Finansminister i “eklatant løftebrud”: Alle danskere bliver ramt af skattesmæk

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]“95 procent af danskerne vil ikke opleve en skattestigning”, lød valgløftet ellers fra finansminister Nicolai Wammen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 

Tilbage i valgkampen i 2019 påstod Nicolai Wammen (S), at 95 procent af danskerne ikke ville opleve skattestigninger under en socialdemokratisk ledet regering.

– 95 procent af danskerne vil ikke opleve en skattestigning, sagde han dengang og fortsatte: 

– Med Socialdemokratiets politik skal man være en bank, arve en virksomhed eller tjene rigtig mange penge på aktier for at opleve skattestigninger.

Siden er Wammen blevet finansminister i en regering ledet af Mette Frederiksen, der på kort tid har hævet skatten hele 38 gange.

Nye tal fra finansminister Nicolai Wammen selv viser da også, at valgløftet var usandt.

I et svar til Folketinget indrømmer finansministeren således, at et nyt loft på fradrag i selskabsskatten for høje lønninger over 7 millioner kroner gør alle danskere fattigere.

Det på trods af, at regeringen med skattestigningen kun ønskede at ramme de allerrigeste direktører.

Cheføkonom: “Eklatant løftbrud”

I et tweet får det tænketanken CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen til at beskylde finansministeren for at begå et “eklatant løftebrud”.

Overfor Indblik uddyber han sin kritik.

– Umiddelbart er det kun 674 personer der har så høje lønninger, at de umiddelbart bliver ramt af forslaget (det viser en CEPOS-beregning på Danmarks Statistiks personregistre, red.). Men nu viser Finansministeriets beregninger, at det er alle 3 millioner lønmodtagere, der betaler regningen.

– Forslaget slår en pæl igennem forestillingen om, at skattestigninger på erhvervslivet kun rammer de rige og virksomhederne. Socialdemokratiet foregøglede i valgkampen, at erhvervsskattestigninger kun rammer virksomhederne og de rige, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.

Også landets folkepensionister bliver ramt

Med det nye fradragsloft er der tale om en de facto forhøjelse af selskabsskatten.

Det er grunden til, at skattestigningen ifølge Finansministeriets egne økonomer rammer så bredt, at også landets folkepensionister bliver påvirket.

Det indebærer færre investeringer og dermed lavere produktivitet og derigennem lavere lønninger til lønmodtagere. Via satsreguleringen så sænkes de danske overførselsindkomster. Det rammer de 2 millioner danskere, der lever af overførselsindkomster, herunder godt 1 million folkepensionister.

– Skatteministeriet har desuden beregnet, at der stort set ikke er noget provenu i fradragsloftet, fordi det har så store negative adfærdsvirkninger. 

– Umiddelbart giver fradragsloftet 700 millioner kroner i statskassen, men det skrumper til et merprovenu på 150 millioner kroner pga. negative økonomiske effekter. Det er som at hente vand med en hullet spand, siger Mads Lundby Hansen.

Det nye fradragsloft gælder fra 2023 og skal være med til at sikre finansiering til regeringens nye ret til tidlig pension, også kendt som “Arne-pensionen”.

Wammen: Kritikken rammer helt ved siden af

Overfor Indblik afviser finansministeren at have begået et løftebrud.

– Mine udtalelser gik på personskatterne, og almindelige lønmodtagere får i sagens natur ikke en skattestigning af at lønninger over 7 millioner kroner ikke kan trækkes fra i selskabsskatten.

– Vi gik i øvrigt til valg på at indføre et loft på fradragene for høje lønninger, så kritikken fra Cepos rammer helt ved siden af, lyder det Nicolai Wammen til Indblik.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?