Selvom alle partier bortset fra Alternativet bakker op, er der grund til bekymring over den nye landbrugsaftale. Sådan lyder det fra tænketanken CEPOS.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Denne uge indgik Folketingets partier en historisk bred aftale om grøn omstilling af landbruget.
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne var alle en del af aftalen, der skal gøre det danske landbrug mere klimavenligt.
Alternativet var faktisk det eneste parti, der ikke ville være med i aftalen. Men udover protester fra Alternativet, der revser aftalen for ikke at indeholde nok “klimahandling”, er den nye landbrugsaftale generelt blevet taget positivt imod.
Det på trods af, at den indeholder en række vidtgående elementer, herunder et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens CO2-udledning på 55 til 65 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990, ligesom der også bliver lagt op til at udtage 22.000 hektar landbrugsjord og afsætte hele 3,5 milliarder til at fordoble det areal, hvor der dyrkes økologiske fødevarer.
“Aftalen trækker landbruget yderligere i planøkonomisk retning”
Men trods den endog meget brede politiske aftale er der grund til bekymring, lyder det fra tænketanken CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen.
– Aftalen trækker landbruget yderligere i planøkonomisk retning, nu også på klimaområdet. Det er trist, fordi landbruget i forvejen er et ret reguleret og planøkonomisk erhverv, siger Otto Brøns-Petersen til Indblik.
Han refererer endvidere til den aftale om en såkaldt grøn skattereform, som Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået.
Her blev der lagt op til, at en generel afgift på drivhusgasser – en CO2-skat – skulle være motoren i den grønne omstilling, også i landbruget.
– Med den nye landbrugsaftale går man den stik modsatte vej. Man undergraver i virkeligheden hele grundlaget med at lave den grønne skattereform.
– Et sektorspecifikt reduktionsmål er uforeneligt med en generel, ensartet pris på drivhusgasser, så aftalen bidrager til at underminere den afgiftsreform, som klimaloven ellers udpeger som omkostningseffektiv hovedmotor for den grønne omstilling.
– Derfor er det vigtigt, at politikerne kommer i gang med den grønne skattereform hurtigst muligt og erstatter detailregulering og tilskud med en CO2e-afgift, siger Otto Brøns-Petersen.
Han tilføjer samtidig, at det meste af det, man har lavet med den nye landbrugsaftale, er “fugle på taget”. Dette skyldes, at aftalen indeholder CO2-reduktioner på 1,9 millioner ton, men at den samtidig indeholder ambitioner om en reduktion på i alt 7,4 millioner ton.
Dog uden at anvise, hvordan denne yderligere reduktion reelt skal ske.
Advarer de borgerlige partier
Otto Brøns-Petersen forstår godt de borgerlige partiers motivation for at være med i aftalen. Partierne har selv udtalt, at de var nervøse for, hvor rød og vidtgående en aftale, der ville blive lavet, hvis ikke de gik med.
Alligevel mener han, at de borgerlige partier bør være på vagt.
Med den nye landbrugsaftale er der ganske vist i første omgang lagt op til at tage nogle relativt bløde midler i brug – men hvis disse midler ikke virker i første omgang, er der lagt op til, at aftalen skal “genbesøges”.
– Her er der en kæmpe risiko for, at man tager langt hårdere midler i brug. Nu har partierne – også de borgerlige – skrevet under, og så fanger bordet, siger Otto Brøns-Petersen.
