Det er en nyhed, som hverken danske eller internationale medier har lyst til at skrive om, da vestlige politikere og presse støtter tidligere præsident Obamas JCPOA-aftale med Iran, der ikke formelt, men reelt tillader Irans nukleare oprustning. Denne udvikling rummer skæbnesvangre trusler for Mellemøsten og særligt for Israel, som mullaherne i Teheran har svoret at ville udslette. Hvor andre atommagter betragter deres nukleare arsenal som en trussel, der skal afholde fjender fra at angribe dem, er det Irans hensigt aktivt at anvende atomvåben i sin kamp mod det lille Israel, som  kun fem atombomber kan forvandle til en askehob.

Irans regering ved naturligvis godt, at nyheden om landets atombevæbning vil blive modtaget med forfærdelse i det internationale samfund og har derfor indledt en omfattende stedfortræderkrig mod Israel, der skal få den dårlige nyhed til at drukne i en endnu dårligere nyhed. Iran mobiliserede den 7. oktober sine stormtropper i Hamas til overfaldet på Israel og beordrede sine Libanon-baserede Hizbollahstyrker til at skabe konstante forpostfægtninger, der kunne binde store israelske forsvarsstyrker i de nordlige grænseegne. Irans militser i Yemen blev sat til at beskyde den internationale skibstrafik med raketter, som fra Iran også blev rettet mod civil skibsfart. Senest er et japansk ejet fragtskib lastet med kemikalier blevet ramt af missiler i det Indiske Ocean affyret fra Iran.

Det er således tydeligt, at Iran med disse krigshandlinger kombineret med en global propagandaindsats rettet mod Israels ’folkemord’ på palæstinenserne tvinger det internationale samfunds opmærksomhed væk fra mullahernes skumle planer om den totale krig mod Israel.  Her får Iran fuld støtte fra FN, der længe og konsekvent har bekæmpet Israel med alle til rådighed stående midler. FN er i dag styret af et flertal af slyngelstater, diktaturer, formynderstater og totalitære regimer, der ligger milevidt fra det lille mindretal i FN, der er demokratiske retsstater. FN optræder som Hamas’ og Irans uofficielle propagandakontor. FN har 13 000 ansatte i Gaza og har i årene 2014-2020 forsynet Hamas med ikke mindre end 4,5 milliarder USD (Associated Press).  FN’s propaganda-kampagne bliver støttet af vestlige medier og politikere, der nu ikke  længere taler om de brutale mord på 1200 israelere den 7. oktober, men udelukkende om de påståede omfattende tab af civile palæstinensiske menneskeliv. Herhjemme følger DR og TV2 loyalt propagandasporet lagt af Iran og FN i samarbejde med CNN, Washington Post, New York Times og BBC.

Det er således klart, at Irans planer for udslettelsen af Israel opererer i to faser. Første fase er et konstant og vedvarende militært pres på Israels forsvarsstyrker og civilsamfund rettet gennem de iransk kontrollerede terrormilitser Hamas, Hizbollah og Houthi-styrkerne i Yemen med støtte fra militser i Irak og Syrien. Gennem FN og medierne er det lykkedes at mobilisere de vestlige demokratier til at lægge et stadigt stigende pres på Israel med det formål at gennemtvinge en ’humanitær våbenhvile’, hvilket ville være en katastrofe for Israel. Hamas er stærkt presset på slagmarken, men ville med Irans hjælp hurtigt kunne rejse sig og genvinde fordums styrke.  Israel er verdens førende højteknologiske samfund og producerer know-how og avanceret teknologi til næsten alle lande, men det israelske samfund kan naturligvis i længden ikke overleve under et konstant militært pres, der binder mere end 300 000 borgere i forsvaret kombineret med en stigende international politisk og moralsk fordømmelse, der gradvist vil isolere landet fra det internationale fællesskab.

Hvis første fase ikke lykkes, er Iran klar til at fremprovokere anvendelse af atomvåben for at opnå sit mål om udslettelsen af Israel. Ayatollaherne i Teheran er bundet af et helligt løfte om afskaffelsen af den jødiske stat aflagt til ayatollah Khomeini. Det løfte anses for Allahs vilje og den ed agter præstestyret at holde.

Den israelske regering har imidlertid ikke tænkt sig at acceptere den jødiske stats undergang iscenesat af en gruppe islamiske fanatikere i Teheran. Kyndige militære iagttagere vurderer, at Israel råder over et arsenal på mellem 150 og 300 atomare sprænghoveder, der kan nå ethvert mål i Mellemøsten fremført af enten raketter eller fly. Israel råder over operationsklare angrebsplaner, der enten med eller uden atomvåben vil sætte Irans atomare våbenproduktion ud af spillet. Der er planer om at slå til, så snart Iran har produceret sit første nukleare sprænghoved, og der er andre planer, der afventer udviklingen. Men det er helt klart, at Israel vil ikke passivt se på, at Iran udvikler et større antal atomvåben og de mellemdistance- raketter, der skal fremføre dem mod deres mål i Israel.

Irans regering er forhadt af landets befolkning og holdes kun ved magten af militæret og sikkerhedspolitiet. Ayatollahernes regime lever kun på lånt tid, men den tid kan blive lang, fordi deres magtbase vil blive forstærket, hvis Iran bliver en atommagt. Vi ved nu fra International Atomic Energy Agency, at Iran om få dage er klar med sit første atomvåben. Men vi ved også, at den israelske regering ikke har noget andet valg end at slå til mod Iran, inden den jødiske stat henligger som en glødende askedynge. Det internationale samfund står i 2024 over for massive problemer og udfordringer. Intet overgår dog truslen fra Iran.