[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Coronakrisen har fremmet egoistisk handelspolitik
Tænketanken Axcelfuture har analyseret de nyeste tendenser i verdenshandelen. Konklusionen er ikke opløftende for skabelsen af velstand.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den erhvervspolitiske tænketank Axcelfuture har baseret en analyse på tal fra Global Trade Alert, som siden finanskrisen i 2008 har opgjort alle landes handelspolitiske tiltag. Tiltagene kategoriseres, efter om tiltagene er rettet mod eksport eller import, og om tiltagene gavner eller skader international handel.
Den nyeste opgørelse viser, at coronakrisen har haft en markant effekt på mange landes handelspolitik. Landene rundtomkring i verden har indført mange nye tiltag, som hæmmer eksporten på den ene side, samtidig med at der er indført markante tiltag, som fremmer importen.
Det giver selvfølgelig kun mening, når landene ønsker at sikre nogle bestemte produkter for egne borgere, og her under coronakrisen handler det om farmaceutiske og medicinske produkter inklusive mundbind og respiratorer.
I EU er der ingen lande, som har indført importfremmende tiltag, mens alle 27 lande har indført eksportrestriktioner. I Danmark har vi indført et fælles EU-krav om eksportlicens for værnemidler. Omvendt har en række sydamerikanske lande indført markant flere importfremmende end eksporthæmmende foranstaltninger. Særlig Brasilien har været aktiv med 20 importfremmende tiltag mod fire, som skal hæmme eksporten.
Groft sagt har lande, som mangler de nødvendige midler til at bekæmpe sygdommen, forsøgt at drage nytte af international handel, enten ved at hæmme deres egen eksport eller ved at fremme importen af de manglende produkter.
”Med coronakrisen er handelspolitiken blevet et instrument i kampen mod coronapandemien, og de økonomiske fordele ved samhandel er trådt i baggrunden,” siger seniorøkonom i AxelFuture Jens Hjarsbech. Her er EU og EU-landene desværre ikke bedre end andre lande.
Seniorøkonomen advarer mod konsekvenserne af landenes ageren i krisen:
”Der har naturligvis været sundhedsmæssige grunde til at indføre forskellige eksporthæmmende tiltag, men det er alligevel tiltag, som har til formål at stille borgerne i eget land bedre end borgerne i samhandelspartnernes lande. Denne hamstring – eller handelspolitiske egoisme – leder til et uhensigtsmæssigt kapløb mellem stater, hvor de rigeste, Vesten, vinder over de fattigste, men som ikke giver en effektiv fordeling af f.eks. værnemidler eller vacciner.”
”Hvis det holder ved, risikerer vi mindre globalt samarbejde om handelspolitiken som økonomisk løftestang – en tendens, der allerede var stigende før coronakrisen – til skade for velstanden i både høj-, mellem- og lavindkomstlande,” siger seniorøkonom Jens Hjarsbech.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3403 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 4149 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4557”][/vc_column][/vc_row]