Endnu en canadisk provins støtter udvikling af små a-kraftværker

Alberta er den seneste canadiske provins, der tilslutter sig en interprovinsiel aftale om støtte til udviklingen af små modulære atomreaktorer.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Endnu en canadisk provins støtter udvikling af små a-kraftværker

Alberta er den seneste canadiske provins, der tilslutter sig en interprovinsiel aftale om støtte til udviklingen af små modulære atomreaktorer. Det meddeler regeringsleder Jason Kenney.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Den canadiske provins Alberta er den fjerde og seneste i rækken, der tilslutter sig et aftalememorandum udarbejdet i december 2019 med det formål at støtte udviklingen af små modulære atomreaktorer – de såkaldte SMR-reaktorer. Dermed er den politiske vej banet for, at private virksomheder kan bidrage til at omlægge energiforsyningen til atomenergi.
I forvejen har provinserne Ontario, New Brunswick og Saskatchewan tilkendegivet, at de vil gå foran i arbejdet med at udvikle reaktorerne, der af mange betragtes som fremtiden inden for atomkraft. Dermed følger provinserne op på den strategi, som den føderale canadiske regering udstak i 2018, og som senere i år skal udmønte sig i en konkret SMR-handleplan. Det skriver World Nuclear News.
Regeringsleder Jason Kenney er da også glad for, at hans provins nu indgår i samarbejdet:
”Alberta tilslutter sig et aftalememorandum med vores primære samarbejdspartnere i de øvrige provinser for at støtte udviklingen og indfasningen af små modulreaktorer. Denne nye og sikre teknologi har potentiale til at forsyne fjerntliggende områder med energi og til at mindske udledninger og mangfoldiggøre Albertas energisektor,” udtalte han i forbindelse med underskrivelsen af aftalen.
”I takt med at vi gennemfører tiltag, der støtter Albertas økonomiske genrejsning efter Covid-19-krisen, lover Albertas regering at undersøge alle muligheder, der kan diversificere vores økonomi og skabe jobs, samtidig med at de mindsker CO2-udledninger gennem rene og billige energiformer,” sagde Kenney videre.
Aftalememorandummet har som særligt fokus at rydde de lovgivningsmæssige forhindringer af vejen for private SMR-initiativer, så juraen er på plads, i takt med at teknologien vinder indpas i det canadiske samfund.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5085 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”6851 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 7997″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?