En opsigtsvækkende analyse har sat gang i heftig debat: Var nedlukningen “en overreaktion”?

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Var nedlukningen “en overreaktion” eller ej? En virolog og en økonom er dybt uenige om en ny, opsigtsvækkende analyse. 

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

– Da hovedparten af nedlukningen i december ligger efter at smittetallet toppede, kan den ikke have forårsaget faldet i smittetallet. 

Sådan lyder det i en ny analyse fra specialkonsulent Jonas Herby fra tænketanken Cepos. 

Her er konklusionen, at sidste års nedlukning i december ikke var det, der forårsagede faldet i coronasmitten.

Ja, nedlukningen bliver faktisk kaldt for “en overreaktion” i analysen, som du kan læse mere om her.

Det er en konklusion, som dog har fået professor i virologi Allan Randrup Thomsen op ad stolen med en hård kritik. 

Han beskylder i et interview med Indblik Cepos for at være forudindtaget i analysen, som han også mener lider under flere “klare metodologiske usikkerheder”.

Læs mere om det her.

Cepos: Kritikken er helt ved siden af

Men det virker ikke som om, at Allan Randrup Thomsen har læst den analyse, han kritiserer, lyder det fra Jonas Herby.

Et centralt kritikpunkt fra virologiprofessoren er således, at Cepos i deres analyse skulle have ignoreret, at nedlukningen i december begyndte den 9. december.

– De ignorerer, at nedlukningerne starter den 9. december. Det er ikke videnskabeligt korrekt, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

– Det står ellers meget tydeligt på side 1 i notatet, at nedlukningerne starter den 9. december, siger Jonas Herby til Indblik og refererer til denne passage fra analysen:

– Nedlukningen før jul kom i tre skridt. Først blev 38 kommuner lukket delvist ned onsdag d. 9. december. Siden blev yderligere 30 kommuner lukket ned fredag d. 11. december (for skoler o.l. betyder det, at nedlukningen reelt først havde effekt mandag d. 14. december) og resten af kommunerne onsdag d. 16. december. Til sidst blev landet lukket hårdt ned torsdag d. 17. december.

Allan Randrup Thomsen kalder det endvidere “et groft postulat”, at Cepos skulle antage, at nedlukningerne først var gældende fra den 16. december. 

– Jeg skriver i analysen, at nedlukningerne startede tidligere, men at hovedparten lå efter at smitten var vendt. 

Flere misforståelser

Der er flere andre punkter, hvor Allan Randrup Thomsens kritik er decideret misforstået, siger Jonas Herby.

Når han således beskylder Cepos for at overfortolke data og på usikker baggrund udvælge den 9. december som den dato, hvor smitten toppede, er det også forkert, siger Herby.

– Der er en betydelig variation fra dag til dag. Om det er den 9., 10. eller 12. december, vil jeg ikke stå så meget på, som de gør i analysen.

– Her vil jeg sige, at Cepos’ overfortolker data. De bruger den udglattede kurve, lyder kritikken fra Allan Randrup Thomsen.

Jonas Herby henviser dog igen til første side af analysen, hvor han ordret skriver:

– Smittespredningen toppede mellem d. 9. og d. 12. december, med 9. december som bedste bud på en top pga. tilfældige udsving i de daglige smittetal.

Er det farligt at åbne op igen?

Et andet af Allan Randrup Thomsens kritikpunkter går på, at Cepos i analysen siger, at man allerede efter 5 dage kan se effekten af evt. indgreb i smittetallene. 

– Man kan ikke sige som generel regel – som Cepos gør – at man kan aflæse effekten direkte i smittetallene efter 5 dage.

– Sidder man og udfører den konkrete epidemihåndtering under nedlukningen og kigger på den enkelte dag, vil der være stor variation. Her ville det være noget risikabelt at reagere på en ændring i smittetallene efter blot 5 dage, lyder det fra professoren, hvortil svaret fra Jonas Herby lyder:

– 5 dage? Det siger vi ikke. I notatet skriver jeg derimod ordret, at “det taler for, at faserne i genåbningsaftalen reduceres fra 14 dage til 7 dage, uden at man risikerer, at smittetallet løber løbsk og sundhedssektoren presses”.

– Der gik 4 til 7 dage i december, før man kunne aflæse effekten af indgrebene på smittekurven, så her er 7 dage ikke et risikabelt udgangspunkt.

Samtidig er der endnu en af Allan Randrup Thomsens udtalelser i interviewet med Indblik, som Jonas Herby bider mærke i.

Professoren siger nemlig, at der vil gå længere tid, før man kan se resultatet af “relativt milde restriktioner eller omvendt en begrænset åbning”.

Det er interessant, fordi Allan Randrup Thomsen adskillige gange har gjort sig til fortaler for stor forsigtighed i forbindelse med genåbningen af samfundet.

– Hvis de milde genåbninger i hans øjne har så lille effekt, at de ikke rigtig kan ses i smittetallene, så er risikoen ved at åbne lidt for for tidligt jo også meget lille.

– Det skal vi afveje i forhold til risiciene ved nedlukningerne, som i øvrigt er 100 procent sikre, siger Jonas Herby til Indblik.

Læs analysen, som striden handler om, her.

Kunne du lide artiklen her?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.