Eksperter om coronaberegninger: ”De er ubrugelige”

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]De beregninger, der ligger til grund for at lukke Danmark ned, er ”ubrugelige”, lyder det nu fra flere eksperter.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Det siges, at det er bedre at ramme ved siden af, end slet ikke at ramme.
Sådan er det bare ikke for forudsigelserne om coronasmitte i Danmark, hvor modellerne konsekvent har skudt for højt, som man kan læse hos både B.T. og TV2.
De matematiske modeller, som Statens Serum Institut bruger for at forudsige coronavirussens udvikling i Danmark kaldes af eksperter både “ubrugelige” og “skæve” i B.T.
Jakob Kjellberg der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fortæller til TV 2, at modellerne ikke rammer særligt godt.
Det skyldes, at det er meget svært at forudse komplekse faktorer som menneskers adfærd.
I slutningen af februar fremlagde sundhedsminister Magnus Heunicke en skræmmende prognose: han mente, at der ville være 870 covid-19-indlæggelser medio april som følge af national genåbning. Siden da er smittetallene dog gået den anden vej og nu er der i skrivende stund kun 221 patienter indlagt.
Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SSI), glæder sig dog over at der er færre patienter.
Han skrev på Twitter:
– Heldigvis har smitteudviklingen fulgt et af de mere gunstige scenarier vores modellører regnede på. Så lige nu har vi faktisk ikke kurs mod de 870 indlagte midt i april.
I B.T.’s artikel er der en fyldestgørende gennemgang af de mange forudsigelser, der ikke har holdt stik.
Et enkelt nedslag i de mange fejlskøn er:
Den 7. april 2020 skønnede Kåre Mølbak daværende chef for SSI, at der ville være op mod 735 personer indlagt med covid-19 en måneds tid senere. Imidlertid var der heldigvis kun 50 indlagte midt i maj. Altså under en tiendedel.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?