Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vil bruge penge fra statens økonomiske råderum til at overbyde regeringen på klimapolitikken. Men der mangler mindst 15 milliarder kroner, hvis klimadrømmene skal blive til virkelighed, vurderer ekspert.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Venstre har i mange år “været fodslæbende på klimadagsordenen”, men nu skal partiet stå i spidsen for et borgerligt klimaprojekt.
Sådan lød det for nyligt fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i et stort interview med Dagbladet Information.
Her slog Ellemann også fast, at det omdiskuterede klimamål om en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030 er mejslet i granit med ham som statsminister.
Det på trods af, at Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har udfordret dette mål.
Særligt opsigtsvækkende i interviewet var, at Venstre-formanden endda lagde op til at overtrumfe den socialdemokratiske regering og Socialistisk Folkeparti på klimapolitikken.
Ellemann er nemlig villig til at bruge pengene fra det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud i fremtiden, for at indfri sine klimadrømme.
– Jeg forstår godt på den korte bane, at de røde partier vil prioritere råderummet på velfærd, for det er rigtigt rart.
– Ja ja, men det andet er en forudsætning for, at vi har en planet. Det kan godt være, at de børn, vi sender i børnehave nu, får nogle dejlige minimumsnormeringer. Men det er jo ligegyldigt, hvis deres plejehjem er oversvømmet om 80 år, sagde han i den forbindelse til Information.
Ekspert: Jeg har svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen
Jakob Ellemann-Jensen mener altså at have fundet finansieringen til klimamålet i det økonomiske råderum.
At Ellemann ser mod råderummet skyldes, at Venstre har en politik om skattestop og altså ikke vil være med til evt. skattestigninger for at finansiere den grønne omstilling.
Og da han samtidig er fortaler for, at det ikke må skade dansk økonomi at opnå klimamålet, mener han tilsyneladende her at have fundet en mellemvej, der kan få enderne til at mødes.
Men det hænger ganske enkelt ikke sammen, lyder det fra Otto Brøns-Petersen, som er analysechef i tænketanken CEPOS og ekspert i klimaspørgsmål.
– Jeg har meget svært ved at se, hvordan hans løfter om henholdsvis at opfylde 70 procent-klimamålet og lade de offentlige udgifter vokse med det såkaldt demografiske træk (beregning af, hvilken vækst i det offentlige for- brug der kræves, hvis det reale forbrug per borger skal være uændret, red.) kan hænge sammen – især fordi han vælger samfundsøkonomisk meget dyre redskaber i den grønne omstilling, siger han og uddyber:
– Det drejer sig dels om at friholde landbruget for afgifter på udledninger fra produktionen og om at forcere salget af grønne biler.
– Samtidig har Venstre jo skubbet på for aftalen om, at den grønne omstilling samlet ikke må forringe dansk økonomi. Det kan kun lade sig gøre, hvis man samtidig gennemfører strukturreformer, som modvirker de negative samfundsøkonomiske effekter. Strukturreformer på skatteområdet kræver råderum.
Der mangler mindst 15 milliarder, hvis Ellemanns klimadrømme skal blive til virkelighed
Finansministeriet har aktuelt opgjort det økonomiske råderum i 2030 til 9,4 milliarder kroner efter demografisk træk og forligsbundne udgifter til primært Forsvaret.
Men selv hvis man lægger regeringens meget optimistiske vurdering af allerede aftalte CO2-reduktioner og vismændenes vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved 70 procent-målet til grund, anslår Otto Brøns-Petersen, at at det vil løbe op i 24 milliarder kroner. i råderumstræk at opnå klimamålet.
– Der mangler altså mindst små 15 15 milliarder kroner. Under mindre optimistiske forudsætninger kan prisen blive væsentligt højere. Både jeg selv og Klimarådet regner med en højere nødvendig CO2-afgift end vismændene, siger Otto Brøns-Petersen, der dog peger på et sted, hvor Ellemann kan hente 20 milliarder kroner i ekstra råderum – hvis han altså er villig til det:
– Ellemann kan dog hente 20 milliarder kroner i ekstra råderum, hvis han opgiver kravet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025. Men selv i det mest optimistiske tilfælde vil der altså være meget få midler at føre reformpolitik for.
– Pengene er på forhånd bundet til en ikke-omkostningseffektiv måde at føre klimapolitik på og til løfter om en fordyrelse af den offentlige sektor.
Venstre bør komme med sin egen plan, ikke binde sig til dyre valgløfter
Det vil være “uambitiøst” af Venstre blot at bakke op om den venstreorienterede konsensus på klimaområdet, mener Otto Brøns-Petersen.
– Det er ikke alene uambitiøst, men slider også på troværdigheden om at ville være ambitiøs på klimaområdet.
– Det bør som minimum kræve, at man forpligter sig til en omkostningseffektiv klimapolitik. Samtidig bør Venstre se skismaet mellem klimamålet og de enorme udfordringer for landbruget i øjnene, siger han.
CEPOS-analysechefen lægger op til en radikalt anden vej frem for Venstre end den, som Jakob Ellemann-Jensen nu er slået ind på.
– Venstre bør udnytte oppositionsperioden på at udvikle en realistisk og ambitiøs plan for næste gang, man kommer i regering, ikke binde sig til dyre valgløfter, lyder opsangen fra Otto Brøns-Petersen.
Venstre svarer igen
Indblik har været i kontakt med Venstres pressetjeneste for at få en kommentar til den kritik, som Otto Brøns-Petersen rejser.
Fra Venstres fungerende politisk ordfører, Christoffer Melson, lyder svaret i en skriftlig kommentar som følger:
– Venstre tror på, at den grønne omstilling, kan blive århundredets kommercielle mulighed, og den skal vi gribe. Gør vi det rigtigt, kan vi skabe en økonomi, hvor der lige netop er råd til både velfærd og investeringer i den grønne omstilling.
– Derfor er vi parate til at prioritere midler fra råderummet til det, fremfor bare at hæve skatter og afgifter, som er venstrefløjens svar på klimaudfordringerne. Hvis vi politisk skubber på markedet ved at gøre det attraktivt at vælge grønne løsninger, så kan Danmark og danske virksomheder tage førertrøjen på den grønne omstilling.
– Det er vores klare ambition. Og ja, vi ved godt, at det ikke blive nogen nem opgave, men Danmark har brug for, at vi viser en ansvarlig og markedsdrevet vej til den grønne omstilling, hvor vi fastholder og skaber danske arbejdspladser fremfor at sende dem til udlandet.
