De mindste spørger man ikke

Dansk Industris kommunale erhvervsklimaanalyse får meget opmærksomhed hos mediehuse og rådhuse, men de helt små selvstændige mangler i DI’s undersøgelse.
Foto: Hans Søndergård / Dansk Industri

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

De mindste spørger man ikke

Dansk Industris kommunale erhvervsklimaanalyse får meget opmærksomhed hos mediehuse og rådhuse, men de helt små selvstændige mangler i DI’s undersøgelse.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Hvert år måler Dansk Industri ”erhvervsklimaet” i landets kommuner, og i september udkom undersøgelsen for 10. gang. De kommuner og regioner, der ligger i top eller har flyttet sig markant opad, sender ofte en pressemeddelelse til lokalmedier.
Alle DI-medlemmer og en række øvrige virksomheder modtager det omfattende spørgeskema, som er en meningsmåling af, hvordan virksomheder føler, at kommunen behandler private virksomheder. DI’s undersøgelse parametre som infrastruktur, arbejdskraft, uddannelse og oplevelsen af erhvervsvenlighed.
Det er bare ikke alle virksomheder, der får mulighed for at deltage i undersøgelsen.
Ikke repræsentativt for alle
For eksempel er højdespringeren i Region Sjælland, Næstved Kommune, rykket frem fra 80.-pladsen til at være nummer 41 på listen. Men i Næstved har kun 90 virksomheder medvirket i undersøgelsen, selvom Næstved Erhverv estimerer, at der er cirka 4.000 aktive CVR-numre i kommunen. I Sorø har blot 43 virksomheder deltaget ud af de ca. 1.500 CVR numre, som Sorø Erhverv skønner er aktive erhvervsdrivende.
DI gør ellers en stor indsats for at sikre flest mulige svar, blandt andet ved at rykke virksomhederne på mail eller telefon. Men virksomheder med nul ansatte får ikke mulighed for at deltage i undersøgelsen. Og som udgangspunkt får ikke-medlemmer af DI kun spørgeskemaet, hvis de har minimum fem ansatte.
Undersøgelsen er dermed mest repræsentativ for de virksomheder, som DI repræsenterer, hvilket ofte er virksomheder, der afsætter deres produkter og ydelser uden for kommunens grænser. Små virksomheder med lokale kunder, det være sig frisører, caféer og butikker, får ikke samme mulighed for at give deres mening til kende om kommunens erhvervsklima.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”2445″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]DI: Et værktøj til dialog
”Lokalt Erhvervsklima er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. De over 7.330 virksomheder, der har deltaget i år, repræsenterer 370.000 arbejdspladser. Det svarer til 20 procent af den private beskæftigelse. Det er unikt, at vi laver en så omfattende rundspørge blandt virksomhederne,” oplyser underdirektør Hanne Schou, DI, til Indblik.net.
”Undersøgelsen er først og fremmest et værktøj til dialog. Igennem de ti år, vi har gennemført undersøgelsen, er kommunerne blevet mere opmærksomme på virksomhederne i deres kommune og hvad de lægger vægt på i forhold til gode lokale forhold,” tilføjer Hanne Schou.
DI understreger i øvrigt, at to ud af tre virksomheder i undersøgelsen er små virksomheder med under 20 medarbejdere, og at de små firmaer indgår i undersøgelsen vægtet lige så højt som de større.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?