[vc_row][vc_column][vc_column_text]Dansk Erhverv vil have et opgør med SU’en. Tænketanken CEPOS bakker op om opgøret. Der er dog uenighed om, hvor pengene fra en sløjfet SU bedst bruges.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Debatten om SU raser igen. 
Det sker efter, at Dansk Erhverv i et nyt udspil har foreslået at tage uddannelsesstøtten fra studerende på kandidatuddannelser, skriver Berlingske.
I stedet foreslår Dansk Erhverv, at de studerende tilbydes rentefri lån, og at pengene bruges på mere og bedre undervisning i såvel folkeskolen som på universitetet.
– Vi flytter penge fra passiv ydelse til aktiv uddannelse.
– Jeg er ikke i tvivl om, at vi med vores udspil vil få flere til at tage en uddannelse, og at vi vil få bedre uddannelser, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, til Berlingske.
Han og Dansk Erhverv vil tilføre yderligere 3,5 milliarder kroner til uddannelsessystemet årligt. 
Heraf skal 2,3 milliarder findes ved at omlægge SU’en for kandidatstuderende til rentefrie lån.
Tænketank: Det giver god mening – men…
Hos tænketanken CEPOS byder cheføkonom Mads Lundby Hansen opgøret med SU’en velkommen.
– Det giver rigtig god mening at reducere SU’en på kandidatdelen på universitetet og i stedet yde lån. Vi har en SU, der er omtrent dobbelt så høj som i Sverige, Norge og Finland. Det giver ikke mening, siger han til Indblik og fortsætter:
– Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Dvs. noget der skal give et godt job og en solid indtægt.
Mange tilhængere af SU mener, at unge vil blive afskåret fra at tage en uddannelse, hvis der skæres i SU’en eller hvis den sløjfes helt for f.eks. kandidatuddannelser.
Det er en kritik, som Mads Lundby Hansen dog ikke er enig i.
En ordning med rentefri lån sikrer lige adgang til uddannelse, påpeger han.
– Hvis nogle dropper universitetsuddannelsen, fordi det ikke kan “betale sig” at tage en given universitetsuddannelse så er det ikke et problem. Snarere tværtimod. En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet, siger Mads Lundby Hansen.
Dog er der et punkt, hvor CEPOS er uenig med Dansk Erhverv, fortæller han.
– Jeg er derimod skeptisk overfor at tilføre budgetforbedringen til uddannelsessystemet. Der er ikke evidens for at flere penge til uddannelse i Danmark har positiv effekt. I stedet bør budgetforbedringen anvendes på lavere marginalskat. Det vil bl.a. styrke incitamentet til at tage uddannelser der giver høj løn.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]