Det står sløjt til med retssikkerheden for små virksomheder

Den retspolitiske tanketænk Justitia har søsat et projekt, som skal afdække erhvervslivets retssikkerhed. Planen er, at man inden årsskiftet vil have færdiggjort en analyse af tingenes tilstand – som ikke er, som den bør være.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Det står sløjt til med retssikkerheden for små virksomheder

Det tager i gennemsnit halvandet år at få en sag igennem systemet, og selv vinderen får ikke sine omkostninger dækket.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den retspolitiske tanketænk Justitia har søsat et projekt, som skal afdække erhvervslivets retssikkerhed. Planen er, at man inden årsskiftet vil have færdiggjort en analyse af tingenes tilstand – som ikke er, som den bør være. Det forklarer Justitias projektleder Henrik Rothe i en podcast fra K-news, som er den danske advokatbranches nyhedsmedie.
Henrik Rothe er tidligere retspræsident i Sø- og Handelsretten, og han bliver interviewet i podcasten sammen med Peter Andersen, som er chefjurist i SMV, sammenslutningen af mindre og mellemstore virksomheder.
Udgangspunktet er en rapport fra konsulentvirksomheden Rambøll, som viser, at antallet af civile retssager er blevet halveret siden 2010. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er blevet færre konflikter mellem private eller mellem virksomheder.
”Jeg mener, at tallene er udtryk for, at en række virksomheder desværre har opgivet retsvæsenet som løsning på stridigheder,” siger chefjurist Peter Andersen.
Tallene viser, at det i gennemsnit tager 16,4 måneder at få en civil sag gennem retssystemet, altså knap halvandet år. Så derfor vurderer virksomhederne situationen, når der opstår en konflikt med en kunde eller leverandør: Har vi tid og råd til at føre retssag? Der er altid en procesrisiko – altså at man kan tabe sagen – og derudover er det helt sikkert, at man ikke får sine omkostninger dækket – selv om man vinder.
”I 10 år har retsvæsenet ikke justeret de advokat-takster, som dommerne benytter, når de skal tildele omkostningsdækning,” siger Henrik Rothe, ”her kunne man se på andre lande, hvor man tildeler dækning af de faktiske omkostninger.”
”Det giver virksomhederne, og især de mindre virksomheder, problemer. Hvis der er en konflikt mellem en stor og lille virksomhed, ved den store, at den kan profitere ved at trække sagen i langdrag,” siger chefjurist Peter Andersen.
De fleste private og stort set alle virksomheder har retshjælpsforsikringer, som burde kunne løse problemet, men helt generelt dækker den slags forsikringer aldrig alle omkostninger. Derfor er der advokater, som takker nej til at påtage sig en opgave, hvis den skal betales af retshjælpsforsikringen. De vurderer, at de så ikke får deres omkostninger dækket.
”Men det største problem for virksomhederne,” slutter chefjurist Peter Andersen, ”det er, at en retssag tager så lang tid.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?