I TV2 i dag fortæller Claus Hougaard, formand for Dansk Sundhed – forening af privathospitalerne – at deres operationer ialt i 2022 var 220.000, op med 50% fra 2020 – med samme personale. Dvs at man i private hospitaler kan øge operationerne med 73.000 operationer – med samme mandskab.

Samtidig afvises – af Sundhedsstyrelsen – en del individuelle operationer i det private vs det offentlige (privatoperationer skal som art eller enkeltvis godkendes af sundhedsstyrelsen før de må udføres).

Er det på tide, seriøst at sammenligne produktivitet i de to hospitalskategorier i Danmark? Velvidende at visse, ekstremt komplicerede operationer kun fagligt kan udføres på feks RH eller AaU Hospital/Skejby el lign.?

De nødvendige godkendelser (fagligheden i bred forstand) fra Sundhedsstyrelsens side er ikke blevet revideret i 6 år. Hvorfor den apati i en tid hvor der råbes på flere varme hænder, læger, radiologer, anæstesifolk, sygeplejersker  i hospitalerne? Og ventelisterne? Hvis disse faglige operationsgodkendelser blev opdateret hvert år, eller løbende, feks kvartalsvis, hvor mange operationer kunne da ekstra udføres af de private hospitaler?
Som det er nu, kan visse operationer ikke udføres hurtigt på de off. hospitaler pga manglende kapacitet (et års ventetid på feks en special-hofteoperation). Patienten må da leve med smerterne i et år. Hvis hun/han ikke enten kan betale 120.000 kr. selv eller har en firmasundhedssikring OG den pågældende operation godkendes individuelt af Sundhedsstyrelsen til udførelse i et privat hospital.

Hvis de private hospitaler fik lov kunne de tilsyneladende forbedre de samlede ventelister markant? Helt enkelt ved at de nødvendige operationsgodkendelser løbende bliver opdateret?

Hvorfor er overblikket over sundhedssituationen, på kritiske/akutte områder, og evnen til løbende tilpasning mellem behov og kapacitet så ringe?

Er det bare – træghed? Et system, der er delvis sandet til, hvor reelt ingen orker eller magter at analysere hvad der præsteres, endsige gøre noget ved det, der er utilstrækkeligt? Og folket lever med usikkerheden, smerterne, tavsheden. For de kan ikke finde rette knap eller person at tale med og viftes af med henvisning til ‘vi plejer’ eller anden bortforklaring.

Er det ‘verdensklasse’?

Hvorfor ikke synkronisere mere, hurtigere, bedre? Er det ikke Regionernes opgave?!

Venlig hilsen
Hans G. Petersen