[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6252″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

En ny europæisk industripolitik. Kommer den til at virke?

Det er oplagt nødvendigt at modernisere tilgangen til industripolitik i Europa, hvis samarbejde skal give mening, bemærker Hans Martens.

Af Hans Martens, redaktion@indblik.net

Midt i al forvirringen omkring coronavirussen præsenterede EU-Kommissionen sit ventede udspil om en ny europæisk industripolitik, og det skete lige omkring udløbet af den nye Kommissions første 100 dage. Med det udspil har von der Leyen-Kommissionen lavet de tre udspil, som den havde lovet at komme med som det første i sin ”regeringstid”: Udspillet om det grønne Europa, udspillet om den digitale fremtid og altså nu udspillet om fremtidens industripolitik.
Industripolitikken har i sig selv nogle begrænsninger på europæisk plan, for det er jo i realiteten de enkelte medlemslandes opgave at definere deres egen industripolitik, men der er stærke komponenter, som klart er europæiske kompetencer, nemlig konkurrencepolitikken og Det Indre Marked.
På disse kerneområder – og for industripolitikken som sådan – har der været megen diskussion om, hvad den nye magtfordeling i Europa efter Brexit kunne komme til at betyde. Generelt set er den nordlige del af Europa økonomisk liberalt, i den forstand at markederne i princippet skal bestemme, at frihandel er en god ting, og at statsstøtte under normale omstændigheder er en dårlig idé. I den sydlige del af EU har man tradition for langt mere statslig indblanding i markederne, inkl. statsstøtte, og for at vælge fremtidens ”vindere” i erhvervslivet.
Med Brexit har den nordlige flanke klart mistet styrke, og det har allerede vist sig på forskellige måder, f.eks. ved den fransk-tyske vrede over Kommissionens afvisning af sammenslutningen af Siemens og Alstoms togdivisioner med henblik på at skabe en global gigant på togområdet. Frankrig og Tyskland har også taget andre initiativer for at dæmpe Kommissionens liberale markedsinitiativer noget.
Men ud over at fremlægge en strategi, er der så noget i den industripolitiske pakke, som kan flytte noget, og får den betydning for danske virksomheder?
Ambitionerne om på én gang at være klimaneutrale i 2050, at blive førende på det digitale område og at udvikle en stærk industri, er avancerede, og der er også en klar linje mellem disse ambitioner. Men for industripolitikken er sådanne mål blevet sat mange gange, og vil de virke bedre denne gang? Svaret ville under alle omstændigheder være vanskeligt at give, men det bliver ikke nemmere af den krise, som coronavirus har sat i gang. Der bliver brug for voldsom erhvervsmæssig genrejsning, når pandemien er ovre, men vil landene gøre det i fællesskab, eller vil de gøre det hver for sig og blæse på europæisk solidaritet? Svaret afhænger af mange ting, men hvad kan den industripolitiske pakke tilbyde?
1. Strategisk tænkning
I overensstemmelse med Kommissionens ofte erklærede geopolitiske ambitioner kan EU i fællesskab fortsat være en stærk kraft i international frihandel, og i at (forsøge) at forhindre forvridninger gennem protektionisme og subsidier i andre dele af verden. Det kan nok blive meget nødvendigt efter coronaen. For at fremme den strategiske tænkning foreslår Kommissionen at udnævne en Chief Trade Enforcement Officer, men det vigtige spørgsmål handler ikke om den fine titel, men mere om hvilke beføjelser en sådan indpisker kan få.
2. Europæiske alliancer
En oplagt fordel af et forenet EU er naturligvis at trække på hinandens styrker, og her foreslås det, at man i stigende grad bygger industripolitiske alliancer i Europa. Det gælder på områder som den elektroniske industri, batterier, brint som energikilde, CO2-venlige industrier, clouds for industrielle data, selvkørende biler, og intelligent medicinsk udstyr og meget mere. Sådanne alliancer (som forudses at omfatte både store og mindre virksomheder) skal kunne støttes via EU – politisk og økonomisk.
3. Det Indre Marked og konkurrencepolitikken
Det Indre Marked vil naturligvis være bærende for enhver industripolitisk udvikling i Europa, men der er egentlig ikke så meget i Kommissionens udspil om Det Indre Marked, bortset fra at understrege betydningen af Det Indre Marked og at dets regler bliver overholdt i alle lande, og at markedet skal opdateres til de nye realiteter, f.eks. på det digitale område. Desuden er der, ifølge udspillet, et meget stærkt behov for at styrke Det Indre Marked for tjenester – ikke mindst fordi så meget af den industrielle udvikling nu indeholder mange og vigtige serviceelementer.
Der er meget lidt om konkurrencepolitikken i udspillet, og der er lagt op til, at den diskussion skal tages senere. Men det bliver helt afgørende for fremtiden, hvilken rolle statsstøtte kan og skal spille. Som det er nu, er statsstøtte i det store og hele ikke tilladt, men det er der stærke kræfter i den centrale og sydlige del af EU, der godt vil have lempet. Og det er muligt, at dette regelsæt skal revurderes efter corona-pandemien, for lige nu pumpes der statsstøtte ud til højre og venstre for at holde økonomierne nogenlunde kørende, og det sker ikke i ret mange tilfælde efter konsultation med Europa-Kommissionen, men efter hvad passer til den nationale regerings definition af behovene her og nu!
Det er oplagt nødvendigt at modernisere tilgangen til industripolitik i Europa, for vi kan nemt tabe i det globale spil, men mon ikke diskussionen om industripolitikken, når den kan gå i gang, bliver et spørgsmål, om medlemslandene ser en fælles europæisk industripolitik som en vej til at rejse Europa efter corona eller ej? Erfaringerne med den manglede europæiske solidaritet, vi har set indtil videre (og meget klart i Danmark), kan måske konverteres til noget nyttigt – også i forhold til at bekæmpe fremtidige pandemier ved i fællesskab at udvikle f.eks. bedre diagnose- og behandlingsløsninger, fælles økonomiske instrumenter og fælles løsninger på at skabe mere robuste industrier.
Sandsynligheden taler for, at enten bruger man udspillet til at bevæge os alle i den retning, eller også er samarbejdet i EU på vej til at miste sin betydning![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5834″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2385″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4784″][/vc_column][/vc_row]