[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9103″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]
En anden vinkel på indlandsisen
Den videnskabelige platform Polar Portal giver et andet billede af isen på Grønland end de mørke udsigter i Jyllands-Posten for nylig. Det påpeger vores læser Jørgen Keinicke.
Af Jørgen Keinicke
For en uge siden kunne man i Jyllands-Posten læse en artikel med overskriften ’Indlandsisen skrumper og får svært ved at genfinde ligevægten’. Af artiklen fremgår:
“Sidste år forsvandt 532 kubikkilometer (Gt) af indlandsisen i Grønland. Forskere frygter, at alene isen i Grønland kan få havet til at stige op mod 1,5 meter. I 2019 smeltede indlandsisen i Grønland mere end nogensinde før.”
Men den opfattelse deles ikke af Polar Portal, der drives i fællesskab af DTU Space, GEUS og DMI. Polar Portal opgør på daglig basis tilført masse til indlandsisen og akkumuleret tilført masse.
Ifølge Polar Portal var den tilførte masse til indlandsisen i 2019 på 169 Gt. Det betyder, at 2019 ifølge Polar Portal ligger på en syvendeplads af år med ringe tilførsler af masse. Fratrækkes tab af masse ved kælving og gletsjere, som smelter i havet, som af Polar Portal er beregnet til 497 Gt, så har det samlede tab af masse i 2019 været 328 Gt – og ikke de 532 Gt, som artiklen fortæller.
31. august var sidste dag i regnskabsåret for smeltesæsonen, og årets resultat er på linje med gennemsnittet i årene 1981-2010. Der er i år tilført indlandsisen langt mere masse end i 2012. Tilført masse er sne som falder over indlandsisen. Tilsvarende reduceres indlandsisens masse, når indlandsisen smelter. Polar Portal medtager ikke mistet masse ved kælving, ligesom smeltning fra gletsjere, som løber ud i havet ikke er medtaget. Det udgør hvert år omkring 500 Gt. Det samlede resultat viser, at indlandsisen i år har mistet is i moderat omfang.
Det er stadig rigtigt, at sommeren sidste år i Grønland var meget varm, og det fik indlandsisen til at smelte kraftigt. Året 2019 var imidlertid enestående og repræsenterer hverken udviklingen i 2020 eller årene før 2019.
Det er blevet koldere i Grønland, hvor gennemsnitstemperaturen siden 2010 er faldet. Det har ført til en opbremsning i afsmeltningen. Enkelte år er indlandsisen ligefrem vokset i forhold til året før. Det skete i 2017, hvor indlandsisen voksede med 44 Gt, og i 2018, hvor indlandsisen voksede med 17Gt, ifølge Polar Portals sæsonrapporter for 2017 og 2018. Det er beskedne væksttal, men det sætter alligevel Jyllands-Postens artikel i relief.
Kilde til nedenstående graf: Polar Portal.[/vc_column_text][vc_single_image image=”9095″ img_size=”846×1080″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3217″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4463″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5031″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]