For lidt over 100 år siden, i 1914, lå gymnasiefrekvensen på 1,7. %.[1] Sidst i 1960’erne var den ca. 12 %, [2] og i 1998 var den, medregnet alle gymnasiale uddannelser, over 50 %.  I dag har den for længst rundet de 70 %. Udviklingen giver selvsagt anledning til refleksion om gymnasieskolens udvikling og eksistensgrundlag. Fra politisk side vedtog man op igennem det 20. århundrede, at flere skulle i gymnasiet. Tanken bag var at det var vigtigt at få udnyttet den såkaldte intelligensreserve. Samfundet skulle simpelthen have de kvikke hovedet på skolebænken, da det ville gavne os alle. At lade talent gå tabt var noget man søgte at undgå.[3] Men hvordan gik det til at uddannelsessystemet blev så politiseret, med et udvandet dannelsesbegreb og med en overligger der er sænket så meget, at gymnasiet i dag er en skygge af sig selv? En af årsagerne skal muligvis findes i tidsånden på universiteterne. Hvad der sker på universiteterne, sker senere i samfundet. De ideologiske, pædagogiske og politiske strømninger i forhold til uddannelse, har gennem de sidst 60 år bølget mere og mere til venstre.

I 1960’erne og 70’erne bevægede de mere ideologiske, især marxistiske strømninger sig ind i uddannelsessystemet og især på universiteterne. Resultatet blev nyudklækkede akademikere som var skolede i marxistisk klassetænkning, kritisk teori og overbeviste om deres egen moralske højhed. Et tankegods, som ofte er udbredt i lærerstaben, er den kollektivistiske: Vi skal alle være her, vi er rummelige, og her er højt til loftet og plads til forskellighed – måske lige bortset fra hvis du formaster dig til at vise en tegning af Mohammed. Noget som flere undervisere har fået ørerne i maskinen for. Begreber som mangfoldighed og tolerance er hyppigt brugt pædagog-lingo, men tolerancen strækker sig kun så langt. Form viser sig at være vigtigere end indhold.

Uddannelse siges at være vejen frem.   Mette Frederiksen 1 regeringens uddannelsespolitiske målsætning sigtede efter at ”alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse”. Intentionerne er gode og idealerne er høje.  Der sigtes ligeledes efter at 90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.[4] Fint og højtsvævende, men er det realistisk? Udover den manglende realitetssans, må man spørge hvor pengene egentlig skal komme fra. Set igennem en økonomisk prisme bør man kigge mindst lige så meget på konsekvenserne som intentionerne.

Noget tyder på at der godt kunne være en korrelation mellem højere uddannelse og længere levetid.[5] Men hvad med de negative afledte effekter af et politiseret uddannelsessystem, gennemsyret af venstrefløjens sociale ideologier? Mennesker besidder forskellige kapaciteter – alligevel har venstrefløjens ypperstepræster fordret et narrativ om at ethvert ungt menneske kan blive til hvad som helst. Insisteren på faglige mål og mindstekrav kastes ud med badevandet. Som tidligere gymnasielektor i engelsk og samfundsfag har jeg gentagne gange undret mig over den uheldige fokus på form fremfor reelt indhold i undervisningen. At alle kan blive til alting, tyder på at være en sandhed med modifikationer. Dette understøttes bl.a.  af det stigende snyd som ses i gymnasiet[6] samt at stress er mere udbredt blandt gymnasieelever, end blandt resten af befolkningen.[7]

Sund skepsis er naturligvis godt, men at et socialkonstruktivistisk narrativ gennemsyrer vores uddannelsesinstitutioner i så høj grad som det gør, er en glidebane og spænder ben for den udvikling som tidligere generationer skabte. Efterhånden er niveauet i gymnasiet blevet så lavt at der kun er værdi i en studentereksamen med et tårnhøjt snit – hvis man overhovedet kan regne med karaktersystemet? På trods af tårnhøje karakterer er det faglige niveau dalende.  Bl.a. blev kravet til omfanget af skriftligt arbejde i danskfaget skåret fra 130 timer til 75 timer, og bestå-grænsen i matematik gik fra 45 % rigtige til 32 % rigtige, med 2005-reformen.

Heldigvis bliver de fleste studenter til noget, dog er der meget som tyder på at en ikke uvæsentlig minoritet af studenterne kunne have brugt de tre år på noget andet og bedre.  I 2012 tog hver syvende student efterfølgende en erhvervsuddannelse.[8] Ligeledes bekymrende var hele 15,4 % i 2020 ikke gået i gang med en uddannelse fire år efter afsluttet studentereksamen. Ikke umiddelbart en optimal anvendelse af (skole)pengene. Hvis de unge mennesker kom i lære i stedet for at bruge tre år i gymnasiet, så kunne man spare SU’en, de unge kunne tjene sig en elevløn, for ikke at forglemme den tabte arbejdsfortjeneste ved at tage en uddannelse på tre år man muligvis ikke havde behøvet.

Fra politisk side har det i mange år været et mål at 95 % skal have en ungdomsuddannelse og mindst 50 % skal have en videregående uddannelse.[9] Spørgsmålet der rejser sig i forlængelse heraf, er så om dette, inden for rammerne af uddannelsessystemet, er et realistisk mål, eller om det er socialt ingeniørskab som kun kan lade sig gøre ved at slække (endnu mere) på kravene i selvsamme system? At slække på de faglige mindstekrav for at bestå fagene udvander selv sagt værdien af uddannelsen, hvilket ingen kan være tjent med.

Måske det hele står og falder med om gymnasiet, med ideologiske briller på, skal være et sted man går fordi man vil læse videre, eller om gymnasieskolen skal tjene et formål om total lighedsmageri?

**********

[1] https://www.leksikon.org/art.php?n=5087

[2] https://danmarkshistorien.lex.dk/Mere_uddannelse_til_flere

[3] Damberg et al, s. 22, 2013

[4] https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/skoleudvikling/baggrund-for-fgu/den-uddannelsespolitiske-maalsaetning

[5] https://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR133.pdf

[6] https://www.dr.dk/nyheder/indland/elever-bruger-ghostwritere-til-eksamen?fbclid=IwAR1m1jUGGjzHQD50mj5xpBBskv1WENwcmuQdfjfj9GrRJ-t96z1acU9bTaM

https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-elever-koeber-opgaver-paa-nettet-5000-kr-et-12-tal?fbclid=IwAR0PP5eb8KXByDFZRq9Y9XQTasurnhIzeXc8bhi3f6YeI-YB5Wy97DDV5ro

[7] https://emu.dk/stx/forskning-og-viden/trivsel-og-inkluderende-laeringsmiljoeer/stress-paa-ungdomsuddannelserne-er

[8] https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/studenter-erhvervsuddannelserne

[9] https://politiken.dk/debat/art5442579/Ulige.-Kan-vi-mobilisere-intelligensreserven