Et hagekors på samvittigheden

Fra medier til universiteter forsøger de politisk korrekte at formidle verden anderledes, end den er. Men de kan ikke skrive sig ud af virkeligheden, påpeger Nick Mogensen. 

[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”10687″ img_size=”1200×436″][vc_column_text]Nick Mogensen er forpagter, køkkenchef på Vedersø Klit Badehotel og medlem af Nye Borgerlige.[/vc_column_text][vc_column_text]

Et hagekors på samvittigheden

Fra medier til universiteter forsøger de politisk korrekte at formidle verden anderledes, end den er. Men de kan ikke skrive sig ud af virkeligheden, påpeger Nick Mogensen. 
Af Nick Mogensen, forpagter
For nyligt fandt et terrorangreb sted i Wien, nær en af byens synagoger, hvor gerningsmændene råbte ”allahu akbar”. I den anledning læste jeg en artikel, der beskrev episoden, uden at artiklen nævnte, at mindst en af gerningsmændene var ISIS-sympatisør. I stedet sluttede artiklen af med en note om hagekors på postkasser.
Det undrede mig – og så alligevel ikke. Vi lever nemlig i en tid, hvor åbenlys forvanskning af virkeligheden er comme il faut. Det viser sig i mange henseender, men her vil jeg holde mig til problemet med islam.
Fællesnævneren for denne udvikling i Europa er en ny og relativistisk tilgang til virkeligheden og sproget.
Jeg er klar over, at sproget har et vist element af foranderlighed over sig, men det er nu langtfra det samme, som at påstå, at sproget er tilfældigt, at ord er rent subjektive, og at man kan fortolke virkeligheden efter eget ønske.
Virkeligheden er virkelig
Når politiet udsender et signalement af en gerningsmand, forudsætter det, at vi, som danskere, alle har et vist sprogligt fællesskab, som muliggør, at vi kan forstå, hvad politiet skriver. ”Høj, overvægtig kvinde med overskæg, en dyb stemme, iført håndlavede, lyserøde træsko” er ikke en pizza med cocktailpølser eller en nathue med et tuborglogo. Det ved vi alle. Eksemplet understreger det åbenlyse.
Men netop dette ”åbenlyse” er fundamentet for, at vi kan omgås hinanden i et civiliseret samfund; at vores fælles kommunikationsnerve har forbindelse til virkeligheden, eksistensens præmis, som vi alle er underlagt.
Derfor er det også med en vis gru, at jeg ser, at vi er ved at bryde med dette ”åbenlyse” for at erstatte det med rent subjektive og ofte løgnagtige forsøg på at omskrive virkeligheden i stedet for at beskrive den.
I årtier har de progressive fakulteter på universiteterne påstået at sproget former virkeligheden, men det er forkert. Tværtimod former virkeligheden primært sproget. Og denne første forkerte opfattelse er blevet en folkelig ”forståelseskatastrofe”, da vi efter årtiers misbrug af billige slogans og fordrukne ræsonnementer fra akademikerstandens 5. division nu er sjældent dårligt rustede til at kunne forholde os til eksistensen, som den er, i stedet for konstant at forsøge at tegne verden i vores eget billede.
Den nye antisemitisme
Når man i forbindelse med et islamisk motiveret terrorangreb skal læse om alt andet end islamisk terror, men i stedet om hagekors på postkasser, er kæden hoppet af, styret er løst, dækkene er ved at glide af fælgen, og sadlen er ved at løsne sig.
Islam er de facto en trussel mod de vestlige samfund. Det kan hverken negligeres med idéen om enlige ulve eller misforstået koranskole og alt det andet blablabla, som vi plejer at høre.
Man er naturligvis i sin gode ret til fortsat at mene, at vi i Europa skal finde os i terror, trusler og manglende tryghed, men det ændrer ikke på den realitet, at det skyldes islams indtog i vores kultur.
Den naivitet i spørgsmålet om islam, som man måske med lidt held kunne tilgives for nogle år siden, er for længst blevet afløst af, hvad der ikke kan beskrives, som andet end en uvilje mod at erkende realiteterne og dermed en slags kynisme – eller ”kynisk fornuft,” som Peter Slojterdijk ville kalde det.
Det største problem, vi har i den vestlige verden, er ikke hagekors malet på postkasser. Tværtimod har vi i vid udstrækning lagt antisemitismen bag os. Til gengæld har et vist religiøst segments fremmarch i Europa igen gjort antisemitismen til et problem, så man kan, med en vis Al-Husaini in mente, vist godt sige, at der er nogen, der har et hagekors på samvittigheden – men det er ikke de moderne europæere.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6600″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9719″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10295″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?