Filosof: Hvis vi ikke ændrer retning, vil vores levedygtige demokrati uddø

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Erhvervelsen af små parti-egoistiske sejre som en ekstra dagpengeuge, en lille skattelettelse eller et eller andet indvandrertiltag betyder intet, når prisen på sigt er ophøret af et levedygtigt demokrati, skriver filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson.

Af Brian Degn Mårtensson, filosof og forfatter

I nullerne var partiet Venstre i en afgrundsdyb moralsk krise. Partiet havde forladt dets sunde liberale tradition, og førte fokusgruppe-informeret designerpolitik. Anders Fogh gav den som en magtfuldkommen Tony Blair – klon, og den demokratiske samtale forsvandt i teflon og åndløs spin. Det var rigtig ærgerligt, for det danske demokrati har brug for den position, som Venstre traditionelt har indtaget.

I dag er Socialdemokratiet i en afgrundsdyb moralsk krise. Partiet har kopieret de dårligste sider af Venstres demokratiske deroute – og føjet et par ekstra lag åndløshed til. Hvis man f.eks. ser – og virkelig lytter intenst til – Socialdemokratiets politiske ordfører i de sidste par episoder af DR’s “Debatten” vil man vide, hvad jeg mener. 

Med mindre man er helt blind og døv, må man også se i øjnene, at partiets brug af regeringsmagten er direkte skandaløs. Det er umådeligt trist, for dansk politik har altså brug for den sunde position, Socialdemokratiet traditionelt har indtaget.

Jeg er med på, at det kan være irriterende at høre på al min kritik af ovennævnte åndløshed, og det ville afgjort være rarere, hvis der var noget, man kunne forholde sig positivt – eller bare konstruktivt – til. 

Men det er der bare ikke i de to cases. Det skal dog retfærdigvis siges, at Venstre ikke længere er helt som i nullerne, men det er for tidligt at sige, hvor partiet mere grundlæggende går hen. Socialdemokratiet er pt. helt fortabt.

Hvis tingene skal ændre sig til det bedre, må stærke og moralsk standhaftige medlemmer i de to partier starte interne modbevægelser. Der er gode folk, der kunne vise vejen; f.eks. Frederik Vad Nielsen, Mads Fuglede, Kaare Dybvad, Jan E. Jørgensen m.fl. 

Det har hele landet – uanset politisk tilhørsforhold – hårdt brug for. 

De øvrige partier må i mellemtiden stå fast på de demokratiske spilleregler og den dertil hørende etik, og holde sig fra at forfølge snævre egeninteresser. Erhvervelsen af små parti-egoistiske sejre som en ekstra dagpengeuge, en lille skattelettelse eller et eller andet indvandrertiltag betyder intet, når prisen på sigt er ophøret af et levedygtigt demokrati. Og det vil være prisen, hvis vi ikke ændrer retning.

Den dybere forklaring på, hvorfor det kan gå så galt, er lidt kontroversiel, men velkendt: Det brede flertal har ikke det store udsyn og overblik (det var også derfor, at store tænkere som Grundtvig og Kierkegaard i 1840’erne ikke var så vilde med ideen om almen stemmeret). 

Det er ikke ment nedladende, blot et uddannelsesmæssigt faktum, der ydermere forstærkes af, at folk generelt læser mindre stor litteratur og i stedet er prisgivet halvstuderede “Go’aften Danmark”-orakler, når deres åndelige horisont skal formes. 

Dertil kommer de sociale medier, hvor man ufiltreret kan nå denne attraktive målgruppe. Så i dag er det pga. medieudviklingen sådan, at det store flertal kan mobiliseres og udnyttes på en helt anden måde end for hundrede år siden. Det udnyttede Venstre i nullerne, og det udnytter Socialdemokratiet nu. 

Teksten har været bragt på Brian Degn Mårtenssons Facebookside, men er videregivet her på Indblik med hans tilladelse.

Har du selv noget på hjerte? Send Indblik et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?