[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”8981″ img_size=”1024×436″][vc_column_text]
Kritik af den politiske cliché 5: Flyrejsen til Thailand
Det er igen tid til at afdække en uhyggelig sandhed bag en kliché i debatten. Hvad betyder det i virkeligheden, at vi skal give afkald på rejsen til Thailand?
”Vi vil hellere til Thailand, end vi vil redde miljøet,” skriver Politiken. ”Vil du droppe turen til Thailand?” spørger avisen videre. Klimaorganisationen Noah giver svaret: ”Drop turen til Thailand – den ødelægger klodens fremtid.” Naturfredningsforeningen advarer om, hvor meget CO2 en tur til Thailand udleder. Og Heartbeats spørger: Hvornår kan vi igen flyve til Thailand med god samvittighed? – underforstået at det kan vi ikke nu.
Eksemplerne er mange. Spørgsmålet er, hvorfor det netop er Thailand, det går ud over? Det er vi flere, der har undret os over – i lyset af at klichéer sjældent antager form helt tilfældigt. Denne tekst er til dels inspireret af en bemærkning fra den begavede Sten Thorup Kristensen (indholdet her står selvfølgelig for egen regning).
Anskuet rationelt burde man snarere tale om at undvære turen til USA, hvortil danskerne rejser mere end til Thailand. Eller weekendturene til europæiske storbyer, der er kortere flyvninger, men langt hyppigere. Alligevel er det Thailand, der går igen som rejsemålet, du bør undvære for fremtiden, og det er en forklaring værd.
Flæsk og falske ure
Lad os se på, hvilket billede man populært får af Thailand, danskernes rejse dertil og ophold dér. For eksempel fra dette indlæg i Information:
”I dag er Mallorca-folket rykket til Phuket, hvor gækken rigtigt slås løs bl.a. i feriebyen Patong. Her drikkes danske Carlsberg – eller til nød thailandske Chang – og spises frikadeller eller stegt flæsk med persillesovs på lokale cafeer.”
Åh ja. Carlsberg og stegt flæsk, og samtidig stedet, hvorfra du som dansk mand kan hjemtage dig en thaikone. Der er også billige ludere og falske mærkevarer og gud ved hvad ellers. Folk med forstand på Thailand, som skribenten af ovennævnte indlæg i Information, indvender, at Thailand er andet og mere end dette. Det betvivler jeg ikke, men det virkelige Thailand er uvigtigt her. Det vigtige i denne sammenhæng er billedet af Thailand som nøgle til at forstå, hvorfor klichéen dukker op i klimadebatten.
Den ovennævnte opfattelse af Thailand (og især de danske rejsende dertil) er, hvad den kulturelle elite og kreative klasse definerer sig i opposition til. Præcis som den i gamle dage foragtede dem, der tog med Spies til Mallorca. Dette er billedet af småborgerskabet på tur, kulturforladte mennesker, der spiser dansk mad og vil have badeferie med all inclusive, og tabermænd, der ikke kan finde kvinder herhjemme – fy, siger den moderigtige hipster, skriver indlægget færdigt og booker sin næste weekendtur til Berlin eller Barcelona. En tur med ædlere, mere finkulturelle motiver. En helt anden tur, må vi forstå, end hvad ukultiveret pøbel forventes at give afkald på.
Klichéer er at gøre det nemmeste
Kort opsummeret er Thailand den destination, som skrivende og politiserende mennesker elsker at hade i klimadebatten. Deres afstandtagen kan på overfladen virke som selvransagelse, men bunder snarere i arrogance. For det betyder i virkeligheden: ”Der er en pris at betale, men lad den hellere gå ud over småborgerne.” Nogle vil forsvare sig med, at de slet ikke tænker sådan, mens de siger og skriver klichéen, forsvare sig med, at de selv har været i Thailand osv., og det skal nok være sandt.
Men dekadencen forsvinder ikke, blot fordi den reproduceres ubevidst. På den måde viser ”flyrejsen til Thailand” det menneskeligt forståelige, at man helst ser de ofre bragt, som er mindst vigtige for en selv. Derfor taler det politisk korrekte segment ikke om flyrejsen til New York. Eller gør en kliché ud af, at vi skal undgå importerede økologivarer eller årlig udskiftning af iPhones eller andet, som caféfolk på Vesterbro orienterer sig positivt efter.
Dette ville – modsat flyrejsen til Thailand – indebære en kognitiv dissonans, hvor politisk korrekte mennesker skulle afveje to modsatrettede kriterier for at være gode mennesker i tiden. Det ville dermed være en situation med oprigtig refleksion og reelt afkald, man kunne have respekt for. Men det ville unægtelig gøre mere ondt i mediernes dominerende segmenter end en gratis omgang med tilknyttet social positionering. Derfor blev klichéen, som den blev.
Se de tidligere kliché-analyser på Indblik.net herunder: [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][qk_post id=”1730″][/vc_column][vc_column width=”1/4″][qk_post id=”1827″][/vc_column][vc_column width=”1/4″][qk_post id=”2017″][/vc_column][vc_column width=”1/4″][qk_post id=”2282″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]
