Du udtaler om klimaloven: ”Klimaideologi er rød politik i grønne klæder”. Betyder det, at du undsiger de rapporter FN`s Klimapanel IPCC løbende offentliggører?

• Jeg undsiger dem ikke. Men jeg mangler noget realisme i dem. Indien, Kina og USA brager derudaf med forbrændingen af fossile brændstoffer, og det ser ingen ende. Disse lande udgør mere end 25 % af jordens befolkning. Kina alene står for ca. 30 pct. af den globale udledning af CO2. Det er derfor naivt at forestille sig at et land på knap 6 millioner mennesker kan gøre nogen som helst forskel i det store billede. Medmindre disse lande begynder at tage den grønne omstilling seriøst, vil de europæiske indsatser blot være spildt.

Hvad er din holdning til klimaforandringer og CO2?

• Klimaforandringer har altid været en del af klodens liv, men jeg er ikke i tvivl om, at en del af det, vi oplever nu, skyldes menneskelig aktivitet.

Ser du en sammenhæng imellem den stadig mere pågående klimapolitik og tidens woke-bevægelser?

• Der er utvivlsomt nogle fællestræk i det hysteri, som præger begge debatter.

Mange børn og unge lever i en frygt for klimaforandringer på linje med stemningen under ”Den Kolde Krig”. Hvad vil du sige til dem?

• Jeg vil sige at vi forsøger at handle så effektivt og hurtigt som vi kan. Jeg vil sige at det er afgørende for vores kamp mod klimaforandringer at vi ikke afskriver mulige hjælpemidler såsom atomkraftværker. Vi skal benytte alt den viden og teknologi vi har til at bekæmpe klimaforandringer. Det hjælper ingenting at vi kun vil kigge på vindmøller og elbiler. Der skal mere til. Teknologiudviklingen er vejen til at imødegå klimaforandringer.

I Danmark findes Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, der på hver sin måde udvikler små moderne atomkraftværker. De må gøre deres kraftværker færdige i måske Sverige eller Schweiz, fordi de ikke må dele et atom her i landet. Hvordan ser DF lovgivningsmæssigt på dette område?

• Atomkraftværker er både den reneste, billigste og længst holdbare energikilde der findes. Vi er i DF tilhængere af de mest effektive og økonomisk mest fornuftige grønne løsninger og her er atomkraftværker på toppen af listen. Vi underkender ikke de historiske episoder der har skabt en mistillid/frygt for atomkraftværker, men det er vigtig at understrege at Tjernobyl-ulykken skete i 1986, altså for 38 år siden. Ligesom vindenergi, power-to-x m.m. har teknologien udviklet sig, og faren for ulykker er faldet. Fukushima-ulykken i 2011 var en kæmpe katastrofe, men det var grundet et jordskælv ulykken skete, en situation der aldrig ville forekomme i Danmark grundet vores minimale seismologiske aktivitet. Danmark ville derfor være et oplagt sted at have atomkraftværker.

Formanden for Novo Nordisk Fonden – Lars Rebien Sørensen – udtrykker skepsis i relation til den voldsomme udbygning af sol- og vindenergi, og fonden giver mange penge til forskning i moderne atomenergi. Atomkraft er dog forbudt i Danmark – vil DF arbejde for en ændret lovgivning?

• Vi er i Dansk Folkeparti tilhængere af at tænke rationelt og benytte alle miljøvenlige redskaber til at tackle klimaudfordringerne. Det er forkert at afskrive atomkraftværker. Vi vil helt bestemt kæmpe for at alle grønne muligheder bliver taget i kampen mod klimaforandringer, og vi vil ikke forkaste en så ren energikilde som atomkraftværker blot fordi det har et tvivlsomt rygte der fortsat sidder i mange mennesker.
• Et andet eksempel på fremtidens teknologi er CCS (lagring af CO2), der har et stort potentiale. Der er mange teknologier, vi fra dansk side kan udnytte – helt uden at tvinge afgifter og skatter ned over danskerne.

Bortset fra Danmark og Norge – hvor elbilsalget står stærkt på grund af afgiftspolitik – har elbilproducenter det svært, fordi markedet fravælger elbiler i USA og Europa. Ser du dette som en klimamæssig skepsis fra forbrugernes side eller kun som et udtryk for privatøkonomiske overvejelser? Og hvad kan EU gøre ved det, hvis lovgivningen og markedet er i åbenlys dissonans?

• At køre elbil koster omkring 3,83 til 4,33 kr. pr. km, når man medregner de totale ejeromkostninger ifølge OK. Ifølge bilbasens generiske beregninger koster det i gennemsnit 4,18 kr. per kilometer at have en benzinbil. Dette understreger, at elbilen er på vej mod at blive den mest økonomiske biltype. Dog koster anskaffelsen af en ny elbil mellem 300.000 – 400.000 kr. En pris mange europæere ikke vil betale, hvilket medføre at der stadig sælges billigere biler, der kører på fossile brændstoffer.
• I alt bliver det til 819.725 nyregistrerede elbiler i EU i de første syv måneder af 2023, mens det samlede EU-bilsalg i samme periode ligger på ca. 6,3 mio. nye biler, hvilket er en stigning på 17,6 pct. sammenlignet med samme periode i 2022. Ift. hvor kort tid elbiler har været en konkurrent på bilmarkedet er det faktisk imponerende at næsten 1/6 af EUs samlede bilsalg er elbiler.
• Salg af elbiler er utrolig prisfølsomt, og derfor har afgiftsændringerne man har set i Sverige, Norge og Tyskland været hæmmende for elbilsalget, hvor vi i Danmark fortsat har et højt salg af elbiler grundet vores afgiftsændringer. Hvis resten af de europæiske lande kørte med lignende, afgifter på elbiler, ville udviklingen med al sandsynlighed bevæge sig fremad med samme hast som i Danmark.