Festtaler om retsprincipper er ligegyldige uden handling, skriver chefjurist Nikolaj Schulz.
Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Først forsvandt minkene – og for nylig SMS’erne.
Der er nok at granske over.
Men kæden skal holdes stram – og lad mig gentage mit budskab fra et tidligere indlæg: ”(…) er det juridisk relevant at vide, om statsministeren faktisk havde kendskab til den manglende hjemmel? Svaret er: Nej. (…)”.
Nogen vil kalde det irrelevant, om Danmark er blevet til House of Cards med parnassets magtarrogance, fortielse og løgn.
Betydningsløst er det under alle omstændigheder, om det er ministeren personligt eller embedsmanden, som er ansvarlig for manglende lovhjemmel?
Det er ministerens personlige ansvar. Utallige ministre er i tidens løb gået af – også når årsagen alene skyldtes embedsværkets handlinger. Det er i øvrigt også parlamentarisk situationsfornemmelse.
Hvis minister efter minister derimod udtrykkeligt kan bevise, at de har spurgt embedsværket om lovhjemmel, og svaret i bedste Yes Minister-stil har været: ”Det skal du ikke bekymre dig om, minister”, så forholder sagen sig anderledes.
Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i denne sag. Hvis ministeren derimod (bevidst) kan holde sig uvidende i den blinde vinkel og som følge være ansvarsfri for eventuelle færdselsuheld, så er det farvel retsstat og velkommen vilkårlighed.
Derfor er det mig en gåde, hvorfor Folketinget nedsætter en granskningskommission, når regeringen ikke vil komme med bare et lille bitte bevis for sin egen uskyld?
Det er nemlig den vej rundt, bevisbyrden vender. Den omstændighed, at der er indført procedurer om makulering af Statsministeriets kollektive digitale hukommelse, kommer ikke regeringen til gode – tværtimod.
Regeringen er skakmat. Først når Folketinget fælder kongen, kan embedsværket undersøges, hvis der er behov.
Hvad er sikkerheden for, at granskningerne er oprigtige, når overdirektøren stadig sidder i forkontoret? Tilbageholdes der oplysninger? Tør alle de mange embedsmænd, der stadig holder stand, oprigtigt komme med deres oplysninger? Jeg tvivler.
Personligt tager jeg minksagen i doser, for jeg bliver oprigtigt vred. Jeg er dog også bekymret. Vi lever i en tid med usikkerheder såsom corona, varemangel – og jeg tør næsten ikke sige det: En mulig fødevarekrise.
Danmark har brug for retsstaten – ikke en stærk mand eller kvinde. Folketinget skal vise vælgerne, at parlamentets handlinger respekterer lov og ret og dermed borgerne.
Festtaler om retsstatens principper er ligegyldige uden handling. Lige om lidt er der brug for den højtbesungne sammenhængskraft blandt borgerne.
Når Folketinget ikke respekterer det grundlæggende, så kan politikerne i deres videre færd erklære nok så meget krig (med ord) om dette eller hint, men borgerne dukker aldrig op. De har fået nok. De er gået hjem.
Godnat og sov godt.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.