Eksperter kritiserer regeringens coronapas: "Kan gå rigtigt galt"

Foto: Sundhed.dk
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Det møder hård kritik fra en række eksperter, at regeringen har sprunget afgørende undersøgelser over i arbejdet med det digitale coronapas.
Af Frank Ulrich, frank@indblik.net
Det digitale coronapas er designet til at fungere på din telefon som en app, der kan verificere om du er vaccineret og er blevet testet. 
Er man vaccineret eller testet negativ, kan man således få adgang til f.eks. kulturinstitutioner, restauranter og rejser.
Løsningen er blevet budt velkommen af især rejsebranchen, men er også blevet kritiseret for bl.a. at dele folk op og indføre indirekte tvang. 
Indblik har tidligere beskrevet, hvordan regeringen har undladt at undersøge om det digitale coronapas var en god idé, før de tog beslutningen om at udvikle det.
I den forbindelse har vi spurgt tre danske forskere, som er eksperter i IT-projekter, om det manglende beslutningsgrundlag. 
IT-professor: Det er det sædvanlige
Søren Lauesen er professor emeritus ved IT-Universitet i København og ekspert i større statslige IT-projekter.
Han  er ikke overrasket over, at der ikke foreligger noget beslutningsgrundlag bag coronapasset.
– Det er det sædvanlige. Det var ligesom da vi skulle det fælles inddrivelsessystem EFI, som også fejlede. Man troede det var så let, men man var ikke klar over at hver eneste kommune havde deres egne systemer som skulle tilpasses til det fælles system. 
– Der har også lige været en undersøgelse af hvor mange af de statslige projekter, der havde den nødvendige business case. Det var der stor set ingen der havde. Det er svært og de kan ikke finde ud af det.
– Det er fint at undersøge om det er en god idé. Men derfra og til det er ført ud i livet, der er altså også et stykke vej. Det er dog meget normalt at projekter starter i Finansministeriet på bagsiden af en konvolut. 
– Men derfra skal man så også kunne finde ud af hvordan projektet skal være og hvem der skal levere det. Jeg har dog aldrig set det offentlige lave en brugbar kravspecifikation.
Søren Lauesen stiller også spørgsmål ved projektets kompleksitet og om coronapasset bliver hurtigt nok til at finde praktisk anvendelse.
– Det digitale coronapas er væsentligt mere kompliceret end blot en app. Det skal trække data fra de medicinske systemer som indeholder det relevante data og sikkerheden skal også være i orden.
Derfor er også de juridiske udfordringer en væsentlig bekymring, lyder det fra professoren.
– Hvis der kommer jurister på sagen, så kan det gå rigtigt galt. Hvis de bliver overforsigtige, så kan man pludselig ingenting og så går det hele i stå.  
Han giver heller ikke særligt meget for at løsningen bliver færdig til maj.
– Jeg tror ikke på man har et coronapas færdigt i slutningen af maj. Man ved grundlæggende ikke, hvad der skal laves. Det kan godt tage flere år før det er færdigt.
Lektor i datalogi: Kom nu i gang med den business case
John Stouby Persson er lektor i Datalogi på Aalborg universitet og ekspert i statslige business cases.
Han er grundlæggende kritisk overfor den manglende business case i forbindelse med udarbejdelsen af det digitale coronapas. 
John Stouby Persson pointerer, at det er meget problematisk, hvis beslutningsgrundlaget er fuldstændig blankt. 
– Man kan hurtigt få et IT-projekt, som gennemsyres af håb og ikke så meget disciplineret læring, hvor ens overbevisning ikke udfordres. 
– F.eks. er et risikooverblik over coronapasset mindst lige så vigtigt som de værdier, man håber at få ud af det. Hvis der er noget vi ved med IT-projekter, så er det at de sjældent bliver lige præcis som vi havde regnet med. Politikerne er dog ikke forpligtede til at lave en business case.
John Stouby Persson lægger dog vægt på, at han er optimistisk:
– Kom nu i gang med at få skrevet den business case ned. Der ligger simpelthen så meget vigtig læring i det, siger han. 
Professor i informatik: Jeg ville ikke være leder på projektet
Jan Pries-Heje er professor i informatik ved Roskilde Universitet og ekspert i IT-projektledelse. Han er også en del af Rigsrevisionens evalueringspanel 
Han kritiserer, at der ikke er lavet en tydelig afklaring af konflikter mellem interessenterne for det digitale coronapas. 
– Projektledelsen af den type projekter kræver, at man laver en interessantanalyse. 
Når der er uenigheder som jeg læser, at der er mellem Dansk Erhverv og bl.a. nogle patientforeninger, så skal man afklare de konflikter før man sætter projektet i gang.
Direkte adspurgt, hvad Jan Pries-Hejes holdning er til at der ikke er lavet noget budget før den politiske beslutning blev taget, siger han muntert:
– Jeg vil gerne være leverandør på det projekt. Så kan jeg sende hvad som helst af regning.
Jan Pries-Heje mener dog også at man kan stå i en situation, hvor man ikke har tid til at lave et ordentligt udbud, så man i stedet vælger at betale efter tid og forbrug.  
Men Jan Pries-Heje, som også er studieleder for Masteruddannelsen på Roskilde Universitet i projekt- og forandringsledelse, ville dog ikke selv arbejde som projektleder på det digitale coronapas, især pga. den manglende konfliktafklaring mellem dem der anser passet som en gevinst og dem som anser det som et problem.
Indblik arbejder stadig på at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen om forskernes kritik.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?