Danske MEP’er stemte mere blankt og imod

Ny opgørelse viser, at danske medlemmer har været mindre tilbøjelige til at stemme for lovforslag i Europa-Parlamentet end deres kolleger. Tendensen kan dog ændre sig i næste periode.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Danske MEP’er stemte mere blankt og imod

Ny opgørelse viser, at danske medlemmer har været mindre tilbøjelige til at stemme for lovforslag i Europa-Parlamentet end deres kolleger. Tendensen kan dog ændre sig i næste periode.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har generelt ligget i den skeptiske ende, når Europa-Parlamentet stemmer. Det viser tal fra VoteWatch, der er bearbejdet i et notat fra Tænketanken Europa. Opgørelsen omfatter 2.018 afstemninger i perioden 2014-2019.
Samlet set stemte de danske MEP’er for lovforslagene i 61% af afstemningerne, hvilket gør dem fjerdemindst tilbøjelige til at stemme for. Den mest kritiske nationalitet i Europa-Parlamentet har været briter med blot 42% ja-stemmer.
Det er muligt, at de samlede tal for Danmark ændrer sig i næste periode, nu hvor dansk EU-modstand samlet set blev svækket med valget i maj 2019. Dansk Folkepartis MEP’er var nemlig de danskere, som var mest imod lovforslag, mens Folkebevægelsen mod EU stod for relativt flest blanke stemmer og fravær.
MEP’erne fra de danske partier var dog generelt mere tilbøjelige til at stemme blankt eller undlade at stemme, sammenlignet med deres europæiske kolleger, viser notatet og nævner Socialdemokratiet som en undtagelse.
Landet med relativt flest stemmer for, set hen over de 2.018 afstemninger, er Malta med 83%. Notatet nævner ikke hvorfor, men det kan hænge sammen med, at alle seks maltesiske politikere tilhører en af Parlamentets to store grupper, socialdemokratiske S&D og kristeligt-konservative EPP. Efter Malta kommer Slovenien.
Se hele opgørelsen her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?