønne fond bruger regeringen hele råderummet på at udbygge en af verdens største offentlige sektorer. Så 2030-planen er god for velfærdsstaten, men dårlig for danskernes familie-budget.  S-regeringen opererer med en årlig offentlig udgiftsvækst på 1,2 pct., når man inkluderer udgifter til bl.a. forsvaret. Det medvirker til, at den private beskæftigelse falder med 71.000 frem til 2030, fordi offentlig beskæftigelse fortrænger privat. Danskerne sparer i øjeblikket på deres familiebudget pga. inflationen. Hvis det offentlige holdt igen med udgifterne frem til 2030, kunne skatterne lettes for familier og virksomheder. Det ville øge familiebudgetterne og gavne vækst og beskæftigelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

– Er der plads til skattelettelser i en sparetid?

”Det er der. Og der er et kæmpe råderum, der burde øremærkes skattelettelser. Man kunne give danskernes husholdningsbudget et ordentlig løft, hvis man prioriterede råderummet efter forsvarsudgifter og grøn fond til lavere skat. I så fald ville man have ca. 34 mia. kr. til lavere skat. For de penge kunne man lette bundskatten lettes med 3,7 pct. point. Det ville betyde 22.000 kr. ekstra til en arbejderfamilie og 8.000 kr. til et pensionistpar.”