Blå blok kan ikke udfordre statsminister Mette Frederiksens røde flertal uden et stærkt Dansk Folkeparti. Og det er der en helt særlig grund til, skriver Jeppe Falk i denne analyse.
Af Jeppe Falk, redaktion@indblik.dk
Danmarks tredjestørste parti, Dansk Folkeparti, oplever i øjeblikket den største krise i deres 27 år lange historie.
I den seneste meningsmåling (fra mandag den 17. januar) står Dansk Folkeparti til at få 5,3 procent af stemmerne, hvis der blev afholdt valg i dag. Det er en markant tilbagegang fra det seneste folketingsvalg, hvor partiet opnåede 8,7 procent. Der er tale om et fald i vælgeropbakning på hele 34 procent, der vil medføre et betydeligt mandattab, så partiet vil stå med 10 mandater i Folketinget, hvis der var valg i dag.
Samtidig truer et snarligt og allerede kaotisk formandsvalg i horisonten. Tiden, hvor Dansk Folkeparti havde opbakning fra mere end 20 procent af vælgerne, virker fjern.
Krisen, der beskrives ovenfor, rammer selve Dansk Folkeparti hårdest, men den har også betydelige konsekvenser for hele den blå blok i Folketinget.
Siden valget i november 2001 og frem til nu, har udlændingedebatten været den afgørende faktor, for hvem der skal have magten i landet.
Udfordringerne med den massive indvandring fra ikke-vestlige lande, har igennem de seneste godt 20 år, været et af de emner, som danskerne har bekymret sig mest om.
Den bekymring har Dansk Folkeparti taget alvorligt som ingen andre, og det har bl.a. været afgørende for, at den blå blok har haft magten i 15 ud af af de seneste 21 år.
Kritikken og bekymringerne om indvandringen fra ikke-vestlige lande, har alle partierne i Folketinget dog efterhånden taget til sig, og ved det seneste valg i 2019, var der for første gang to andre partier på stemmesedlen, som faktisk fremstod “hårdere” på udlændingeområdet end Dansk Folkeparti. Nemlig Nye Borgerlige og Stram Kurs.
Men det er dog ikke Nye Borgerlige og Stram Kurs, som er Dansk Folkepartis største fjender, men derimod Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet har måttet erfare gennem de mange valgnederlag de seneste 21 år, at hvis de ikke gjorde noget for at fremstå hårdere på udlændingedebatten, ville dette resultere i, at rød blok ville være i mindretal – og dermed langt fra regeringsmagten.
Særligt under Mette Frederiksen har Socialdemokratiet strammet sin udlændingepolitik, og dermed har man kunnet kapre mange vælgere fra Dansk Folkeparti.
Læg dertil, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti politisk set har stået meget tæt op af hinanden gennem flere år, da de begge appellerer til det, man kan kalde “de glade velfærdsvælgere”.
Disse vælgere ønsker en større offentlig sektor samt øget fokus på og flere midler til socialpolitikken, ældrepolitikken og sundhedspolitikken.
Det betyder, at de to partier i store træk, slås om de samme vælgere, og dermed er de begge tungen på vægtskålen for, om det er de røde eller de blå, som får regeringsmagten i Danmark.
Det er derfor, det har været så problematisk for Dansk Folkeparti, at Socialdemokratiet har strammet sin udlændingepolitik.
Problemet ved den nuværende situation er, at Dansk Folkeparti er det eneste parti i den blå blok, som reelt kan vinde “de glade velfærdsvælgeres” stemmer, som en til en bliver taget fra Socialdemokratiet.
De stemmer er af betydelig betydning for, om flertallet bliver rødt eller blåt. Derfor har den blå blok brug for et stærkt Dansk Folkeparti, så man igen kan få magten.
