Danske mediers otte år lange dæmonisering af Donald Trump kulminerede dagen inden præsidentvalget, hvor Berlingske under overskriften ’Europas Største Frygt’ på forsiden bragte et helsides- foto af daværende Præsident Trump og Ruslands præsident Putin, der udveksler et hjerteligt håndtryk. Hermed sender avisen en fin hentydning til sine læsere om, hvad der venter os, hvis de to fascist-typer genoptager samarbejdet. Man skulle tro, at genvalget af Trump ville få danske medier til at dæmpe sig med at dyppe Trump i blækhuset, men det skete ikke. Tværtimod flød både DR og TV2 over med advarsler om de ulykker, der lurer forude, når Trump atter sidder i Det Ovale Værelse.

Berlingskes lederartikel onsdag den 6. november varsler, at Trumps genvalg ’åbner for en mørk tid’. Avisen var samme dag fyldt med artikler, der hamrer løs på Trumps karakter og gerninger: ’Som præsident ejede han hverken evnen eller viljen til andet end de daglige raserianfald og fotoseancer’ Trump udførte med stormen på Capitol Hill ’ et reelt kupforsøg mod det amerikanske parlament og en besudling af forfatningen’, som under’ George Washington og Thomas Jefferson ville have udløst en dødsdom for landsforræderi’. ’Trumps genvalg bør løbe enhver frihedselskende europæer koldt ned ad ryggen’. Alle hovedmedier er enige om, at den nyvalgte præsident vil komme til at koste Danmark dyrt i form af mistede eksportindtægter og tusindvis af tabte arbejdspladser.

Ser man bort fra mediernes jammer, hylekor og sorgbearbejdning, tegner der sig imidlertid en anden virkelighed, hvis vi betragter, hvad Trump gjorde sidst, han var præsident, og hvad han agter at gøre de kommende fire år.  Vi kan regne med, at han på sin første dag på kontoret vil benåde de langtidsdømte for deres ulovlige indtrængen I Kongressen den 6. januar 2021. Retten behandlede dem som landsforrædere og ikke som de tankeløse ballademagere, de i virkeligheden var. Hvis man virkelig tror, at pøbeloptøjerne den 6. januar var et forsøg på statskup, så ved man intet om, hvordan man planlægger og gennemfører et vaskeægte statskup. Trump vil forstærke grænsebevogtningen og færdigbygge de mure og hegn, som Biden stoppede i 2021. Han vil deportere alle ulovlige migranter, der er dømt for kriminalitet og sikkert en hel del flere, der ikke er kvalificeret til opholds- og arbejdstilladelse.

Der er ingen grund til at frygte, at Trump vil isolere USA bag tårnhøje toldmure, som danske medier ynder at fantasere om. Den kommende præsident er fuldt bevidst om verdenshandelens kolossale betydning også for den amerikanske økonomi. Trump kommer ikke til at foretage sig noget, der vil gøre livet besværligt for de amerikanske globale koncerner som er til stede overalt på kloden: Den faramaceutiske industri, petrokemiske produkter, maskiner, instrumenter, banker og finansiel rådgivning. For ikke at tale om MacDonalds, Pepsi, Coca Cola og Hollywood’s film og tv-produktioner. Da Trump sidst var præsident, blev den danske eksport til USA næsten fordoblet, og i 2019 afløste USA Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Trump er i første række ude efter at straffe Kina, der manipulerer med sin valuta, produktionsomkostninger og statsstøtte for at skabe traktatstridige konkurrencefordele på det amerikanske marked. Men han er også ude på at straffe EU for gennem told og et væld af særkrav om miljø, oprindelse og omsætningsafgifter udfolder store anstrengelser for at holde især amerikanske landbrugsprodukter ude af EU-markederne. Hvornår har man sidst set en amerikansk produceret grillkylling i et dansk supermarked?

Trump vil give tilladelse til nye boringer efter gas og olie for atter at gøre USA selvforsynende med energi. Han vil genoptage konstruktionen af Keystone XL- olieledningen, der forbinder Canada med Houston ved den Mexicanske Golf, ligesom han vil støtte produktionen af benzindrevne biler, hvilket vil betyde tusindvis af nye arbejdspladser. Bilforhandlerne kan i forvejen ikke komme af med deres el-biler, og Hertz har netop skilt sig af med hele sin flåde af el-biler, som var for dyr i drift og reparationer og upopulær hos kunderne.

Som i 2016 vil præsident Trump gennemføre en regelsanering, der gør det lettere at etablere og drive især mindre virksomheder, der blev hårdt ramt af covid-restriktioner og det omfattende bureaukrati under Biden-Harris. Vi kan forvente en radikal skattereform, der reducerer indkomstskatter, selskabsskatter og servicebeskatningen. Trump vil stimulere konkurrence og vareudbud for at nedbringe de tårnhøje priser på fødevarer, energi og byggematerialer. I dag er der ingen æg og baconsandwich i madkassen til den amerikanske arbejder. En bakke med ti æg koster mellem 35 og 45 kroner. Et lignende prischok finder man på benzin og varme.

Trump kommer til at slå hårdt ned på Iran, som kan se frem til kvælende finansielle sanktioner, der vil isolere præstestyret og forhindre Irans fortsatte finansiering af Hamas og Hizbollah. Der vil være fuld politisk og militær støtte til Israel og løfter om assistance til forsvar af Taiwan, hvis kineserne pønser på militære dumheder. Trump har lovet at gøre en ende på krigen i Ukraine, men det ligner en umulig opgave. De russiske tab vurderes af fagfolk til at være mindst 300 000 mand, antageligt en del højere. Det bliver svært at overtale Putin til at forlade de besatte områder, da de horrible tab af russiske menneskeliv så har været forgæves. Omvendt vil Zelensky aldrig acceptere en fred, der indlemmer den besatte Donbas-region i Rusland. Det bliver en hård nød at knække for Trump og nok også for hård.

Endelig kan vi forvente en større udskiftning i justitsvæsenet, der under Biden har været politiseret og mobiliseret til at retsforfølge regimets modstandere. Også store dele af regeringsadministrationen  bliver omdannet, hvor der stadig sidder tusindvis af Obama-Biden loyale embedsmænd, der saboterede Trumps reformer sidst, han var præsident. Det kommer ikke til at ske igen.

Selv med et parlamentarisk flertal bag sig kommer præsident Trump ikke til at løse alle kommende problemer og udfordringer, men vi kan roligt regne med, at verden kommer til at se bedre ud end under de fire år med Biden-Harris.