Tja, lyden kender de fleste fra supermarkedet, når man er nede for at handle oksekød ind til aftenens velfortjente lasagne, og bag kassen sidder der typisk en 16-årig ung knøs, som ved siden af 9.klasse har fået sig sit første job som ungarbejder, så der kan tjenes penge til en knallert eller et par pilsnere til weekendens fester.

Desværre havde 25.300[1] færre unge fornøjelsen af at have et fritidsjob i 2019 kontra før finanskrisen, og dette er et problem, da fritidsjobbet gavner[2] selvstændigheden, de faglige præstationer, og fordi det grundlæggende er et sundt princip at lære at tjene sine egne penge.

Så hvad gør vi for at få flere unge til at tage et fritidsjob? Indledningsvist skal vi sikre ordentlige arbejdsvilkår, og derfor er det uholdbart, når hver fjerde ungarbejder[3] ikke får de pauser, som de har ret til på deres arbejde.

Sekundært, så reagerer mennesker på økonomiske incitamenter, og derfor er det kun rimeligt, at unge får lov at beholde hele deres løn. For tjener du som 16-årig eksempelvis 2500 kroner om måneden på dit fritidsjob, så er det et eller andet sted lidt for dumt, at du skal svare arbejdsmarkedsbidrag af så små beløb. Skat skal man nok komme til at betale rigeligt af senere i livet, og når det nu er bevist, at unge med fritidsjob har signifikant større tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet, så er det måske ikke så dum en forretning at fritage dem for de skallede 8%, der kræves betalt af dem fra første fløjt på den første arbejdsplads.

For vi kan ikke bare lade stå til. Det er der alt for meget potentiale i ungdommen til, og derfor skal området have langt mere politisk fokus, så flere unge får glæden af alle de goder et fritidsjob medfører.

[1] https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/11/beskaeftigelsesministeren-arbejder-paa-at-faa-flere-unge-i-fritidsjob/

[2] https://pov.international/fritidsjob-er-den-bedste-gave-til-din-teenager/

[3] https://www.dr.dk/nyheder/indland/jobpatruljen-hver-fjerde-ungarbejder-faar-ingen-pause