Bios’ ambulancer klar til ny kamp med Falck

I 2015 lykkedes det Falck med ulovlige tricks at fjerne ambulanceselskabet Bios som konkurrent på markedet for ambulancekørsel i Danmark.
Foto: Lav Ulv

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Bios’ ambulancer klar til ny kamp med Falck

I 2015 lykkedes det Falck med ulovlige tricks at fjerne ambulanceselskabet Bios som konkurrent på markedet for ambulancekørsel i Danmark. Men nu er Bios der igen og vil byde på ambulancekørsel i Region Midtjylland. Og regionerne, der køber kørsel for mere end 2 mia. kr. årligt, er skeptiske over for Falck.

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net

Region Syddanmark offentliggjorde i 2014, at man havde valgt det hollandske selskab Bios til at varetage regionens ambulancekørsel, og det udløste panik på Polititorvet i København, hvor Falcks hovedkvarter dengang lå. Ambulancekoncernen kunne klart se, hvad der ville ske med Falcks monopol, når de næste kontrakter skulle fornyes.

Falcks overpriser stod for skud
Øget konkurrence ville få prisniveauet til at falde i de kommende to udbud i de to regioner på Sjælland. Til stor skade for indtjeningen i Falck.

Priserne faldt faktisk med mellem 40-50 mio. kr. om året i hver region, men inden det fandt sted, havde Falcks daværende ledelse gjort alt, hvad den kunne for at smadre Bios og sende regionerne et klart signal om, at kun Falck kunne løse ambulanceopgaven.

Det var jo ikke Falck, der var problemet, mente ledelsen med adm. dir. Allan Søgaard Larsen i spidsen. Omvendt havde Bios været katalysator for, at tre regioner nu betaler cirka 150 mio. kr. mindre for ambulancer årligt. Et tal, der bliver lidt større i de kommende år, da det er aftalt i kontrakterne, at betalingen løbende er faldende år efter år.

Falcks snaskede tilgang til forretning
Endnu før Bios gik konkurs, ransagede Konkurrencestyrelsen i december 2015 og spejlede deres computere, så de kunne tage millioner af data med sig, ikke mindst interne mails.

Konkurrencestyrelsen brugte flere år på at gennemgå materialet. Efterfølgende blev konklusionerne og de underliggende data sendt til Konkurrencerådet, som skulle tage stilling til den videre proces.

Resultatet blev en kendelse om, at Falck groft havde overtrådt konkurrenceloven og en anmeldelse til SØIK, også kaldet bagmandspolitiet, for økonomisk kriminalitet.

Konkurrencerådet læste i rapporten, at Falck med hjælp fra eksterne kommunikationsvirksomheder, fodrede den lokale presse underhånden med negative historier om Bios, uden at Falck gav sig til kende som afsender, uagtet at virksomheden betalte regningen. Og den lokale presse bed på uden at stille kritiske spørgsmål.

På overfladen fortalte fhv. adm. Allan Søgaard Larsen til regionsrådet, hvor uduelig en leverandør Bios var. Det kunne man blandt andet se af historier i pressen. Der var kun én, som kunne løfte opgaven – Falck.

Det skete samtidig med at Falck – ifølge udredning betalte reddere for ikke at lade sig ansætte hos Bios, selvom Falck havde underskrevet en loyalitetsforpligtigelse overfor regionen på at få dem videre til den næste operatør.

Allan Søgaard Larsen endte med at måtte forlade Falck sammen med sin højre hånd og en del andre ledere.

Historisk stor bøde til Falck
Sidste år i december fik Falck en rekordstor bøde på 30 mio. kr. for sin overtræden af konkurrencelovgivningen, og efter en weekend med overvejelser om årelange retssager i forbindelse med krav om erstatning, traf Falcks nye ledelse en beslutning om at få sagen afsluttet. Falck betalte erstatninger på 152 mio. kr. til blandt andre Region Syddanmark, Bios Danmark, der var gået konkurs, og Bios’ hollandske moderselskab.

”Det er dybt skadeligt, når en virksomhed misbruger sin dominerende position på et marked. Derfor er vi hos SØIK tilfredse med, at straffesagen mod Falck i dag er blevet afsluttet i Københavns Byret med en bøde på 30 mio. kroner. Det er den hidtil største bøde for overtrædelse af konkurrenceloven i Danmark, og det understreger, at der har været tale om en meget alvorlig sag,” sagde specialanklager i SØIK, Niels Dengsø Kjærsgaard.

Bios føler sig mere erfaren
I Region Syddanmark er det i dag det offentligt ejede selskab, Ambulance Syd, som kører ambulancerne. Falck ville ellers gerne køre igen, men det var der kun en hovedrysten til overs for.

Nu skal kørslen i Region Midtjylland atter i udbud, og selvom Bios følte sig maltrakteret i sit første forsøg, vil man være med igen:

”Vi kender Danmark og det danske sundhedsvæsen. Vi har indgående erfaring fra både sundhedssystemerne i Danmark og i Holland. Fra vores tidligere arbejde i Danmark ved vi, at de to sektorer deler mange af de samme karakteristika, og i løbet af vores tid her fik vi enorm respekt for det danske sundhedssystem og de medarbejdere, som hver dag arbejder hårdt for at hjælpe og behandle patienter,” siger Stef Hesselink, der er adm. direktør i Bios-groep.

Finner på ambulancebanen i dansk firma
Ifølge Region Midtjylland er det danske firma PreMed blevet prækvalificeret til at byde sammen med Bios og Falck. Største aktionær i PreMed er finske 9Lives, Finlands største ambulanceoperatør.

Falck købte virksomheden i 2015 for 76 mio. kr., og solgte fra i 2018 som en del af Falcks omfattende økonomiske genopretning.

Salgsprisen er ikke offentlig, oplyser Falck, men en tilhørende information om, at det ikke var ”overskudsforretning”.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6169″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”25px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Falck sikrede mindre plads til privat kørsel
Det andet pres, der bliver lagt på Falck, er, at eksempelvis Region Midtjylland er skeptisk over for Falck, og vil være sikker på, at Falck tilbyder rigtige priser – og kommer væk fra de hidtidige overpriser.

Det sker ved, at regionen selv vil køre en tredjedel af ambulancerne. I dag er det Falck, som sammen med datterselskabet Responce kører næsten alle ambulancer i regionen.

Falck spænder ben for andre og beklager sig
Det er ikke en udvikling, man bryder sig om i Falck eller i brancheorganisationen Dansk Erhverv med adm. direktør og fhv. minister i spidsen, Brian Mikkelsen.

”Når regionerne hjemtager uden at teste pris og kvalitet i markedet, så ved regionerne og borgeren ikke, om man får den bedste kvalitet og mest sundhed for pengene,” sagde han til Berlingske.

Et forløb, hans eget store medlem har banet vejen for. Mens Falck i det skjulte agerede henrettelsesplatform for Bios, var Stephanie Lose (V) regionsrådsformand for Syddanmark.

Region Syddanmark var rasende på Falck
Hun var med til at varsle en erstatningssag på et større tocifret millionbeløb mod Falck, da hun var af den opfattelse, at Falck var medvirkede til at gøre det voldsomt mere usikkert at være borger, når virksomheden underminerede kvaliteten af ambulancedriften i Bios regi.

I dag er hun formand for Danske Regioner, som samlet set er Falcks største danske kunde under samme hat.

Til Berlingske sagde hun: ”Det er tydeligt, at det faktum, at et privat firma sidder på et helt marked, ikke er en særlig ønskværdig situation. Hvis man har at gøre med et monopol, bliver det dyrere.”

Falck lover bod og bedring til månen og retur
Modsat den tidligere ledelse i Falck virker det nu, som om virksomheden har en noget mere ydmyg tilgang til konkurrence.

Jakob Just-Bomholt, der er EVP for Falcks globale ambulance- og brandforretning, fortæller til Indblik.net, hvordan verdens største ambulancevirksomhed ser på sig selv:

”I Falck arbejder vi imod deltagelse i de kommende udbud med verdens mest avancerede ambulance. Den danske ambulancetjeneste er på et enestående højt niveau internationalt set. Vi glæder os til at tage de næste store udviklingsskridt fremad sammen med de danske regioner, hvis vi bliver valgt.”

Når man i bakspejlet ser, hvordan Falck behandlede Bios, er det nærliggende spørgsmål, hvordan Falck har tænkt sig at behandle kommende konkurrenter, og svaret virker umiddelbart, som om bøden på de 30 mio. kr. har haft den fornødne effekt. Falcks ulovlige opførsel fandt sted under den tidligere ledelse med Allan Søgaard Larsen i spidsen.

Bios har lært – det samme har Falck
Jakob Just-Bomholt siger: ”Jeg kan garantere, at der ikke opstår et forløb som det, der er beskrevet fra 2014-15. Vi følger de spilleregler, der er omkring enhver kontrakt. Vi ser konkurrence i det danske marked som en vej til mere sundhed for pengene og en fordel for Falck. Vi vandt sidste år store opgaver i USA, Tyskland, England og Sverige. Vi lever af, at eksisterende leverandører bliver udsat for konkurrence. Den konkurrence skal vi også sætte pris på i Danmark.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column css=”.vc_custom_1583997175789{padding-top: 10px !important;padding-bottom: -10px !important;background-color: #fcb040 !important;}”][vc_column_text css=”.vc_custom_1583998464502{padding-top: 15px !important;padding-right: 15px !important;padding-bottom: 5px !important;padding-left: 15px !important;}”]

FAKTA
Falck er ejet af Lundbeckfonden, Kirkbi og Tryg Gruppen. Økonomien har sejlet så voldsomt, at aktionærerne har måttet låne 2 mia. kr. til Falck og konvertere dem til aktier, så det ikke var verdens største ambulancevirksomhed, der havde brug for at lytte til en ambulance sirenes hylen og se de blå blink.

Ny ambulancechef i Region Midtjylland er Jan Kjær Madsen, der har en fortid hos Falck.

Det bliver en leder med stor erfaring fra ambulanceområdet, som fra 1. marts 2020 skal stå i spidsen for udvikling og drift af Region Midtjyllands voksende ambulancetjeneste. Læs mere

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”40px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4113″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5156″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5698″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?