Fødevaresuverænitet og generationsskifte i landbruget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7878″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]

Fødevaresuverænitet og generationsskifte i landbruget

I Frankrig vokser importen af fødevarer hurtigere end landets landbrugseksport.  Det har rejst en diskussion om fødevaresuverænitet og landbrugets fremtid, som også er relevant i Danmark.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Syv franske landbrugsorganisationer har som svar på de farer, Wuhan coronavirus-krisen har afdækket, i et åbent brev den 5. maj 2020 opfordret den franske regering til at øge fransk fødevaresuverænitet.
Organisationerne fokuserer på en række forhold, hvor den franske landbrugssektor burde gøre sig mindre afhængig af globaliseringen. De mener, at udover de forsyningsmæssige problemer, som Wuhan coronavirus-udbruddet havde afdækket, har krisen også demonstreret mere grundlæggende økonomiske svagheder, herunder tendensen til at fransk landbrugsimport vokser hurtigere end fransk landbrugseksport som følge af omkostnings- og bytteforholdene.
Den udvikling truer på sigt fransk fødevareuafhængighed og dermed fransk suverænitet, siges det i brevet, der er offentliggjort i avisen L’Opinion.
Fransk landbrug står desuden overfor en stor demografisk udfordring, hvor over halvdelen af de franske bønder vil gå på pension inden for de næste 10 år. Organisationerne opfordrer derfor præsident Macron til at fremme interessen for landbrugserhvervet blandt ungdommen.
Organisationerne opfordrede også til omstrukturering og hjemtagning af forsyningskæder, og at forbrugerne oplyses om produkternes oprindelse, produktionsforhold, og alle de forhold, der ”berettiger rimelige priser” på fødevarer.
Fødevaresuverænitet
Ifølge landbrugsorganisationerne vil genopbygningen af fransk fødevaresuverænitet være et langsigtet projekt, som kun vil være muligt med nationalt og europæisk samarbejde og solidaritet.
Spørgsmålet om fransk afhængighed af globalisering er også blevet fremhævet af den franske fagforening Solidaires Côtes d’Armor, der har påpeget, at Frankrig plejede at have en af ​​de største produktionsfaciliteter af FFP2-åndedrætsmasker i Europa i kommunen Plaintel nær byen Saint-Brieuc, indtil dens lukning i 2018. Honeywell, som ejede fabrikken, valget at sende produktionen til udlandet.
De franske landbrugsorganisationers åbne brev genåbner diskussionen om fødevaresuverænitet, som ellers har været nærmest fraværende i de senere år. I slutningen af 1990’erne blev fødevaresuverænitet ivrigt drøftet og udviklet af organisationer som La Via Campesina, miljøorganisationer og organisationer, der kæmpede for rettigheder til kvinder og oprindelige folk.
Verdenshandelsorganisationen, WTO, blev oprettet i 1994 og de internationale aftaler gjorde landbrugsprodukter og fødevarer til råvarer – commodities – som alle andre varer. Alt blev underlagt fri handel, og for aktivisterne i fødevaresuverænitetsbevægelsen var opfattelsen, at det ville føre til sociale, miljømæssige og økonomiske katastrofer for især landbefolkningerne i Nord såvel som Syd.
Dansk landbrug kæmper også med generationsskifte
Fødevaresuverænitet har aldrig været et stort emne i det globaliserede danske landbrug, der eksporterer 80 pct. af den samlede produktion til et købedygtigt verdensmarked.
Til gengæld er generationsskiftet også en udfordring i Danmark.
For 70 år siden lå der flere end 200.000 landbrug rundt om i landet, og unge var stadigt ivrige efter at overtage bedrifterne. Sådan er det ikke længere ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad.
Hver tredje danske landmand er over 65 år, og der er brug for et generationsskifte. Men den økonomiske krise i forbindelse med Wuhan corona-krisen gør det endnu sværere for yngre landmænd at overtage de store landbrug.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 kun 34.114 landbrug tilbage i Danmark, og samtidig skal en voksende andel af alle landmænd tage stilling til, hvad der skal ske med deres bedrift – en tredjedel er nemlig over 65 år, og omkring 3500 har rundet de 75 år.
Landbrugsbedrifter i Danmark er blevet så bekostelige, at unge landmænd har svært ved at købe sig ind.
Siden 1979 er antallet af jordbrug – landbrug og gartneri – reduceret med 70 procent. I 1989 var der således 110.568 bedrifter, mens der ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er 33.607 tilbage.
Ud over de økonomiske udfordringer ved at købe et moderne landbrug er den unge generation også fokuseret på gode arbejdsvilkår, kolleger og personlig frihed. For ejeren er der jo en risiko for at blive isoleret, når landbrugene er så store. Den næste gård ligger typisk langt væk, og er man gift, har ens hustru måske et helt andet arbejde.
Samtidig ønsker unge i dag fleksible arbejdsforhold og fri i weekenden og resultatet fremgår af statistikkerne: Bedrifterne bliver større og større og i dag er 38 procent af medhjælperne i dansk landbrug udlændinge![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6765″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7457″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7682″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?