Den såkaldt ”store” genåbningsplan rejser lang række spørgsmål, som danskerne har krav på at få besvaret, skriver Enrico Krog Iversen i dette debatindlæg.
Af Enrico Krog Iversen, erhvervsleder og investor
Planer skal nemlig give mening for, at de reelt kan og vil blive ført ud i livet.
Genåbningsplanen indeholder nye værktøjer til smitteforebyggelse. Værktøjer, der reelt kan overflødiggøre og erstatte tidligere anvendte værktøjer.
Men det forholder genåbningsplanen sig slet ikke til. Der bliver i stedet tilføjet yderligere benspænd til hverdagen i Danmark, selvom det forkætrede coronapas burde bane vejen.
For mig at se er blot et genåbningsønske – ikke en eksekverbar plan.
Partierne bag genåbningen skylder danskerne at besvare disse spørgsmål:
1) Når oplevelsesindustrien, restaurationsbranchen m.fl. kun må lukke gæster ind, der har et gyldigt coronapas (som følge af enten negativ coronatest, vaccination eller antistoffer i blodet), så må det betyde, at alle gæster på stedet er at betragte som smittefrie. Hvorfor er det nødvendigt med nogen former for adgangs- og tidsmæssige eller antalsmæssige begrænsninger af gæster, så længe alle befinder sig i en sikker boble?
2) Hvorfor skal serveringen på restauranter, barer og værtshuse stoppe kl. 22, når gæsterne alle har vist deres coronapas?
3) Hvorfor må gæsterne ikke komme indendørs på restauranterne før 6. maj, når de alligevel til den udendørs servering fra 21. april skal vise det coronapas, som viser, at restauranten ikke lukker personer ind med smitte?
4) Hvorfor nægtes vi borgere adgang til f.eks. indendørs anlæg i zoo og lign., når vi også her i entréen er blevet screenet for coronarisici via coronapasset?
5) Hvordan kan vi som samfund forsvare at udelukke den store gruppe danskere, der hverken har en smartphone, som de kan installere MinSundhed-appen på eller en computer, som de kan printe et coronapas fra? Bibliotekerne er jo fortsat lukkede.
6) Hvordan skal testsystemet blive gearet til op mod 1,5 millioner daglige tests, så alle borgere over 15 år uden antistoffer eller vaccination kan blive testet to gange om ugen for at kunne få lige adgang til samfundet?
7) Når oplevelsesindustrien skal forlange en max 72 timer gammel billet og samtidig er nødsaget til at indføre tidsbestilling for deres gæster, hvordan skal vi så som gæster kunne få det til at gå op med at få en testtid, som også matcher den bookede tid, og hvad så hvis der – som så ofte set – er lang ventetid på prøvesvaret?
8) Når sundhed.dk er ramt af langvarigt nedbrud, som det f.eks. var tilfældet 27.3, skal erhvervslivet så se langt efter deres gæster, fordi gæsterne sidder og venter på deres coronapas?
9) Kan regeringen godtgøre, at restriktionerne for personer i sikre bobler har sundhedsmæssig værdi?
10) Hvordan har vi tænkt os at håndtere turister og forretningsrejsende og måske også udlandsdanskere – de mennesker der ikke har adgang til MinSundhed? De skal vel også kunne spise på vores restauranter, besøge attraktioner og deltage i diverse kulturelle tilbud?
Jeg er ikke tilhænger af coronapasset, fordi den digitale løsning åbner en ladeport for digital overvågning og registrering af vores privatliv.
Men når regeringen nu har valgt at indføre det, så bør dette coronapas i det mindste også kunne tilbyde danskerne en betydeligt større bevægelsesfrihed.
Nye metoder bør udfase gamle. Ellers halter logikken igen markant – og uden logik er der ingen forståelse for de pålagte begrænsninger og tilliden til det politiske system lider endnu et knæk.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.