Konferencien Hans Dueholm sprudler i Randers Arena den 2. november sidste år. “I aften skal de 330 deltagere kåre de mest attråværdige virksomheder i en række kategorier.” Business Randers har nomineret;

• Ejendomsudvikleren; ProDevelopment
• Naturstensleverandøren; Zurface
• Miljøvirksomheden; Nordic Waste.

Virksomhederne er bla. nomineret udfra deres bæredygtighed. Business Randers er en velintegreret netværksorganisation, som har øjne og ører i den kronjyske højborg. Ingen gjorde anskrig om, at der var nomineret en potentiel miljøkatastrofe. Idag priser direktøren for Business Randers Jens Enevold Kristensen sig lykkelig, for at Nordic Waste ikke vandt.

Lokale journalister fra Randers har følt, at de havde vanskeligt ved at vække de landsdækkende medier i sagen om mudderbjerget, men uanset de kolossale miljøkonsekvenser katastrofen kan medføre, har virksomhedens ejer ikke påført samfundet en omfattende ulykke med forsæt og overlæg. Virksomheden kan blive ansvarlig, da Miljøskadeloven har objektivt ansvar. Risikoen forbundet med forurening af Alling Å og Ølst er i sig selv alvorlige, men det værste er, at kommunens døgnindsats gennem godt en måned kun har fjernet 0,3 % af den jord, som kan skride ned fra det skrånende plastiske lerlag. Det står klart, at jordflytningen ikke kan løse problemet alene. Statsgarantien på de godt 200 mio kr ligger milevidt fra COWIs mulige overslag på mere end 2 mia kr. – i værste fald.

Raseriet blev til blodrus.

Vreden er haglet ned over velhaverfamilien, og har nået uanede højder med alt fra ministre anført af statsministeren over DI og til borgerne i Randers. Lige så lidt som kongefamilen har kunnet sætte en fod forkert siden årsskiftet, lige så lidt kunne familien Østergaard-Nielsen sætte en fod rigtigt. Men – når en bestyrelse ser ind i en fremtid hvor det står klart, at det fysiske grundlag for virksomheden ikke kan anvendes til formålet – og der samtidig er risiko for, at der rejses krav imod selskabet på beløb som langt overstiger kapitalberedskabet – da er bestyrelsen forpligtet til at indgive konkursbegæring. Så vidt forstås, har selskabet standset sine betalinger før konkursbegæringen.

Ejeren mener, at fonden på de 100 mio kr, dækker kulancen – ejeren er på ingen måde forpligtet til at oprette denne fond. Domstolene må tage sagen herfra.

Det fremstår klart, at Randers’ borgmester vil tilsikre, at sagen nu får et retsligt efterspil. Torben Hansen har udtalt, at han vil gøre det til sin livsopgave at få virksomhedens ejer til at betale hver en bøjet femøre, som virksomheden har påført sine omgivelser. Historisk set etablerede erhvervsmanden David York Nordic Waste i 2018, med en tilladelse fra Region Midt, og dengang lå det plastiske ler ligeså skråt som nu. Siden købte den nuværende ejer sig ind ad flere gange. Det er muligt at kommunen kunne have været skarpere i sit tilsyn, og at virksomheden kunne have være bedre til at efterkomme påbudene fra tilsynet. Alt dette vil nu blive afdækket i en smertefuld retlig proces. Begge parter har råd til at lade sig repræsentere af landets førende miljøretlige sagkundskab, og medierne vil pine forløbet for enhver vinkel.

Sidste gang ledende politikere reagerede med tilsvarende vrede og forargelse, forærede vi Sanjay Shahs forsvar muligheden for at drage i tvivl, om danske domstole overhovedet kan gennemføre en retfærdig proces, når landets ledelse dømmer før domstolene har talt. Blodrusen i toppen af regeringen, går på forargelsen over, at en ansvarlig er løbet fra sit ansvar. Den samme regering som har sat alt over styr for at løbe fra sit ansvar i Minksagen til små 20 mia. og Elbit-sagen med videre. Lad os stoppe med at tale moral i en sag som endnu ikke er undersøgt. I modsætning til regeringens sager, så kan Nordic Waste ikke forhandles væk uden at placere ansvar.

Ligebehandling i erhverslivet.

Hvis ikke vi behandler alle borgere ens, risikerer vi at ødelægge tilliden til retssystemet. Vi ved ikke, hvem der har begået hvilke fejl i forløbet, men hvis det er muligt at løbe fra miljøskadeansvar, så bør vi kræve løbende opdatering af ansvarsforsikringer for virksomheder, der kan skade store samfundsinteresser. Retssamfundet har ikke gavn af, at virksomheder med økonomisk svage ejere må overlade regningen til det offentlige, mens velhavende ejere skal dække alle skadesudgifter. Det strider mod selskabsret her i landet og i den vestlige verden. I erhvervsuddannelsessystemet anbefaler vi iværksættere at drive deres virksomhed i selskabsform, der er bakket op med lovgivning. Det er ikke i samfundets interesse, hvis velhavende investorer fravælger investeringer i Danmark, fordi der er tvivl om hvilke forpligtelser der følger med. Der er masser af eksempler på folk, som er vokset op i vores velfærdssamfund, og som senere forlader landet, når indtægterne bliver store. Der er tilsvarende eksempler på borgere, som vender tilbage fra en luxustilværelse i udlandet, når de bliver alvorligt syge og savner vores velfærd. Betyder det så, at et dansk publikum skal buhe af Caroline Wozniacki, fordi Caroline er vokset op i et dansk sportsmiljø, som støttede hende indtil de store penge begyndte at rulle ind og hun flyttede ud af Danmark? Der må være transparens, ligesom mennesker og miljøskader skal være sikret, uanset hvor velhavende ejerne er.

Nu har Enhedslisten besøgt sitet ved Ølst, og Pelle Dragsted foreslår opstrammet lovgivning. Det er selvsagt selve formålet med Folketingets arbejde, men her sparkede Pelle lige til retssikkerheden. Pelle Dragsted er en dreven politiker, som siger, at Enhedslistens forslag selvfølgelig skal tage højde for Grundloven, men nu mener han, at lovgivningsændringen bør gælde med tilbagevirkende kraft fra da kommunen overtog oprydningsarbejdet i december…

Katastrofen skræmmer, hvilket er forståeligt. Vi har en magtens tredeling med retssystemet som dømmende magt – det er et kendetegn for demokrati. Folkedomstolen – der her inkluderer ledende ministre – er ikke en del af retssystemet! I modsat fald er vi jo som de autokratier, vi ikke holder af at blive sammenlignet med…