Danske banker får udsat kapitalkrav på 78 mia. kroner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Danske banker får udsat kapitalkrav på 78 mia. kroner

EU-Kommissionen vil give bankerne bedre muligheder for at kunne hjælpe virksomhederne til at overleve coronakrisen. Til gengæld opfordres de til at være tilbageholdende med bonusudbetalinger til ledende medarbejdere.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
EU-Kommissionen lancerede den 28. april 2020 en bankpakke for at lette kreditgivningen til husholdninger og virksomheder i EU. Ifølge EU-Kommissionens meddelelse spiller den finansielle sektor en væsentlig rolle i kampen mod coronakrisen, og man har i den forbindelse besluttet at udskyde implementeringen af de endelige Baselanbefalinger med 1 år til den 1. januar 2023.
Baselanbefalingerne ville bl.a. indebære en betydelig skærpelse af kravene til bankernes kapitalgrundlag, og udskydelsen skal angiveligt sikre, at den finansielle sektor og tilsynsmyndighederne får mulighed for at dedikere den nødvendige operationelle kapacitet til at håndtere konsekvenserne af coronakrisen.
Den finansielle sektors interesseorganisation, FinansDanmark, har tidligere beregnet, at de nye kapitalkrav ville betyde, at banker og realkreditinstitutter skulle sætte yderligere 78 mia. kroner af til reserver. Det svarer til en stigning på 34%.
Bankpakken blev i Bruxelles præsenteret af Valdis Dombrovskis, kommissionens viceformand med ansvar for det finansielle område.
EU-Kommissionens beslutning er ikke overraskende. Basel-komiteen, der sætter rammerne for fremtidens kapitalkrav, har selv besluttet at udskyde implementeringen af næste bølge af regulering med et år til 1. januar 2023.
Hvordan det ekstra år skal bruges, er endnu uvist, men Valdis Dombrovskis har oplyst, at EU-Kommissionen føler sig forpligtet af en aftale, som G20-landene har indgået om, at det ikke er meningen, at de nye Baselkrav nødvendigvis skal betyde ”betydelige stigninger” i kapitalkravet.
FinansDanmark noterer i en pressemeddelelse, at EU-Kommissionen med udsættelsen er helt på linje med Basel-komitéen selv, som for præcis en måned siden anbefalede et års udskydelse af den sidste del.
Det er velkendt, at FinansDanmark har kæmpet mod indførelsen af skærpede kapitalkrav i Danmark.
EU-Kommissionen opfordrer til fleksibilitet
De regler, der blev indført efter finanskrisen, har sikret, at banker i EU nu generelt er mere modstandsdygtige og bedre forberedt på at håndtere økonomiske tilbageslag. I meddelelsen understreger EU-kommissær for finansielle anliggender Valdis Dombrovskis, at trods opstramningerne giver EU-reglerne såvel banker som de nationale tilsynsmyndigheder vide muligheder for at støtte borgere og virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, på en fleksibel og ansvarlig måde uden at sætte banksikkerheden over styr.
Det er vigtigt, at den finansielle sektor udnytter den fulde fleksibilitet i EU’s bankregler for at sikre forsyningen med likviditet, så husholdninger og virksomheder kan få den finansiering, de har brug for. EU-Kommissionen opfordrer til at reglerne håndteres mindre rigidt og med ”større fleksibilitet”, når bankerne skal bogføre hensættelser på kunder, der midlertidigt er ramt økonomisk på grund af coronakrisen.
Baggrunden for EU-Kommissionens opfordring er, at der ud over EU og herunder i Danmark har været eksempler på pengeinstitutter, der har afvist at sikre især små og mellemstore virksomheders likviditet i en overgangsperiode. Afslagene er bl.a. begrundet med henvisning til gældende regnskabsregler i EU.
Selvom den finansielle sektor er generelt bedre polstret og bedre rustet til at imødegå økonomiske stød end under finanskrisen i 2008/9, er det ifølge EU-Kommissionen nødvendigt at forberede sig på en forværring af de økonomiske udsigter, som uundgåeligt vil øge de risici og de dermed forbundne omkostninger, bankerne står over for. Bankerne er nødt til at handle forsigtigt for at sikre, at de bevarer eller styrker deres kapitalgrundlag og implicit deres kapacitet til at fortsætte udlån.
EU-Kommissionen finder det prisværdigt, at et stadigt voksende antal banker har besluttet at suspendere udbyttebetalinger, og i den aktuelle usædvanlige opfordrer EU-Kommissionen derfor bankerne til at undlade udbetaling af udbytte og opkøb af egne aktier. Banksektoren vil kunne sende et stærkt signal om, at den kollektivt er forpligtet til at spille sin rolle i nødsituationen. (Dette sidste afsnit er tilføjet 1. maj 2020, red.) 
EU-Kommissionen råder til tilbageholdenhed med vederlag og bonusser
Under de nuværende omstændigheder opfordres bankerne også til at anvende en konservativ tilgang til betaling af vederlag og bonusser. EU-Kommissionen henviser til, at Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, og formanden for bestyrelsen i Den Europæiske Centralbank, ECB, har opfordret bankerne til at udvise tilbageholdenhed og måde med hensyn til bonusser, og en række nationale tilsynsmyndigheder har allerede udsendt retningslinjer med samme effekt.
EU-Kommissionen understreger, at i den nuværende situation er det af største vigtighed, at alle ressourcer, der er til rådighed for banker, inklusive dem, der er afsat til bonusser, så vidt muligt mobiliseres for at styrke bankernes robusthed, deres udlånskapacitet og i sidste ende støtten til deres kunder.
EU-Kommissionen finder, at det er en måde for bankerne at udtrykke solidaritet med dem, der er berørt af udbruddet af COVID-19, at begrænse mængden af ​​bonusser, der udbetales til den øverste ledelse og de højest lønnede i disse udfordrende tider:
“For the banks, moderating the amount of bonuses paid out to senior management and high earners in these challenging times is also a way to express solidarity with those affected by the outbreak of COVID-19.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6293″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6712″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6950″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?