Erhvervsmand: Vi risikerer et komplet sammenbrud, hvis nedlukningen fortsætter

PR-foto

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Erhvervsmanden Enrico Krog Iversen er bekymret. Hvis nedlukningen fortsætter, kan det blive katastrofalt, mener han.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
– Jeg synes, at nedlukningen er overdreven. Den er mere et udtryk for en kollektiv global panik end et nødvendigt politisk tiltag.
Sådan lyder det fra den succesrige erhvervsmand, iværksætter og investor Enrico Krog Iversen i et interview med Indblik.
Enrico Krog Iversen mener ikke, at nedlukninger og andre coronatiltag står mål med de voldsomme omkostninger, det medfører.
– Man har anlagt et meget overdrevent forsigtighedsprincip. I stedet for at give hele landet stuearrest, burde man slå ned, der hvor problemet er. I stedet for at tage os alle sammen og bure os inde, bør man se på, hvem der er de sårbare i situationen og hvordan vi beskytter dem. Hvorfor tager vi ikke forskellige tiltag, der gør, at de sårbare er isoleret hjemme hos sig selv?, spørger han.
– Så er det en meget lille gruppe, der er isoleret, og så kan resten af samfundet fungere normalt. Det er en meget billigere og meget mere fair løsning.
Erhvervslivet lider permanente tab
Enrico Krog Iversen ser som erhvervsmand bekymret på de mange virksomheder, der lider under nedlukningen. Selv er han ikke så hårdt ramt, men han føler med de mange, der oplever store tab.
Han har en alternativ løsning til, hvordan man kan hjælpe erhvervslivet igennem pandemien.
– Jeg synes jo dybest set, at man ikke skal lukke dem ned. Virksomhederne bliver jo ikke reddet af hjælpepakker osv. Den omsætning, som restauranten f.eks. har tabt, kommer ikke igen. Det er jo ikke, fordi vi går ud og spiser dobbelt så meget mad som før, når tingene åbner op igen, fortæller Enrico Krog Iversen til Indblik.net.
– Der er tale om permanente tab. Man udskyder blot konsekvenserne med hjælpepakkerne, så det kan se pænt ud, mens pandemien og nedlukningen står på. I virkeligheden skubber man problemerne foran sig.
I stedet foreslår erhvervsmanden, at man lader erhvervslivet været åbent, og at folk så selv må vurdere, om de ønsker at gå på f.eks. restaurant. Sådan vil man både kunne holde gang i erhvervslivet og spare hjælpepakker, mener han.
Mette Frederiksens coronahåndtering skaber splittelse
I et meget læst debatindlæg her på Indblik skrev Enrico Krog Iversen for nyligt om, at Mette Frederiksens coronahåndtering har gjort Danmark til “en splittet nation”.
I et indlæg her på Indblik skriver du meget om, at Danmark er blevet “en splittet nation” under nedlukningen – hvad mener du med det?
– Statsminister Mette Frederiksens håndtering af coronavirus skaber en splittelse i samfundet, og den politik, som regeringen fører, er med til mindske sammenhængskraften. Jeg mener, at det skaber nogle uheldige skel i samfundet, svarer Enrico Krog Iversen og oplister en række eksempler.
– Det kan eksempelvis ses, hver gang Mette Frederiksen holder pressemøde. Her giver hun stor tak til offentligt ansatte, mens privatansatte enten bliver ignoreret eller får at vide, at “det var bare ærgerligt, Sonnyboy”. Man sender de offentligt ansatte hjem med fuld sikkerhed for løn og ansættelse, mens nedlukkede private ikke ved noget. De kan typisk planlægge få uger frem og kan få hjælp til nogle ting, men de kan ikke engang være sikre på at få økonomisk erstatning.
Enrico Krog Iversen kalder Mette Frederiksen for “den rødeste statsminister siden Anker Jørgensen” og mener, at hun kun kærer sig om de offentligt ansatte.
Det kan gå helt galt
Enrico Krog Iversen er ved at være alvorligt bekymret for, hvor det danske samfund bevæger sig hen.
– Hvis regeringen ikke meget snart forholder sig aktivt til konsekvenserne af alle de følgevirkningerne af den førte coronapolitik, hvad sker der så?, spørger han retorisk, inden han selv svarer.
– Så får vi et Danmark, hvor velfærdssamfundets balance bryder sammen, fordi en meget større andel af danskerne bliver afhængige af penge fra de offentlige kasser. 
– Alt imens den andel, der er tilbage til at betale regningen til velfærdsydelserne, bliver meget mindre. De trækdyr, der er tilbage, skal således knokle endnu mere for, at resten kan hænge sammen. Det vil absolut ikke være godt for et sammenhængende Danmark.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?