“Man må sige, at Kristendemokraterne for alvor melder sig på banen i den økonomiske dagsorden”, lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Kristendemokraterne (KD) anført af partiformand Isabella Arendt og partiets nye politiske ordfører Jens Rohde præsenterede torsdag en politisk 2030-plan for Danmark.
Planen lægger bl.a. op til topskattelettelser, decentralisering og øget beskæftigelse, men også øgede investeringer i den offentlige sektor og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet.
Overfor Indblik har Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, vurderet den stort anlagte 2030-plan fra Kristendemokraterne, der nu kalder sig “Danmarks borgerlige midterparti”.
Cheføkonom: Forhåbentligt får planen den effekt, at andre partier opper sig
– Man må sige, at Kristendemokraterne for alvor melder sig på banen i den økonomiske dagsorden, lyder dommen fra Mads Lundby Hansen.
Han fortsætter med at rose det løft af beskæftigelsen, som Kristendemokaterne lægger op til:
– KD’s 2030-plan øger beskæftigelsen med knap 40.000 personer. Dermed er KD det parti i Danmark, der via dets politik øger beskæftigelsen mest. Det skal KD have ros for.
– De Konservatives plan øger beskæftigelsen marginalt mindre svarende til et løft i beskæftigelsen på 34.000 personer. Herefter kommer Nye Borgerlige, Venstre og de Radikale, siger Mads Lundby Hansen med reference til en Cepos-opgørelse over forskellige partiers beskæftigelsespolitik.
– Forhåbentlig får KD’s plan den effekt at Venstre og de Radikale opper sig i den økonomiske politik. De er meget fraværende i forhold til at øge vækst og beskæftigelse siger han.
Skattelettelser for 20 milliarder – men også negative elementer
Det beskæftigelsesløft, som Kristendemokraternes 2030-plan vil resultere i, er båret af en markant forøgelse af beskæftigelsesfradraget, en forhøjelse af topskattegrænsen til 800.000 kroner og en fjernelse af efterløn og Arne-pension.
Disse tiltag betegner Mads Lundby Hansen som “meget positive”. Samlet set er der tale om en skattelettelse på ca. 20 milliarder kroner, oplyser han.
Dog peger cheføkonom også på en række elementer i 2030-planen, som ifølge ham ligger på “negativsiden”.
– På negativsiden er bl.a., at kommuner og regioner frit skal kunne udskrive skat. Vi har rigtig dårlige erfaringer med fri skatteudskrivning i kommuner og amter.
– Fra 1970 til 2001 blev kommune- og amtsskatten øget fra 16 til 32, procent. Det var en massiv skatteforhøjelse. Det ophørte med Foghs skattestop, siger han.
Mads Lundby Hansen kalder det endvidere for “en dårlig idé”, at KD vil have en vækst i det offentlige forbrug på 0,75 procent årligt, og at partiet samtidig vil afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.
– Det vil skade beskæftigelsen for bl.a. indvandrere, siger han.
Ved valget i 2019 fik Kristendemokraterne 1,7 procent af stemmerne og kom ikke i Folketinget.
Partiet er ikke blevet valgt ind i Folketinget ved valg siden 2001, men er nu repræsenteret ved Jens Rohde, som har taget sit mandat med sig, da han for nyligt skiftede fra Radikale Venstre.