Cheføkonom: 3 millioner danskere lever nu af statskassen – og det bør bekymre os

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos. (Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix)
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Omtrent to ud af tre får i dag deres indkomst fra de statslige kasser. Antallet forventes at stige yderligere, og det bør give anledning til bekymring, fortæller cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net

Det er ingen hemmelighed, at Danmark er præget af en stor offentlig sektor, der både uddeler mange offentlige ydelser og beskæftiger mange ansatte.

At det nu er hele tre millioner danskere, der er økonomisk afhængige af statskassen, vil nok alligevel komme som en overraskelse for mange. Dermed er det nu to tredjedele af den danske vælgerbefolkning, der lever af de skattekroner, som den resterende tredjedel indbetaler til staten.

Det er ikke desto mindre tilfældet, fortæller Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i tænketanken CEPOS, i et interview med Indblik.net.

Han formulerer det sådan, at “Velfærdsstaten i disse år runder et skarpt hjørne”, og ser tilbage på en voldsom stigning i antallet af offentligt forsørgede fra 1970 til nu.

– Velfærdsstaten runder i disse år et skarpt hjørne. Antallet af offentligt ansatte og overførselsmodtagere har nemlig  rundet 3 millioner personer. Og i 2021 udgør antallet 3.040.000 personer.

– De udgøres af godt 2,2 millioner modtagere af overførselsindkomst og godt 800.000 offentligt ansatte. Samlet svarer det til knap 65 procent af vælgerbefolkningen, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.net og fortsætter:

– Siden 1970 er antallet i det, man kan kalde velfærdskoalitionen vokset fra 1,2 millioner til i dag 3 millioner. I 1970 udgjorde velfærdskoalitionen 33 procent af vælgerbefolkningen. I dag er det 65 procent.

– Omtrent to ud af tre vælgere får i dag deres indkomst fra det offentlige og politikerne. Der er tale om en voldsom stigning.

Grafik: Cepos

Hvorfor er tallet steget så voldsomt?

– Antallet af offentligt ansatte er steget fra godt 350.000 i 1970 til over 800.000 i dag. Det skyldes grundlæggende, at politikerne har haft en præference for at udbygge den offentlige sektor i kommunerne og i de daværende amter.

– Det blev i høj grad finansieret ved en forhøjelse af kommune- og amtsskatten fra 15,5 procent i 1970 til 32,5 procent i 2001, siger Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at den gældende opfattelse i dansk politik har været, at man forbedrer velfærd ved at øge skattetryk og udvide den offentlige sektor. Det er en del af forklaringen på, at så mange danskere nu er afhængige af de statslige kasser, siger cheføkonomen.

– Politikerne har haft en opfattelse af, at man forbedrer velfærden ved at øge skattetrykket og udvide den offentlige sektor. Antallet af overførselsmodtagere er steget fra 800.000 i 1970 til 2,2 millioner i dag.

– Det er en stigning på 1,4 millioner, hvoraf godt 500.000 forklares af flere pensionister. Resten af stigningen kommer bl.a. fra nye ordninger som efterløn, orlovsordninger og SU. Godt 300.000 er i dag på SU.

– Man har også haft en præference for at indføre nye ordninger, hvor man kan trække sig ud af arbejdsmarkedet og leve på overførselsindkomst. Den seneste ordning er Arne-pensionen, som vil trække ca. 10.000 ud af arbejdsmarkedet. 

Dog har der også været gennemført mange reformer, der forsøger at sætte en stopper for den voldsomme vækst af danskere på offentlig overførsel. Men disse ellers udmærkede reformer har ikke været nok til at vende udviklingen, fortæller Mads Lundby Hansen.

– Politikerne har også gennemført mange reformer, der trækker i retning af færre på overførsel. Det drejer sig bl.a. om dagpenge-, kontanthjælps- og efterlønsreformer. Men det har ikke kunnet opveje den underliggende stigning. 

Hvad har det af konsekvenser, at det er steget så voldsomt?

– Tallene forklarer, hvorfor Danmark har det højeste skattetryk og også har et af de højeste udgiftstryk i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development, arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande, red.).

– De høje skatter indebærer mindre velstand på grund af færre investeringer og en lavere arbejdsindsats. Og det store antal på overførselsindkomst indebærer lavere beskæftigelse. Så velfærdskoalitionen og det høje skattetryk medfører mindre velstand og beskæftigelse.

– De 3 millioner personer er meget afhængige af politikerne, fordi de månedligt modtager en løncheck eller en overførselsindkomst. Og de kan umiddelbart have en egeninteresse i at modsætte sig reformer, der reducerer overførselsindkomster og trimmer antallet af offentligt ansatte.

– Heldigvis stemmer mennesker også ud fra andet end egeninteresse. F.eks. ud fra politiske holdninger, etik, enkeltsager osv. Derfor kan man ikke bastant sige, at de 3 millioner stemmer til Folketingsvalget for at undgå besparelser. Men på bundlinjen er de 3 millioner en udfordring for reform-dagsordenen, siger Mads Lundby Hansen.

CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen vurderer, at vi kan forvente en yderligere stigning i antallet af såvel offentligt ansatte som overførselsmodtagere i fremtiden.

Der kan forventes en yderligere stigning. Antallet af offentligt ansatte forventes at stige med knap 40.000 personer frem mod 2030, mens antallet af overførselsmodtagere ventes at vokse med ca. 40.000 personer.

Der vil klart være et pres for en mærkbar udvidelse af den offentlige sektor og måske en udbygning af f.eks. Arne-pensionen og en forhøjelse af dagpengene.

– Problemet for S-regeringen er, at det vil kræve højere skattetryk, som vil reducere danskernes private velfærd via et skrumpet husholdningsbudget. De højere skatter vil også reducere velstanden og beskæftigelsen.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.