Staten bruger afgifter for at få befolkningen eller virksomheder til at ændre adfærd. Sodavands- og spiritus afgifter for at få folk til at drikke mindre, CO2 afgifter for at udlede mindre osv.

Det virker, hvis der er mulighed for at ændre på en given adfærd.

Nu vil politikerne lægge afgifter på landbrugets biologiske processer. Men biologi kan ikke nogen nok så høj afgift ændre på.

Argumentet er, at landbruget skal stilles lige med andre erhverv. Men andre erhverv har mulighed for at ændre på produktionen eller at flytte udenlands. Det kan vi ikke i landbruget. Vi er bundet til jorden og til biologien. Heldigvis for det.

Derfor betyder en CO2afgift, der skal mindske udledning fra de biologiske processer og den cirkulære CO2, nedlæggelse af produktion. En CO2afgift på metan og lattergas betyder altså mindre mad.

Nogen vil glæde sig over, at en CO2 afgift vil betyde mindre dansk kød. Det har store konsekvenser – dog ikke for de danske forbrugere. Jo mindre der produceres, jo lavere udbud på verdensmarkedet og jo større andel beslaglægger de rige lande, og jo mindre bliver der til de fattige. Det gælder også kød, som der er en stigende efterspørgsel på. Danmark producerer effektivt klimamæssigt, dyrevelfærdsmæssigt og miljømæssigt.

Derfor skal Danmark blive ved med at producere kød – uden afgift på biologi.