”Jeg har en stor berøringsflade og taler med mange mennesker, som deler mine holdninger på det her område, men som bare ikke tør sige det højt af frygt for konsekvenserne. Af frygt for udskamning”.
Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk
Således udtaler den succesrige robotiværksætter Enrico Krog Iversen sig til B.T. som privatperson – og hans ønske står klart.
Han foreslår, at man i Danmark udpeger et område som reservat til de mest bekymrede eller coronaskræmte borgere, som fortsat ønsker en nedlukning af samfundet.
Her kan disse få beskyttelse, mens resten af danskerne kan få handlefriheden tilbage i et land uden restriktioner, hvor man viser tillid til, at den enkelte borger er i stand til at udvise den fornødne sunde fornuft.
Han mener at livskvalitet, frihedsidealer og -rettigheder som udgangspunkt bør prioriteres højere end epidemibekæmpelse.
– For hvad er formålet med at leve, hvis man skal leve indelukket og i frygt?, spørger han.
Hans pointe er ikke, at vi skal forsømme pandemier og lade være med at tage dem alvorligt.
Han mener derimod, at staten bør fokusere mere målrettet på at tilbyde beskyttelse, isolation og om nødvendigt behandling af den lille del af befolkningen, som virkelig er i risikogruppen.
Han mener, at alternativet til overnævnte forslag vil være, at alle der var bange valgte at blive hjemme, så den bredde befolkning kunne få deres helt basale frihedsrettigheder tilbage.
Samtidig synes han ikke, at statsministeren anerkender, at befolkningen er i stand til at tage ansvar for sig selv.
– Jeg synes, statsministeren taler ned til folk. Vi bliver behandlet som børn, der ikke er i stand til at tænke selv. Dybest set er det jo et udtryk for, at hun helt generelt mener, at danskerne ikke kan tænke en selvstændig tanke og ikke er i stand til at tage vare på sig selv.
– Det irriterer mig ad H til. Alting stritter på mig, når vi bliver talt ned til på den måde. Hvis de i 70’erne eller 80’erne var blevet behandlet på den måde, så ville de have reageret a la oprøret i Ungdomshuset, mener Enrico Krog Iversen.
– Så længe vi som befolkning, den politiske opposition og pressen ikke sætter foden mere ned over for dette ydre fjendebillede, så går det kun den forkerte vej, siger han ligeledes.
Under nedlukningen har han været en aktiv stemme i samfundsdebatten, og han har bl.a. også skrevet hyppige debatindlæg på Indblik. Han er med egne ord fuldstændig ligeglad med at blive udskammet som en sølvpapirshat eller lignende.
– Jeg er ret tykhudet, så det lever jeg fint med, hvis det skulle være, siger han med et skævt smil.
Samtidig fortæller Enrico, at han ikke står alene med sine holdninger.
– Jeg har en ret stor berøringsflade og taler med mange mennesker, som deler mine holdninger på det her område, men som bare ikke tør sige det højt af frygt for konsekvenserne. Af frygt for udskamning. Det gælder langt hen ad vejen også for oppositionen. Og det mener jeg er et stort problem.
Med optimisme aner han dog en spirende holdningsændring i den generelle befolkning. Selvom han ikke har forventning om at regeringens hårde styring stopper foreløbig.
– Men jeg tror, at det bliver sværere for statsministeren, for tingene er begyndt at flytte sig fra at være en sundhedsfaglig diskussion til mere og mere at blive et almindeligt politisk spil. Og jeg tror, der vil komme en modreaktion i befolkningen på et tidspunkt. En slags civil ulydighed.
– For eksempel kunne jeg sagtens forestille mig, at vi alle sammen en dag smider mundbindet, hvis vi ikke snart får vores frihedsrettigheder tilbage. Nok er ved at være nok, lyder det fra Enrico Krog Iversen.
