[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5846″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Et hårdt Brexit nærmer sig

Briterne og EU står langt fra hinanden på en række punkter, og derfor tyder de nuværende tendenser på en hård skilsmisse, bemærker Hans Martens.
Af Hans Martens, seniorrådgiver, redaktion@indblik.net
Det kunne egentlig være så nemt at lave en aftale mellem UK og EU om det fremtidige handelssamarbejde. I almindelighed, når der forhandles internationale handelsaftaler, er der tale om et slidsomt og langsommeligt arbejde med at bygge op fra bunden mellem to forskellige sæt reguleringssystemer, men i tilfældet UK-EU står billedet lige modsat: UK har allerede implementeret alle regler i Det Indre Marked, så i princippet kunne man bare tjekke af, hvad UK ønsker at være med i fremover, og hvis det resultat er tilfredsstillende for begge parter, så er den hjemme.
Men sådan kommer det ikke til at gå. For som tingene ser ud lige nu, er det nok klogt for erhvervslivet at indstille sig på, at der ikke kommer en aftale, og det vil komme til at kunne mærkes meget negativt – både i EU og i UK. Det betyder nye regler for adgang af varer og tjenester, og det betyder indførelse af et uhyrligt bureaukrati med toldadministration, og det kan betyde – da UK så vil stå helt uden for EU’s konkurrenceregler – at netop konkurrencesituationen bliver helt uoverskuelig, f.eks. fordi UK kan indføre statsstøtteordninger, som ikke er tilladt i EU.

Hvad er situationen?
En aftale skal være på plads inden udgangen af 2020, ellers bliver der ingen aftale. OK, man kunne aftale en ny udsættelse, men det har den britiske premierminister afvist så eftertrykkeligt, at det næppe kommer til at ske. Det, der skal være på plads ved udgangen af 2020, er en aftale, der er vedtaget af regeringer og parlamenter på begge sider, så det vil sige, at aftalen skal være forhandlet på plads længe før. Faktisk allerede omkring juni, fordi Boris Johnson har sagt, at hvis ikke der er en klar udsigt til en aftale på det tidspunkt, så bliver der ikke nogen!

I slutningen af februar fik EU-Kommissionen sit forhandlingsmandat til at forhandle, og briternes udspil til forhandlinger kom kort tid efter. I starten af marts er forhandlingerne gået i gang, og EU’s udspil er en meget vidtgående aftale, der tilbyder UK mere eller mindre fri adgang for varer til det europæiske marked – og omvendt – og det uden told og med det deraf følgende bureaukratiske bøvl. Det er vel så meget, som man overhovedet kunne forvente fra UK’s side, men hvorfor siger briterne så ikke bare mange tak?
Den foreslåede ordning ligner meget den ordning, Norge og de andre EØS-lande har med EU, men med den forskel, at EØS-landene følger EU’s konkurrenceregler (ved at duplikere EU’s system) og desuden accepterer ny lovgivning vedtaget i EU, som vedrører Det Indre Marked. Og EU forlanger – for at give briterne uhindret adgang til Det Indre Marked – at de ikke alene accepterer reglerne, som de er nu, men også hvordan de kommer til at se ud i fremtiden. Hvis briterne ikke vil justere sig til den fremtidige udvikling i EU, vil EU forbeholde sig ret til at indføre sanktioner mod britiske varer – herunder måske at pålægge told. EU forlanger også, at UK indfører et system, der sikrer mod konkurrencemæssig dumping, f.eks. ved at tillade statsstøtte, som ikke er tilladt under EU’s konkurrenceregler.
Og det her er en stor knast for den britiske regering. Grundlaget for Brexit-bevægelsen har netop været, at UK i fremtiden ikke vil være afhængig af EU’s regler, men selv vil bestemme, så en ordning som foreslået af EU vil være vanskelig at sælge efter alle de løfter i den modsatte retning, som Boris Johnson har afgivet.

Den irske problematik
En anden knast er forholdet til EU’s toldunion. Fredsaftalen i Irland indeholdt bl.a. løfter om, at der ikke i fremtiden ville blive etableret en ’hård’ grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Derfor forhandlede EU og UK sig i efteråret 2019 frem til en ordning, hvor toldgrænsen blev flyttet til at ligge mellem Nordirland og resten af UK. EU’s toldunion omfatter jo Irland, og for at der ikke skulle blive et kæmpehul i toldunionen mellem Irland og Nordirland, flyttede man altså toldgrænsen.

Det betyder så, at der skal være toldkontrol for varer, der flytter sig mellem Nordirland og resten af UK, og det er jo en lidt mærkelig situation – at have en toldgrænse inden for et land. Og nu er der mange i Nordirland, som føler sig ”solgt” uden at blive spurgt først af Johnsons regering. Dette, sammenholdt med at der er en forøget politisk interesse i at slutte Nordirland til republikken Irland, har gjort, at Johnson-regeringen er ved at se lidt (for) let på det løfte, der blev afgivet i efteråret om en grundig grænsekontrol mellem Nordirland og resten af EU.
Her står EU stejlt på, at det løfte ikke kan fraviges, og det kan blive en anden vanskelig knast at få høvlet væk.

Og så meget andet
Ud over Det Indre Marked og de toldspørgsmål, der er knyttet hertil, så er der også brug for at se på aftaler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, som har stor betydning for UK (ikke mindst finans og forsikring), men som ikke er dækket fuldt ud i Det Indre Marked, og desuden er der en række spørgsmål om ydre og indre sikkerhed – altså forsvarssamarbejde og politi- og retssamarbejdet.

Kunne man nå en aftale inden for 2020-tidsfristerne, kunne man nok finde ud af at udsætte diskussionerne om disse andre punkter til næste år. Men som det ser ud nu, kommer man ikke så langt.
EU kan ikke åbne Det Indre Marked fuldstændigt for UK uden at have garantier for, at der ikke sker en fremtidig underminering, og hvis Johnson-regeringen ikke mener at kunne acceptere sådanne garantier, så vil man nok først på sommeren konstatere, at der ikke kommer en aftale om handelssamarbejde, så er det hårde Brexit en realitet, og det kommer til at gøre ondt på mange – og mest på dem, der slet ikke har forberedt sig på, at et hårdt Brexit kan ske.
Derfor er der god grund til at følge udviklingen meget nøje, hvis man har økonomiske forbindelser til UK, og hvis der skal være en chance for en egentlig aftale, så skal der være tydeligt tegn på det inden for de næste par måneder.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column css=”.vc_custom_1583227874039{padding-top: 10px !important;padding-bottom: -10px !important;background-color: #fcb040 !important;}”][vc_column_text css=”.vc_custom_1583227855228{padding-top: 15px !important;padding-right: 15px !important;padding-bottom: 5px !important;padding-left: 15px !important;}”]Hans Martens har beskæftiget sig med europæisk politik i hele sin karriere og har derfor et dybtgående kendskab til systemet og spillet bag kulisserne. Han arbejder nu som seniorrådgiver om europæisk sundhedspolitik, energipolitik og generel europapolitik. Hans Martens har i øvrigt skrevet en række bøger og artikler i medier i ind- og udland.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”40px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5824″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4784″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2385″][/vc_column][/vc_row]