Regeringens mediehåndtering risikerer at skade demokratiet, lyder det fra professor i statskundskab Peter Nedergaard.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

– Den nuværende regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister har Danmarkshistoriens mest gennemarbejdede strategi for håndteringen af medierne, sådan skriver professor i statskundskab, Peter Nedergaard, i Kristeligt Dagblad.

Ifølge Peter Nedergaard kører regeringen en mediestrategi, der går ud på, at “man så vidt muligt skal i medierne, når det entydigt gavner regeringens sag, og at man så vidt muligt skal undgå det, hvis det ikke er tilfældet.”

Han påpeger, at det ikke altid har været sådan, og at der ikke før har været en regering med en så “gennemført” mediestrategi.

Lukkethedens indtog

– Den første regering med en bevidst mediestrategi var ledet af Anders Fogh Rasmussen (V), som kom til i 2001.

Fogh var meget inspireret af den måde, som den britiske premierminister Tony Blair håndterede medierne på, skriver Nedergaard og fortsætter:

– Før Fogh var danske regeringers mediehåndtering mere ad hocpræget.

– Man meldte ud som minister med en pressemeddelelse og måske et pressemøde, når man havde noget nyt at fortælle.

– Opstod der sager i pressen, blev de håndteret én for én. Den direkte kontakt mellem politikere og journalister var forholdsvis tæt, og man kunne som journalist sagtens ringe direkte til en minister for at få en kommentar. Eller når journalisten traf vedkommende på Christiansborgs gange.

Nedergaard forklarer, at den lidt mere lukkede mediestrategi tog sit indtog med Fogh-regeringen.

Journalister skulle pludselig gennem en såkaldt “gatekeeper” for at få adgang til en minister.

– Baggrunden for Fogh-regeringens ønske om en ny form for pressehåndtering var ønsket om at styre mediernes behandling af regeringens sager bedre, men den var også et forsøg på at håndtere et stadig større pres fra stadig flere medier om at få adgang til regeringens ministre, skriver han.

Demokratiet kan lide skade

Nedergaard mener også, at en af regeringens midler til at kontrollere pressen er at svare på spørgsmål via skrift.

– En undersøgelse fra juni sidste år viste, at ministrene i Mette Frederiksen-regeringen oftere tyede til skriftlige svar på spørgsmål fra medierne end tidligere regeringer.

– I undersøgelsen havde man fire måneder inde i regeringsperioden analyseret ministrenes svar i en måned.

– Andelen af skriftlige svar var steget fra 7,3 procent i Helle Thorning Schmidt-regeringen over 22,3 procent i Lars Løkke Rasmussen-regeringen og til 27,8 procent i Mette Frederiksen-regeringen.

– Intet tyder på, at det siden er blevet bedre med hensyn til den nuværende regering, skriver han.

Ved at svare på spørgsmål skriftligt har ministrene langt nemmere ved at afvige spørgsmål, de ikke ønsker at svare på, og de undgår at komme på “glatis”.

– Omvendt er ulempen, at den demokratiske debat i medierne lider, fordi den bygger på, at ministrene som de politisk ansvarlige står på mål for deres politik.

Nedergaard forklarer, at politikken henover årene er blevet “medialiseret”, og at der med det, medfører en stor hensyntagen fra ministrenes side om, hvordan diverse politiske forslag bliver præsenteret i pressen.

– Risikoen er nærliggende for, at demokratiet i den proces lider skade, hvis skiftende regeringer kommer til at stå alt for stærkt over for medierne, afslutter professoren.